Snitte 3 – mandag 3. december

Kassen, der var blevet afleveret af den underlige fremmede, stod bare der på bordet i køkkenet. Det var som bekendt ikke AltNis, der havde bestilt den, så han havde bare sat den og ikke interesseret sig synderligt mere for den – og indholdet! Nu sad AltNis inde i den varme julestue nærmest nedsænket i sin pænt udtjente lænestol tæt ved kaminen, hvor varmen gjorde ham godt, og hvor han kunne dvæle ved den gode, gamle jul, indtil LovelyNis var tilbage og sikkert serverede lidt julegodt …

Skytesenglene derimod var nysgerrige ikke mindst Gloria HarpenKlang, der allerede fantaserede om indholdet. Det måtte være godt, for der var slået et stykke køligblåt papir om kassen. En blå sløjfe holdt sammen på det hele. 

– Kom lad os kigge! Gloria syntes ikke, det kunne skade lige at smugkigge på indholdet! Det havde hun da gjort før, når hun sådan lige helt tilfældigt var stødt på lidt for spændende gaver bagest på hylder og højt oppe i skabene. Denne kasse stod jo fremme, så det var lidt lige som at tage-selv. Gloria landede på kassen og skulle lige til at løsne sløjfen …

– Stop, stands, Gloria! SukkerAlf vinkede afværgende med begge hænder. Det kan vi ikke være bekendt over for LovelyNis. Måske det er en særlig gave til hende … Basuno og GabRiel nikkede!

Gloria ønskede lige kort de andre skytsengle hen, hvor julepeberet groede. Hun lukkede øjnene og lænede sig helt tilbage i håbet om, at sløjfen løsnede sin knude om kassen. Det gjorde den ikke, så hun resignerede og lod silkebåndet falde, de andre havde jo ret …

– Jamen, så må vi da i det mindste godt læse, hvad der står på kortet? Gloria kiggede op på de andre tre skytsengle. Det kunne jo være en pakke til os? Det havde Gloria i princippet ret i, så de tre skytsengle kiggede på hinanden og landede i englefart på kassen. Hurtigt fik de hjulpet Gloria med at få det lille kort ud af sin konvolut …

– Stop, stands! Endnu engang var SukkerAlf lige ved at pille den sidste juleglæde af Gloria. Lad mig lige kigge på 

kortet først, sæt der står noget, vi faktisk ikke burde vide! Enige? De kiggede igen på hinanden og nikkede – Gloria som den sidste! SukkerAlf havde ret igen. Lidt irriterende, men helt fair nok …

– Stil jer om bag sløjfen, så skimmer jeg kortet! Spændende …

Langt fra skytsenglene på bordet i køkkenet og hele nissefamiliens varme, kanel- og kardemommekrydrede hjem, utallige af drys sne derfra og ulamindeligt langt ude i IsHavet lå den femtakkede MonStar-Øen. Og her steg spændingen også …

  Første del af mission er igang. Nu gælder det den endelige plan! Vi drager mod ØnskeDalen i nat! lød det fra vedkommende, der i mørket sad for enden af et langt, koldt bord, hvor to lange rækker af yderst blege skikkelser sad på hver deres side og køligt stirrede med deres granatæblerøde øjne på ham, der måtte være deres leder.

– Ja-ja-ja! lød det i samlet kor fra dem samtidig med, at de med flade hænder klaskede højre hånd ned i bordets blanke, isblå overflade. De begyndte af messe nogle ord. Disse blev gentaget igen og igen, først lavt, så højere indtil de rungende råbte …

– Vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse … 

Skikkelsen for bordenden havde rullet sin plan sammen og lagde den nu i et rørlignende tornyster af is med en tyk rem, hamrede et låg på, og hængte tornysteret over sin skulder og skråt ned over brystet …

– Vis ingen nåde! Vi er De Hjerteløse!

Så rejste skikkelsen sig, og alle de andre ved bordet fulgte efter. Mens de på stedet vuggede frem og tilbage, fortsatte de deres messen …

– Vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse … 

Tilbage i Ønskedalen lo LovelyNis betydelig mere hjertevarmt. Hun havde hentet nisseungerne fra skole, og nu havde de julehandlet nok til, at de kunne starte december op;

– Er juletræet ikke punkteret? den lille ChristiaNis kiggede undrende op på det meget specielle og asymmetriske juletræ, der var sat op på det store, flotte torv midt i ØnskeDalen. LovelyNis kunne ikke lade være med at le, for nok var træet stort og ivørigt så fint med lys, men ChristiaNis havde ret, det var altså noget mindre, end hun også kunne huske, det nogensinde havde været …

– Lidet ambitiøst for en kæmpegran at være! kom det gammelklogt fra den lidt større AugustiNis …

LovelyNis smilede til dem begge. De havde vel begge ret! LovelyNis vidste helt sikkert, at nissebørnene ikke ville blive skuffet, når Den Ædleste af Alle Graner i Den store VERSAL blev tændt juleaften oppe på NisseBorgen. Dette prægtige træ kendte ingen mage …

– Lad os skynde os hjem til noget varmt og sprødt? Det var godkendt på stedet, nissebørnene smilede!

Mon vi ligger lunt i svinget …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad tror den lille ChristiaNis om juletræet på torvet?