Snitte 10 – mandag 10. december

Den lille Kastaniehest havde knapt sat LovelyNis af, da de var tilbage på SnabelADotComBlotInd 24, før den vendte og i fuld galop lod sine stikker føre sig ud mod Evigheden. Dens fornemmelse for, at et eller andet var under opsejling, var hele vejen hjem kun blevet forstærket … Ude på EvigHeden ville den sende Den Klareste af Alle Stjerner en tanke og måske få at vide, om der var grumt på færde!

Det var et chok for LovelyNis at se sin gamle onkel – hvis ansigtskulør var falmet – ligge der i sin store lænestol foran kaminilden i den varme julestue. Især da hun indså, at AltNis ikke bare lå og sov en lille julerus ud efter et par glas romlagrede rosiner eller slog mave efter al for mange julegodter!

Nej, det her var noget helt andet ….

De fire skytsengle, der allerede havde set deres, var i fuld fart tilbage i deres ophæng i JuleUroen. Deroppefra kunne de rystende nu blot se til, hvordan AltNis arrigt flåede sin hue af og begyndte at råbe op …

– Det er godt nok nogle grimme julesokker, du har strikket, og huller er der i dem! AltNis vippede med sin storetå, der kiggede forskræmt ud af strømpen for første gang i lange tider som en lille snefugl, der første vårdag kigger frem fra sit skjul! AltNis flåede sin sokker af og smed dem gennem stuen. Vanillekransene på bordet blev en efter en knust til krummer og drysset ud over gulvet! Det var dog en unisselig opførsel! Hvad var meningen? Det her kunne AltNis ved sine fulde fem bare ikke mene …

– Onkel, hvad er der i vejen? LovelyNis for rundt i julestuen og forsøgte at råde bod på AltNis’ lidt for kedelige julelege! LovelyNis kunne intet forstå – stemningen havde været så fin, da hun smuttede mod kælkefabrikken. Og nu var intet det samme?

AltNis kom på benene, og han vaklede endnu mere end, hvad han plejede. Hvileløst gik han på kagekrummerne frem og tilbage i julestuen. LovelyNis forsøgte forgæves at overtale ham til at sætte sig ned og tage det roligt. 

– Hvad er der i vejen, kære onkel? Er der noget, jeg kan gøre for dig …

Onklen hørte intet og verfede LovelyNis væk, som havde hun været en lidt for nærgående juleflue. AltNis gik i sin underlige gang mod køkkenet, mens han hele tiden brokkede sig over, at der vist ikke var fejet i hytten! I køkkenet kiggede AltNis søgende rundt og fandt flere af de hjerteformede kager med den isblå glasur på. Et velvoksent stykke blev proppet ind i munden – AltNis sank det hele, vaklede kort igen, og gik så mod hovedlågen og ud i den kolde vejr! Tydelig vis meget nisfornøjet – og uden sokker og hue …

LovelyNis, ville helst have løbet efter sin onkel, men nissebørnene skulle ikke være alene. Måske det var bedst, at onklen tog sig en tur ude i den kolde luft og kølede af. LovelyNis forstod det slet ikke! Hvad var det mon, der var gået hendes flinke onkel sådan på?

– Kom, hviskede SukkerAlf oppe i JuleUroen, vi følger efter, skynd jer! Skytsenglene hægtede sig atter af deres ophæng og tog en smutvej op gennem kaminen og ud i den våde og mørke decemberaften. 

– Flyv bare videre, jeg kommer lige om lidt, sagde GabRiel, jeg skal lige tjekke den der blå glasur ud. Den evigt trætte engels røde sko bremsede i luften og fløj så tilbage. SukkerAlf vendte tommelen op og fortsatte sammen med Gloria og Basuno, snart ville de være i sporene fra ti yderst kolde nissetæer – og AltNis!

I de fjerneste bakker ind til ØnskeDalen kunne der i aftenmørket anes en masse røde, lysende prikker. Det var som om, de parvis kom ned fra VildenSky og tog opstilling i de sneklædte bakker …

Et hyggeligt syn med alt det røde lys, men ak og tøsne det skulle det snart vise sig ikke at være! Desværre!

 

Vi følger også efter igen i morgen …
Santa Ficho

Svar på dagens kalender- og adventsspørgsmål

Hvordan var AltNis, da han gik ud af den store hovedlåge og ud i sneen?