Snitte 11 – onsdag 11. december

December har det med at løbe hurtigere end julestearinen drøner ned ad kalenderlyset! Det var allerede 11. december, og der var i den frostgrad også fart over feltet, uanset om det var BizNis i snedriven og hans vildfarne kane, Den lille Kastaniehest, der havde ligget i ly for de skarpe iskrystaller i snestormen, skytsenglene og HarpenGut på vej videre fra Serveringsbakken ud mod kastanjehesten et sted ude ved EvigHeden eller for den gode sags skyld AltNis, der nu var så godt som fremme ved NisseBorgen for at fortælle His Royal HighNis, hvordan julefesten knapt hængte fast på en opgivende grangren i en krøllet hank med alvorlig skavank …

Hver især var de på deres egen vigtige mission for at få lagt Isdronningen NisFertiti på is – eller vel nok nærmere gjort så varm, at de kunne tø hende op og smelte hendes nådesløse kolde hjerte inde bag hendes korpus. Isnende korpus!

Fra sit beskyttende ly kom Den lille Kastaniehest atter på sin stikker. Uvejret var stoppet ligeså pludseligt, som det var kommet. Den fik rystet chokket af sig. Det havde været voldsomt, men heldigvis var kastanjehesten sluppet for de skærende iskrystaller. Så fik den taget bestik af området, og nu måtte forsvareren af den gode, gamle jul videre. Inden den slog sine røde svovlstikker i sneen, kiggede den op på Den HimmelBlå – intet var forandret. Alt var farveløst og mørkt. Den Klareste af Alle Stjerner var forsvundet. Kort sagt lysets fest var ikke lige på musetrapperne i ØnskeDalen hos nisserne og de finurlige nogen … 

Den lille Kastaniehest skulle lige til at sætte i gang og fortsætte sit ridt mod IsKrystallernes Land, da dens følestikker sagde noget andet og pegede i modsatte retning! Den vendte på snekundet og med en ynde, som havde den været en ægte skøjteprinsesse, så strøg den tilbage ad samme rute, den næsten lige var kommet fra.

For ikke mange mil derfra stavrede BizNis rundt i meterhøje snedriver og søgte efter sin kane. Det var svært, for det var i bogstaveligste forstand heller ingen stjernestund, han var havnet i. Mørket var en ting, men snestormen havde visket snesporet væk. Så med mindre rensdyrene gav lyd fra sig, blev det godt nok op ad kælkebakken det her! BizNis begyndte at kalde … Rudolf, jeg kan ikke finde vej … kaldet kunne høres igen og igen!

Og det var måske næsten held i uheld! 

For oppe i de højere luftlag for SukkerAlf, Basuno, GabRiel, Gloria HarpenKlang og så HarpenGut i englefart over himmelen. Alle fem var stået op, før StamGæssene ville have været tilbage og indtaget deres faste pladser på ServeringsBakken! Og det var tidligt! 

Ja, det vil sige alle fem og alle fem – den evigt trætte GabRiel havde næsten ikke været til at få liv i. GabRiel bad engleblidt om en lille bitte time mere på øjet, han havde faktisk ikke lukket et øje hele natten grundet julefesten inde ved siden af, blev han ved med at sige, mens SukkerAlf slog sin lille sukkerstok i kraven på GabRiel og trak ham over bordet –  søvn eller ej, de måtte afsted. Skytsengle stod til rådighed 24-24 fra første dag i julemåneden og lige indtil julefesten 24. december. Den regel måtte selv den mest søvnige skytsengel også leve op til …

Derfor var de så tæt på BizNis, som de nu ikke kunne undgå at høre kalde …

– Kan I se BizNis, råbte SukkerAlf, mens engleskaren spejdede rundt, og en håndfuld glorier fik skruet helt op for blusset. Ingen sagde noget, deres blikke flakkede rundt.

– Rudolf, kom og lys for mig! Det var BizNis, der endnu en gang kaldte. Nu meget tættere på …

– Der! råbte Basuno og blæste en lille sejrsfanfare i sin trompet samtidig med, at han rettede sin glorie ned mod snedriven, hvor BizNis stod og kaldte. De andre engle fangede hurtigt BizNis og lyste samme vej! De kunne se, at han kiggede op, så begyndte han at vinke! Englene dalede ned …

– Her!

Snart var et helt koglfuld af de største juleelskere, forsvarere og beskyttere af den gode gamle jul samlet! Det var som et glædeligt gensyn med dem, man har savnet allermest, men ikke lige har nået at få besøgt! Dog var deres tid ikke lige til hygge med løs bagkant. Tiden var om mulig mere knap, end Den HimmelBlå var fattig på stjerneskær!

– Der står …! Gloria havde set rødt og pegede. Ikke så langt derfra lyste Rudolf op, mens den med hovedet på skrå undrede sig lidt over, hvad det var, der lige var sket … og den kunne ikke finde BizNis.

Og vi kan heller ikke finde på mere i dag …
Santa Ficho

 

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvor længe står skytsengle til rådighed?