Snitte 7 – fredag 7. december

– Vi er her, råbte BizNis inde fra hallen, hvor de var lige ved at klargøre en af dette års smarte slæder, der snart skulle ud og vise sit værd i bakkerne i ØnskeDalen. Hvor var den flot, aerodynamisk til de stærke decembervinde, svungne former og med sin røde farve, ligende det et drøn af en juledrøm … BizNis, Medemester FlexNis og Overlakerer FerNis gik rundt om vidunderet … 

I det samme stod LovelyNis ved dem med al sin kage …

– og sikke en bagdel! lige noget for mig, kom det hæst fra FerNis …

LovelyNis slog øjnene ned i gulvet og rakte dem i al hast kagen. Et par hurtige ord blev udveklset, og så skyndte LovelyNis sig rødmende videre. I farten kunne hun stadig høre den noget ligefremme Overlakerer …

– Uhm, hvilket mesterværk, fortsatte FerNis! Smukkere fås de ikke … Overlakereren klappede den nye slæde med største nænsomhed og fortsatte …

– Nå, var der ikkke noget med noget kage! Det var lige, hvad der var! De Hjerteløses plan var i fuld gang … lavinen rullede. 

Hjemme i julestuen så AltNis på den skønne blå glasur – det mindede ham om de prægtige snelandskaber på hederne i og omkring ØnskeDalen. Før han overhovedet havde smagt på kagen, havde han nærmest suget næringen ud af den – snart ville noget i kagen gøre det samme ved den gamle, vise – og meget lækkersultne – nisse!

Han tog en bid! Nej, AltNis næsten skrællede den tykke, blå glasur af dejen, så hele munden var proppet med De Hjerteløses pulver. Uhm, det smagte! Lavinen rullede alt for hurtigt videre …

– Nu må det altså snart være din tur! Hvorfor skal det hele tiden være mig, der flagrer rundt med kasser og pakker og banker på! Det var den ene af de to onde ånder, WuhDuh, der efterhånden var godt træt af den noget skæve arbejdsfordeling, deres misision var endt ud med!

Den anden ånd, Geist, tog i første omgang udfaldet særdeles køligt:

– Du, WuhDuh – keep up the spirit! Du kan jo bare klage hjem til vores store Herre! WuhDuh så iskoldt på sin nye plageånd!

– Rolig nu! jeg skal nok nappe den næste kasse, hvor svært kan det være … keep cool, keep cool! WuhDuh var lige ved at poppe ud af sit kadaver, han skulle nok få prikket tilbage …

– Hvor skal vi hen? spurgte Geist. WuhDuh vidste ikke, om han gad svare, men arbejdet skulle jo gøres!

– Vi kunne jo prøve på NisseBorgen! kom det tilbage! Geist kiggede hovedrystende tilbage, mens han flagrede rundt om WuhDuh!

– Der har vi da været! Så bliver vi da A-L-D-R-I-G som i A-L-D-R-I-G færdige! WuhDuh gad ikke at høre mere på Geist og sagde så helt koldt: 

– Husk nu, vores slags går altid igen! 

Der blev dødstille! Men inden længe drev de to onde ånder mod NisseBorgen. Geist med en kasse på sit slæb …

SukkerAlf stod og kløede sig med sin sukkerstok, skytsenglen kunne ikke komme på mere om De Hjerteløse. Der var kun et at gøre at vende det med AltNis – alternativt eller Den lille Kastaniehest. AltNis kunne måske finde op og ned i SukkerAlfs begyndende bange anelser, og om ikke andet måske finde ledetråde i sin store læderindbundne bog, der indeholdt alt om Unisseverset siden den første sne …

– Led I bare videre, den lille skytsengel lettede fra bordet i køkkenet og fløj ind i julestuen. I samme sekund faldt AltNis helt sammen i sin stol! 

Nej, hvad var nu det? SukkerAlf piftede febrilsk efter Gloria, Basuno og GabRiel, mens han skød gennem luften mod AltNis …

 

Synder, rimer på skynder. Det gør vi også …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad hedder de to onde ånder?