Snitte 8 – lørdag 8. december

– Åh, hvad er der sket? AltNis! AltNis!

SukkerAlf og Gloria HarpenKlang næsten råbte deres små kæber af led, men AltNis hørte dem ikke. Den evigt trætte GabRiel forsøgte også, men trods alvoren i den varme julestue blev det ikke til mere end nogle ualmindeligt store gab fra ham! Basuno blæste af sin lungers – og trinde kinders – fulde kraft, så hans lille trompet truttede som en skoldet julegris på vej hen over gårdspladsen! AltNis lå bekymrende stille og gemt væk i den store lænestol …

– Det, det kan da ikke passe! Da ikke AltNis!

Glorias tårekanaler skvulpede over – julen sejlede – mens hun ruskede AltNis i øreflippen! Det plejede normalt at hjælpe, når AltNis sov og bare skulle vækkes! De andre skytsengle kunne mærke den grimme følelse langt ned i 

maverne! Deres glorier sitrede nervøst af spænding …

– AltNis!

På vej hjem fra kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S slog LovelyNis et smut – som en fin mandel – forbi Dydens Smalle Sti, hvor to Uskylds Rener stod og nægtede ethvert kendskab til et mindre uheld mellem deres kaner. I kanerne sad nogle af KendNisserne og skrålede op for at komme videre med en vis fart. De skulle nå at deltage i – og sneblogge fra  – en juleparade inde i byen med ganske stor bevågenhed – ikke mindst fra den lokale nyhedskanal ’24 SNE’ … 

– Hold øjnene i sporet ellers …! den lidt truende kommentar fra en af KendNisserne blev fulgt op af to fingre, der blev vendt fra vedkommendes egne øjne og over mod de to Uskylds Rener.

Kanen med LovelyNis og Den lille Kastaniehest gled fint forbi postyret, og LovelyNis tænkte ved sig selv, at det var da godt nok noget af et kedeligt ReinDeer Vouz, de havde gang i … Mere tid havde LovelyNis ikke til dem. Nu skulle hun hjem til hytten og bage videre og kokkerere i køkkenet. Hun håbede BizNis og hans kolleger på kælkefabrikken allerede var i fuld gang med at smage på hendes kage. Den lille Kastaniehest satte farten op. Snart ville de være tilbage hos nissefamilien på SnabelAComBlotInd 24 

Oppe ved NisseBorgen flagrede de to plageånder, Geist og WuhDuh, rundt.

– Hvad skal jeg sige? spurgte Geist lettere irriteret over, at nu var det altså hans tur til at arbejde lidt på deres mission.

– Du kan jo starte med at sende en hilsen i anledning af julen fra Bon Dieu – vores store Herre! Lad endelig være med at sige Czar Zombie! Så stikker du dem et par kasser mere med bageremedier og pulveret, og resten er snart historie! WuhDuh havde talt, og det kunne Geist vel trods alt godt svinge sig op til …  

Geist og WuhDuh svævede over vindebroen hen til den store borgport, bankede på, og nu var det bare at vente. En lille låge blev åbnet, og et nysgerrigt øje fra portneren flaksede rundt og så de to gespenster an …

– Hvem der?

– Det er os, og vi har en hilsen med til His Royal HighNis og hoffet fra vores store Herre, Bon Dieu! Geist rakte kasserne frem. Øjet i lågen flaksede igen rundt og nærmest scannede kasserne.

– Var I her ikke også for en uge siden? Og nu kommer I igen …

– Vores slags går igen! Geist huskede, hvad WuhDuh havde sagt …

– Åh, ja, det ser jeg! kom det fra stemmen. Lågen blev smækket i uden yderligere kommentarer, og de to ånder kiggede lidt blegt i mælet på hinanden. Så begyndte borgportens tørre træ at knirke som en hjemsøgt trappe ved midnatstid. Geist og WuhDuh kiggede nervøst på hinanden – hvor uhyggeligt! 

Borgporten hang snart højt oppe over portneren, der viste sig for dem. Han rakte ud efter kasserne og takkede for deres gaver og genkomst! His Royal HighNis ville helt sikkert blive glad!

– Kom snart igen! lød det i et forsøg på en lun farvelkommentar. 

Det var hverken Geist eller WuhDuh sikre på, at de ville gøre igen. Skydsomt fløj de tilbage over vindebroen og forsvandt i den begyndende skumring …

 

Milde mandel! Sikke mange uhyrligheder …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvordan lød borgporten, da den blev hejst op?