Snitte 12 – onsdag 12. december

BizNis stod ved trappen op til ServeringsBakken og pustede ud. Sveden sprang fra panden som sydende olie med klejner i. Han kunne ikke erindre, hvornår han sidst havde haft benene på nakken og følt sig så presset i sit ellers fortravlede nisseliv. Mange oplevelser – også de lidt for spændende, når julen gentagende gange havde været i overhængende fare – havde han lagt krop og nissesjæl til, men dette rend væk fra sine to kolleger, Medemester FlexNis og Overlakerer FerNis stod lige nu som det aller værste. At se dem ødelægge alle de fine snekøretøjer kunne BizNis slet ikke flette sammen til noget, der bare gav den ringeste mening …

BizNis fik samlet sig og gik op ad trapperne og ind … 

Sikken voldsom trængel og alarm var det første, der lige slog ham. Han havde ikke været på ServeringsBakken siden … ja det måtte jo være siden Midtvejsfesten sidste år. Den skønne midtvejsfest! Hvert år den 12. december. Jamen, det var måske slet ikke så underligt at se så mange nisser og alle de finurlige nogen samlet her, for … 

BizNis talte på fingre og kom hurtigt frem til, at det jo var i dag! Han havde jo slet ikke fået meldt sig til årets store fest – det havde han fuldstændig svedt ud! Men nu var han her jo alligevel sammen med en masse gode nisser, og på scenen spillede The MistelTeen, og der sad de tørstige StamGæssene og skræppede om kap med de lige så tørstige og larmende DeciBællerne – BizNis var ligeglad, han følte en ægte juleglæde – og lettelse – ved at se dem hygge sig, som de plejede. Noget var da som det plejede at være den juleste måned i ØnskeDalen.

BizNis kom pludselig i tvivl, skulle han spolere aftenens gode stemning og deres velfortjente fest ved at fortælle dem, hvad han lige havde været vidne til …

Langt derfra helt ude på EvigHeden stod Den lille Kastaniehest og kiggede op på Den HimmelBlå …

Deroppe på det stjernebestrøede himmelhvælv blinkede Den Klareste af Alle Stjerner tilbage med et varmt skær. Der var

kontakt. Kastanjehestens følestikker strakte sig op mod skæret og søgte et svar på, om der ikke var sneugler i mosen …

Der gik en rum tid, hvor forsvareren af den gode, gamle jul stod og kiggede koncentreret op. Lyset fra Den Klareste af Alle Stjerner blev hele tiden afkodet og omsat … Jo, der var noget om kastanjehestens fornemmelse! Den Klareste af Alle Stjerner gjorde det lysende klart, at det snart ville fyge med uset kulde og hjerteløse gerninger. Nisserne skulle tage sig i agt …

Den Klareste af Alle Stjerner lyste op, og et stjernebillede viste sig. I første omgang lignede det en ganske almindelig stjerne deroppe, men Den lille Kastaniehest genkendte hurtigt omridset!

Det var MonStar-Øen! MonStar-Øen ude i IsHavet …

Med det samme forstod Den lille Kastaniehest, hvad Den Klareste af Alle Stjerner havde ment med kulde og hjerteløse gerninger! De Hjerteløse var på vej mod ØnskeDalen. Deres gerninger skulle gøre det af med nisserne og den gode, gamle jul!

Oppe på Den HimmelBlå dannedes et blåligt lys inde midt i aftegningen af MonStar-Øen …

Kastanjehesten, der kunne sin nistorik og alt om Unisseverset, var ikke sen til at huske på, under hvilke grumme omstændigheder MonStar-Øen var opstået, og forsvareren af den gode, gamle jul kendte kun alt for godt til det isblå pulver, De Hjerteløse havde i deres magt …

En hjertelig tanke blev sendt tilbage, og kastanjehesten takkede for, at Den Klareste af Alle Stjerner var til og vogtede over ØnskeDalen … Den Klareste af Alle Stjerner blinkede tilbage, og i dens varme lys fortonedes aftegningen af IsHavets grummeste ø sig. Var det bare gjort med det …

Den lille Kastaniehest drejede rundt om sig selv og satte i fuld fart kursen tilbage mod ØnskeDalen. Gnisterne fra dens tre røde svovlstikker sprang fra isen …

 

Vi springer også hastigt videre
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvem skræpper om kap med de tørstige og larmende DeciBællerne?