Snitte 13 – torsdag 13. december

Oppe på NisseBorgen dinglede His Royal HighNis rundt i sine store og tunge gevandter – ikke at han ikke gjorde det normalt – men i dag var det dog en royal kende mere end, hvad godt var … også her var nemlig blevet åbnet for kasserne med remedier og bageopskrifter, og i den grad blevet smagt på den seneste levering af en grum julehilsen fra de onde ånder, der havde overbragt hilsenen fra deres gode Herre – Mon Dieu! Blot kunne ingen på NisseBorgen vide, at Mon Dieu var den selv samme som Czar Zombie fra MonStar-Øen! De Hjerteløses hersker!

En buldrende kugle drønede gennem salen, og et par af kongens vagter, De Blå Isbjørne måtte springe af pladsen for i det samme bankede rigsæblet ind i væggen. De kiggede på hinanden, så lemfældig havde de aldrig oplevet His Royal HighNis te sig!

– Her kommer mere, vagterne dukkede sig, og bag dem havde kongens scepter boret sig fast i væggen! Meget mærkværdigt kunne begge vagter se hinanden tænke. Hvilken rystende optræden …

His Royal HighNis, slog en yderst mærkværdig latter op og lod forstå, at De Blå Isbjørne skulle åbne dørene, nu skulle kongen videre til nogle af de andre gemakker, og med slæbefod og dinglen valsede han videre rundt på NisseBorgen og skabte sig. I hælene havde kongen et mindre følge, der ganske enkelt ikke anede deres uråd …

– Den Store VERSAL, hvor er den? Det var tydeligt at se på His Royal HighNis, at han ikke lige vidste, hvor han befandt sig, men nu ville han partout ned i Den Store VERSAL! Underligt tænkte flere i følget, kongen havde jo resideret her altid! Han kunne jo ikke være ved sine sansers fuld brug, omvendt ville det jo være tæt på en majestætsfornærmelse at gøre ham opmærksom derpå! Men utilregnelig opførsel var det unægteligt …

– Åbn, de høje, hvide døre! His Royal HighNis pegede og dinglede ind i Den Store VERSAL. Et skælmsk udtryk og mere latter viste sig i kongens ansigt, den flotte krone blev revet af og kurede over gulvet indtil den røg ind det træ, Den Ædleste af Alle Graner, der skulle danses om, når julefesten 24. december blev fejret her i Den Store VERSAL …

– Bvadr, hvad er det for et træ! Fæld det, jeg vil ikke se pyntegrønt og andet tingel-tangel for mine øjne mere …   

Der blev HELT stille i Den Store VERSAL!

Så stille, at man kunne høre den iskolde rædsel drøne ned ad rygstykkerne på hver og en i følget! Selv De Blå Isbjørne, der ellers var vant til lidt af hvert, kunne også mærke det. Alle som en, tænkte de ’FÆLD DET …’, mente His Royal HighNis virkelig, at Den Ædleste af Alle Graner, symbolet på julen og nisselivet skulle lade livet? Dette prægtige træ, der havde stået her længere end murene på NisseBorgen, var jo alt! Det kunne ikke passe …

– Kom så igang, sagde His Royal HighNis i et toneleje, der bestemt ikke efterlod nogen form for tvivl … 

Den Ædleste af Alle Graner skulle lade livet! Følget kiggede rundt og så kiggede de op på Den Ædleste af Alle Graner! Hvad så med den gode, gamle jul? At fælde dette træ var jo en af de mest hjerteløse gerninger, man kunne sætte nisser og alle de finurlige nogen til …

Men His Royal HighNis havde talt og stod – trods sin dinglen – urokkeligt fast …

Et helt andet sted, men dog i Ønskedalen, var Czar Zombie og hans følge af De Hjerteløse også urokkelige i troen og klar til at gøre endnu mere kål på nisselivet, end det Geist og WuhDuh allerede havde forvoldt …

– Der, de står derovre! Det var den ene af de to onde ånder, Geist, der pegede på den mindre hær af røde øjne, der lyste op i natten. WuhDuh havde set dem, og i den iskolde nat flagrede de mod Czar Zombie, nu skulle de fortælle om, hvad de havde begået. Trods vindens hylen og smældene fra konstante byger at slud, der klaskede mod deres kapper, kunne de ikke undgå at høre den højere og højere messen … 

– Vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse …  

 

Bare rolig, det er vi ikke, der er mere ved hanegal …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad er det for et træ, som His Royal HighNis ønskede fældet i Den Store VERSAL?