Snitte 1 – søndag 1. december

Det havde været endeløse måneder, hvor Den HimmelBlå højt oppe over ØnskeDalen kun havde været gråt i gråt. Ja, sådan følte AltNis det i hvert fald. Hverken dagslys eller stjernevrimmel havde kastet megen glans over de sneklædte bakker, der ellers så smukt plejede at pakke ØnskeDalen ind. ØnskeDalen – det juleste sted i hele Unisseverset.

– Suk, lød det så højt og opgivende fra den gamle, vise AltNis, der stod og kiggede ud og op i det grå, at han slet ikke hørte, at lakpladen ovre på hans grammofon var gået i hak og nu for tre-firetyvende gang gentog rytmisk bjældeklang og de samme linjer … Over stok og sten går det rask af sted, Kastaniehestens ben kan ikke følge med … Over stok og sten går det rask af sted, Kastaniehestens ben kan ikke følge med

AltNis ænsede det ikke, for lige nu drønede han rundt i sine egne tanker. Det knirkede som en rusten hovedlåge oppe under hans røde hue. Godt nok var hukommelsen slet ikke, som den havde været, men AltNis kunne overhovedet ikke huske, at vejret havde artet sig så kedeligt i så lang tid. Måske nogensinde. Det tegnede ikke godt for december! Var det mon et vartegn?

– Suk! 

Tingene var bare ikke længere som i de gode gamle dage. Nye tendenser som nu denne Rød-Grøn Filt Fredag lige inden 1. december forstod AltNis slet ikke – hvorfor skulle alle nisser netop på denne dag ud at hverve sig alskens nyt?

AltNis syntes ikke, det var hyggeligt. Tempoet var i hvert fald ikke …

– Suk! Rør blot ikke ved min gamle jul sagde AltNis for sig selv, inden han hankede op i sig selv og gik over mod sin store, slidte læderstol og sank så dybt ned i den, at fjedrene stødte mod gulvet. Her var der hyggeligt, og det var så dejligt at mærke varmen fra kaminilden smyge sig om den gamle nissekrop. Her i julestuen var alt, som det skulle være. Kunne AltNis dog bare lukke alt andet ude. Det skulle snart vise sig, at det ikke var muligt! 

Oppe under loftet i en af bjælkerne, hvor JuleUroen hængte, blev det for meget for skytsenglen Gloria HarpenKlang, der med begge sine små pegefingre i ørerne lod de andre forstå, at hvis ikke de ville, så måtte hun jo tage affære! Det generede hverken SukkerAlf, Basuno eller den evigt trætte GabRiel, at julepladen kørte i hak, så de havde ikke travlt med at byde sig til. Der kunne tidsnok komme opgaver, hvor de måtte på vingerne, men ikke lige nu … 

Gloria fnyste som et forpustet rensdyr og hægtede sig af sit lille ophæng og drønede ned mod grammofonen. Uden at lande gav hun pick up-armen en tackling med sin gump. Pick up’en fløj hen over rillerne på grammofonpladen  bjældeklang, bjældeklang, sød og let musik fylder vores kanetur med yndig romantik … så blev der helt stille i julestuen! Gloria HarpenKlang smilede ved sætningen og ved sin gerning. Tilfreds fløj hun tilbage til JuleUroen og de andre skytsengle, mens hun tænkte på sin gamle juleflamme, HarpenGut med den store harpe fra det lille skrin på LovelyNis’ natbord.

AltNis rakte ud efter sin store læderindbundne bog, der indeholdt alt om nisserne og Unisseverset lige siden den første sne. Han begyndte at bladre først langsomt så mere beslutsomt. AltNis var tydeligvis på færten af noget …

– Gråt i gråt, gråt, grotte, grådig, grisk … 

Uden at vige synet fra bogen rakte AltNis sin hånd ud efter fadet med julekager, og en sprød vanillekrans blev bidt over. Den larmede om kap med AltNis’ tanker, der endnu ikke var velsmurte, men dog var ved at komme op i omdrejninger.

Oppe i omdrejninger – eller fuld galop – var Den lille Kastaniehest, der strøg af sted på sine røde svolvstikker et sted

ude på EvigHeden langt fra ØnskeDalen. Herude i de hvide vidder befandt forsvareren af den gode, gamle jul sig så godt. Også selv om kastanjehesten naturligvis heller ikke havde kunnet undgå at bemærke disse lange måneder – og nu endda en 1. december – indhyllet i gråt, gråt, gråt. Den lille Kastaniehest spejdede op på det gigantiske himmelhvælv. Ikke en stjerne og slet ikke DEN stjerne – den klareste af dem alle!

Meget mystisk! 

Og uanset hvor meget eller lidt du tror på nisser i rød og grøn filt, så vil mystikken snart brede sig med en lavines fart! Så hold godt fast i min luffe, når vi i frit fald glider ned ad siden på Det purpurrøde Kræmmerhus helt ned til den tilspidsede ende, hvor ØnskeDalen, nisserne, alle de finurlige nogen, resten af Unisseverset – og snart også Isdronningen NisFertiti – vil udfolde sig! Kom, så hopper vi …


Vi er snart tilbage … for vint’ren er så kort, vi må bruge hvert minut
Santa Ficho

Svar på dagens kalender- og 2 adventspørgsmål

Hvad hedder dette års juleeventyr?

 

ADVENTSSPØRGSMÅL:

A: 1 stk. Christina Watches sølvarmbånd med sølv-charm fra Guldsmed Sparre Sørensen.
Fra hvilken kendt julesang stammer melodien, der kører i hak på AltNis’ grammofon?

B: 4 stk. biografbilletter fra PANORAMA Slagelse.
Hvad hedder den nye fredag i ØnskeDalen, hvor nisserne køber ind?