Snitte 4 – tirsdag 4. december

– Hvad står der, spurgte Gloria HarpenKlang lettere irriteret. Hvor lang tid kunne det tage SukkerAlf at læse det lille kort, der var hæftet ved kassen?

– Shyyy, et øjeblik! tyssede SukkerAlf … så slog han tilbage i mere mumlen, medens hans lille sukkerstok fulgte med ord for ord og linje for linje. I tror det ikke det, sagde SukkerAlf uden at vende sig om mod Gloria, Basuno og GabRiel., der stod og missede med øjnene …

– Kom nuuu!

– Så kom her og læs med. At dømme på SukkerAlfs stemme var han allerede fjern og helt fordybet i brevet – og 

måske mest dets betydning. Skytsenglene for frem fra deres skjul bag kassens sløjfe og stod nu alle og kiggede undrende på teksten:

 

Kære udvalgte!


Bag – og smag til – med dette pulver

Snart alt besvær er forbi for enhver,

Ælt, krydr, smelt og skvæt med hvidtøl

Så i ovn på hundredevis af grader – før et køl,

Enkelt og uden smerte, evigt mættet endnu et julehjerte …

Velbekomme fra os der døjer med alskens decemberløjer!


De Hjerteløse

 

– Mon ikke det er en spændende opskrift, sagde Basuno og smagte lidt på ordene som om, at han kunne fornemme om linjerne tilsammen ville komme til at udgøre en velbagt julekage. Det mente han nu nok. Så mon ikke nissefamilien inklusiv skytsenglene havde noget at glæde sig til, når LovelyNis fik mikset det hele sammen! Uhm, der var intet som alt det gode i december …

– Jamen, så kan vi da godt kigge i kassen, skyndte Gloria sig at sige. og her havde hun jo ret. Der stod jo ikke noget om, at det KUN var til LovelyNis. De fire skytsengle var jo også en slags udvalgte! Det måtte SukkerAlf medgive. Det var nok også bedst for alle – og måske især julefreden i ØnskeDalen, at de kiggede lidt grundigere på indholdet i kassen. 

– Perfekt! Gloria HarpenKlang knyttede først sin lille næve og tog så fat i sløjfen og løsnede den! Nu skulle der kigges i kassen!

I det samme hørte de bjælderne på kanen med Den lille Kastaniehest. Jamen, var LovelyNis og nisseungerne allerede tilbage? Ikke mange snekunder efter blev den undren bekæftet, da hovedlågen blev slået op, og nisseungerne løb ind, så kom LovelyNis …

– Hvad gør vi? Gloria kiggede på SukkerAlf, der kiggede på Basuno, der fik vækket GabRiel fra endnu et af hans powernap. SukkerAlf pegede op i luften med sin sukkerstok …

– Let nu!, Lad kassen være, vi kommer tilbage senere, flyv tilbage i JuleUroen og lad som intet er hændt. De fireskytsengle nåede lige ud af køkkenet, inden LoveyNis trådte ind og fik sat sine ting.

– Næh, hvad er det for en pakke? LovelyNis, der havde travlt, bandt sløjfen og lagde slet ikke mærke til kortet.

– Hvordan går det, onkel? Kan du klare lidt til ganen. Hun fik ikke noget svar, men kunne høre på legen med nisseungerne, at AltNis meget snart ville få brug for et hvil og lidt godt …

 

Duk dig december, det kommer til at knibe med hjerterum
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvordan lyder den lidt underlige opskrift på kortet?