Snitte 1 – lørdag 1. december

Biiim-bam-bim-bam-bim-bam-biiiiim, biiim-bam-bim-bam-bim-bam-biiiiim …

Klokken var godt nok ikke mange denne morgen, men i ØnskeDalen slog koglfuld på koglfuld af forventningsfulde nissebørn øjnene op med sådan en fart, at dagen i dag kun kunne være den første decembermorgen inden juleaften!

Biiim-bam-bim-bam-bim-bam-biiiiim …

Når den store juleklokke oppe i tårnet på NisseBorgen bimlede december ind, fløj nissebørnene også ud af deres varme høkasser og strøg mod deres julesokker, for disse var garanteret fyldt med en lille overraskelse til dagen – lidt sødt eller en lille ting til at forkorte de 24 alt for lange dage indtil juleaften … 

Der var bare intet som disse morgener. De var så hyggelige, dejlige og rare. Det var lige som om, at tiden gik i stå, og der var mere tid til det hele. De tykke kalenderlys, der altid var dagevis om bare at brænde ned til 1. december, var med til at fastholde denne fornemmelse.

December havde bare mere overskud. Der blev hygget, nydt, festet og stille og roligt – helt stille og roligt foregik det nu ikke, men alligevel –  der blev varmet op til den store julefest, hvor alle nisser stimlede sammen og fejrede julen.

Ikke underligt, at julen også blev kaldt hjerternes fest!

Hjerternes fest! Dvæl lige et snekund og smag lidt på det udtryk – hjerternes fest! Det føles godt helt ned i maven, ikke sandt? Alligevel burde det jo ikke være så specielt, for nissehjerter var jo altid varme, kærlige og fyldt med masser af god energi, så alting gik jo op som et fint silkebånd, der løsnes om sin lille pakke. 

Det funderede nissebørnene AugustiNis og den lidt mindre ChristiaNis ikke så meget over, for tankerne drønede rundt under nissehuerne, og nye ønsker til deres allerede meterlange ønskesedler poppede frem – der var vel altid plads til et par ønsker mere! Og som om det ikke fyldte rigeligt i små nissehoveder, så var smørklatterne i morgengrøden stivnede og mindede i stedet AugustiNis og ChristiaNis om små, frosne skøjteklare søer midt i grøden. Snart skulle de ud og decemberlege. Der var intet som december, og den var knapt begyndt.

– Skynd jer at få spist op, skolen venter ikke! Det var nu tredje eller fjerde gang, LovelyNis forsøgte at få nissebørnene ud af deres drømmerier! AugustiNis og ChristiaNis kiggede på hinanden, deres søde tante havde ret. Skolen var bare det eneste sted, der bare ikke havde god tid – heller ikke i december. ChristiaNis pustede kalenderlyset ud med fuld kraft. At dømme på AugustiNis’ udtryk, så kunne han godt have tygget grøden af munden inden …

– Kom nu, kanen kører, unger! Snart lød braget fra den tunge hovedlåge på SnabelADotComBlotInd 24 bag nisseungerne, og Den lille Kastaniehest trak dem i hastig kanefart mod mere lærdom, flere kundskaber – og bunkevis af nye lektier! 

I hjemmet knirkede gulvet, det var AltNis, den vise, gamle nisse, der var stået op. Han var bare ikke morgenmenneske, men braget fra hovedlågen havde også fået ham til at tage hul på det, der skulle blive endnu en dejlig december … 

Troede han!

For selvom ØnskeDalen er det juleste sted tænkeligt, og der ligger skøn sne i selv de fjerneste egne af hele Unisseverset, så er der altså ikke lige så meget hjertevarme som fin puddersne. Sådan er det blandingsforhold bare ikke! Så du, kvikke juleelsker, kan nok flette to og to sammen og tænke dig til, at hvor der er nisser med hjertevarme, er der altså desværre også et sted for hjerteløse. Det skal AltNis og nisserne i ØnskeDalen snart få at mærke …  

Hvorfor? 

Er der da hjerteløse, der ønsker at blive lige så hjertelige som nisserne, eller er der nogen, der ønsker at gøre nisserne kolde og helt hjerteløse? Det svar fyger indtil videre i den liiidt for kølige decembervind …

Biiim-bam-bim-bam-bim-bam-biiiiim …

 

På med lufferne, december er ringet ind!
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad hedder dette års juleeventyr?