Snitte 3 – tirsdag 3. december

BizNis havde enten en særdeles god hukommelse – eller også han havde hørt godt efter i sin tid på skolebænken, når lange remser om steder i Unisseverset var udenadslære – for han havde ret. I lige linje fra ØnskeDalen over EvigHeden og langt videre væk kom man til IsKrystallernes Land, her lå også IsGrotterne. De tronede ned mod det barske IsHavet og dets glubske bølger, der konstant slog mod klipperne og kastede bittesmå og knivskarpe sneflager ind i grotterne.

Det var her Isdronningen NisFertiti regerede. Den store Isdronning NisFertiti! Med stor er det vigtigt at få fortalt, at hendes fysik klart trumfede hendes væremåde overfor sit folk – og især hendes syn på nisserne og alle de finurlige nogen i ØnskeDalen. NisFertiti var nemlig stor som få med lange lemmer og en grov struktur, der passede godt til IsGrotternes rå og iskolde omgivelser. Isdronningens næver var så store, at de kunne knuse alt iført rød og grøn nissefilt, og på hver af hendes fingernegle kunne der snildt ligge en lille forsvarsløs skytsengel – hvis de ellers havde turdet. Isdronningen NisFertiti var bleg og grå med et skær af lilla inde bag hendes krystallignende ydre. Denne burde egentlig splintre, når hun talte! For stemmen var så uhyggelig skinger, men den bidende kulde og de knivskarpe sneflager, der hele tiden byggede nye lag på NisFertiti, holdt sammen på dette golde korpus. 

Værst dog – eller mest uhyggeligt – var isdronningens øjne, der bestod af den svaggule ædelsten citrin!

Citringule, tænker du? Ja, citringule som mormors bævrende citronfromage, men helt uden dens sødme. NisFertitis øjne var nemlig livløse og hårde, blotlagt for venlighed og med en magisk evne til at suge lyset fra Den HimmelBlå og dens mange stjerner til sig. Og det var netop det NisFertiti havde været i færd med de seneste mange måneder. Fra kanten af sin IsGrotte havde hun i måneder stået og kigget op på Den HimmelBlå. Nu skulle alt være gråt i gråt, og hun var godt på vej med sin mission …   

For Isdronningen NisFertiti kunne ikke udstå eller kapere de små tophuede juleelskere nede i ØnskeDalen, og hendes ru næver ville denne december knuse alt iført rød og grøn nissefilt.! Der var et gammelt opgør, der snart skulle finde sted. Nisfertiti slog en skinger latter op, der rungede langt ind i det dybeste af IsGrotterne. Ekkoet fik nogle lange, sylespidse istapper til at knække og styrte ned. De borede sig ned i grotternes hårde grund. En enkelt istap var på vej mod NisFertitis krop. Hun så det, men veg ikke, og i sammenstødet splintrede istappen og pulveriserede til små krystaller!

IsDronningen NisFertiti slog endnu en hån op og forsvandt ind i isgrottens mørke. Hun var den største! Det ville hun snart bevise! Hæ-hæ-hæ …

Tilbage i Ønskedalen var LovelyNis’ frokost vel indtaget, og det gav en naturlig ro i hele hytten på SnabelADotComBlotInd 24. Kun BizNis og AltNis sad og talte sammen og kiggede koncentreret ned i den store, læderindbundne bog, som AltNis have lagt på bordet mellem dem.

– Jeg er så sikker! Akkurat ligesom jeg var på skøjter i mine unge dage, sagde AltNis drømmende, mens han endnu engang tænkte tilbage på den gode, gamle jul, familiens og nissernes traditioner – og hvordan alting burde være! Den HimmelBlå burde ikke være grå og helt uden funklende stjerner. Uden lys deroppefra kunne AltNis ikke lige se en julefest for sig!

– Vi må derud, BizNis! AltNis trykkede sin pegefinger ned i bogen og pegede ud mod Krystallernes Land. Jeg er sikker på, at den grå himmel er hendes værk. AltNis kiggede rundt i stuen og nærmest hviskede til BizNis. 

– Tag derud! Det kan kun gå for langsomt! Mit bentøj og skæve træsko er ikke gearet til IsGrotterne. Du og et koglfuld nisser må ud og se til stedet og … AltNis kunne næsten ikke få navnet over sine læber, hende … IsDronningen NisFertiti …

SukkerAlf havde læst sig til det samme, mens nissefamilien har spiste frokost, og den lille skytsengel have haft bogen for sig selv. Nu oppe i JuleUroen var SukkerAlf derfor i gang med at fortælle de tre andre skytsengle, at de måtte på en lang tur. Driverlivet var slut, de skulle på vingerne for julens skyld. De fire skytsengle kiggede op på det lille træ med den fine stjerne på, der symbolsk var placeret øverst i JuleUroen. Tænk om der ikke var lys og stjerner 24. december, så blev der ingen julefest …

De fire skytsengle – SukkerAlf, Basuno, Gloria HarpenKlang og den evigt trætte GabRiel hægtede sig alle af deres ophæng og fløj mod kaminen, hvor de ville tage turen ud i mørket via skorstenen! 

– Vent! Vent lige, sagde Gloria! Jeg skal lige …

 

Vi følger også med på vej mod Iskrystallernes Land
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Isdronningen NisFertitis øjne er citringule ligesom hvad?