Snitte 2 – mandag 2. december

AltNis, der stadig sad lunt inde i julestuen med sin næse helt nede i den store læderindbundne bog, hørte slet ikke, at hovedlågen gik op, og nissefamilien skyndte sig ind i varmen. Hovedlågen blev smækket i med et endnu højere brag. Det hørte AltNis til gengæld, han løftede sit blik fra bogen og fik decembers første lille smil over sine læber. Det måtte jo betyde, at LovelyNis var hjemme igen – så nu var der snart lidt frokost. Frokosten plejede at være klar på snekundet 12. Sådan havde det altid været. Det var den slags der gjorde, at AltNis elskede alt ved den gode, gamle jul. Han kunne høre en begyndende rumlen i sin mave, AltNis dulmede sin hunger med endnu en vanillekrans!

– Nu, hvor kom jeg fra! Hmm, jo det var det med gråt i gråt!

– Synes du virkelig, lød det en smule skuffet fra LovelyNis, der stod i julestuen iført senste skrig i rød og grøn nissefilt – endnu til halv pris! LovelyNis kiggede ned ad sit dress og kunne ikke helt forstå sin gamle onkel. At dømme på BizNis’ udtryk var han anderledes begejstret. Det glædede LovelyNis!

– Nå, er det jer, kom det fra AltNis! Var der godt inde i byen? Fint dress, LovelyNis! BizNis kom lige, der er noget , jeg må vise dig. Kom! LovelyNis kiggede forvirret på sin gamle onkel og smilede til BizNis, der skyndte sig over til AltNis. I det samme strøg nisseungerne over mod AltNis

– Ja, der var sååååå hyggeligt inde i byen, vi har også fået lidt nyt! Det hele kostede kun halv pris! Så det var næsten gratis! AltNis tvivlede lidt på det med ’sååååå’ inde i byen – og det med ’næsten gratis’ måtte han tage med dem en anden dag. Tydeligt var det dog at se, at nisseungerne kunne klare en isvinter uden at få kolde næser og tæer. Foran ham stod det, der måtte være ChristiaNis og den lidt større AugustiNis med kæmpe smil inde bag ved tykke tophuer, meterlange halstørklæder, tykke filtjakker og luffer i en størrelse, der kunne holde en overnattende spejderlejr varme. AltNis fik et kram og spøgte lidt med at sige, at de da umuligt ville kunne holde varmen i det der …

– Ork, jo! Det er meeega varmt allerede, lød det i kor fra de to nisseunger! Det var AltNis sjovt nok slet ikke i tvivl om.

– Hvad var det du sagde, jeg skulle se, sagde BizNis og satte sig overfor AltNis, der med noget besvær rykkede frem i sin stol og smækkede sin store bog op på bordet og vendte den, så BizNis kunne se med … 

– Kan du huske …

Oppe i JuleUroen havde de fire skytsengle fulgt med. Gloria HarpenKlang syntes også, at hun trængte til lidt nyt til sin skytsenglegarderobe, men vidste, at det forstod SukkerAlf, Basuno og GabRiel sig meget lidt på, så hun drømte

bare om en fin ny kjortel – og måske nye røde sko – for sig selv. Og tænk sig, havde de allesammen ikke sagt noget om halv pris! Selv om Gloria lukkede øjnene og drømte, kunne hun sagtens mærke, at SukkerAlf hægtede sig af sit ophæng – JuleUroen gyngede! På et tidspunkt ville hun nok sige til ham, at for hvert et stykke fra konfektskålen han indtog, måtte han flyve mindst et par gange eller fem rundt i julestuen.

SukkerAlf drønede ned til AltNis og BizNis, den lille skytsengel ville også høre med. Selv den lille korte tur gav 

SukkerAlf små svedperler på panden – det var ikke helt godt med den form. Så løb den henover ryglænet og gled stille og roligt ned ad stolen, løb hen langs armlænet til han også kunne følge med i det AltNis ville fortælle BizNis.

– Vi er mange år tilbage og helt derude med IsKrystallernes Land og IsGrotterne … AltNis kiggede over på BizNis og pegede så på IsKrystallernes Land. BizNis genkendte godt stedet. Hvis man fra ØnskeDalen – nederst i den tilspidsede ende af Det purpurrøde Kræmmerhus, der udgjorde hele Unisseverset – trak en lige linje op mod EvigHeden og videre, kom man til det mægtige IsKrystallernes Land og videre derfra lige inden IsHavet, der lå IsGrotterne! Men hvorfor var disse fjerne steder kommet ind under nissehuen på AltNis?

– Så er der frokost! kom det sprudlende ude fra køkkenet, hvor LovelyNis på rekordtid havde fået det hele til at dufte så lækkert. AltNis kiggede op på uret, der i det samme slog tolv, og en lille tyk julegås kiggede frem, åbnede næbbet og skræppede løs. Det lød som et arrigt båthorn …

– Vi må hellere sættes os til bords, kom det fra AltNis, der meget hurtigt kom op af sin stol og som en let vinterbrise skød mod køkkenet! BizNis fulgte med i slipstrømmen. SukkerAlf kiggede ned på sin mave, den måtte vente, nu ville skytsenglen lige kigge bogen ud og læse lidt mere om IsKrystallernes Land og IsGrotterne eller, hvad det nu var, AltNis var faldet over … 

– Hvor ser det lækkert ud, min kære LovelyNis! Det kom lige fra AltNis’ hjerte – og mavesæk!  

– Velbekomme! 

 

Der er mere på menuen igen i morgen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad drømmer skytsenglen Gloria HarpenKlang om af nyt?