Snitte 15 – lørdag 15. december

Der måtte have været en hvirvelvind efter SukkerAlfs tusinde vingeslag, da han slog en fin streg over Den HimmelBlå og snart for ned gennem skorstenen til nissehytten på SnabelADotComBlotInd 24. Den skød gennem flammerne i kaminen og videre ind i den varme julestue! Farten tog ikke af, før SukkerAlf lagde an til landing på stuebordet, hvor skytsenglen tumlede rundt og faldt i løberens fold! SukkerAlf skred ud, og havde det ikke været for en fyldt konfektskål, så var englen – ikke dalet ned – men styrtet i skjul! SukkerAlfs lille stok røg ned og gled ind under det store stuechatol …

– Puha! Det var vist ved at gå galt! Hastværk er altså lastværk … 

SukkerAlf rystede på hovedet og skulle lige til at drøne videre over mod den store læderindbundne bog, hvor der skulle findes viden om det der mystiske, SukkerAlf ikke lige kunne erindre, hvad var? Men flyveturen – og nok især faldet havde gjort SukkerAlf svimmel. Det sortnede for dens øjne, og SukkerAlf tog et par skridt frem og måtte så støtte sig til noget. De små hænder tog fat om en skål, hvad var nu det, det føltes helt rart …

Selv små øjne kan se store ud! SukkerAlf var reddet. Det var konfekstskålen.! Et hiv og så et lille rul så lå SukkerAlf blandt hjemmelavet konfekt – det helt rette sted for sukkerbalancen og tiltrængte kræfter! En smasken kunne høres … SukkerAlf guffede løs, dog med den respekt, at han skulle arbejde videre.  Han fik øje på GabRiel oppe i JuleUroen og piftede. Konfektmasse fløjtede ud på juledugen …

– GaaaabRiel …! 

Der var intet gehør for SukkerAlfs piften, og det så godt nok også ud som om, at GabRiel hængte vel rigeligt med hovedet. SukkerAlf var ikke i tvivll om, at GabRiel ville døje med nakken, når han vågende. Utroligt så søvnig GabRiel kunne være …

– GaaaabRiel …!  Vågn op, jeg er ikke i tvivl. Julen er i fare! Vågn op, GabRiel!

Skytsengel oppe i JuleUroen hørte ikke noget – GabRiel var fortsat skrevet ud af julespillet efter prøvesmagningen af LovelyNis kage, og nu dinglede han blot stille frem og tilbage i JuleUroen uvidende om sin skæbne …

– GaaaabRiel …! 

Umuligt! SukkerAlf rejste sig midt i konfektskålen. Svimmelheden havde fortaget sig, så sprang han op af skålen og lettede – dog med en kende besvær og to store stykker med godt i maven …

– GaaaabRiel …! Du kan da ikke bare hænge der, vågn op! SukkerAlf ruskede løs, men kunne kun alt for godt fornemme, at GabRiel vist mere end bare sov, han tyngede så kadavertungt og fælt i sit ophæng. Det kunne da ikke passe … det var lige før, at SukkerAlf atter blev svimmel, han greb ud efter sin lille stok – hmm, hvor var den  – godt at hans lille sukkerdepot var fyldt til bristepunktet! Hvad var der dog sket?

SukkerAlf ruskede i GabRiel …

I det samme vimsede LovelyNis ind i stuen, rettede lidt på løberen og lagde så mærke til pletter fra konfektresterne på den fine dug. Der var da heller intet, der kunne holde sig bare nogenlunde rent i ret lang tid, når man havde små nissepoder og en AltNis i hytten. LovelyNis hev dugn af …

– Se lysene! De selv samme nissepoder, den lille ChristiaNis og AugustiNis, havde tonset rundt ude i sneen. Nu pegede de begge frem, og ikke langt derfra kunne de nu se en masse røde lys i fuld fart komme mod dem … 

– Hvor spændende! sagde AugustiNis! Ja, det er rigtigt spændende, ik’, AugustiNis! sagde den lille ChristiaNis …

Det var lidt for spændende! Ikke langt fra nissebørnene kom Den lille Kastaniehest, og den vidste, at trods det dejlige, røde lys så var der intet lunt og godt ved dette syn. Forsvareren af den gode, gamle juls instikt havde været rigtigt. Det samme havde vinket oppe fra Den Klareste af Alle Stjerner! Kastanjehesten fik gennet nissebørnene ind fra sneen, og så for den mod hæren af de røde lys! Kampen for julefred skulle vist endnu en gang udkæmpes! 

De Hjerteløse fra MonStar-Øen var her midt i ØnskeDalen – Unisserversets ellers juleste sted!

 

Nu ruller snebolden og vi triller vist  med …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad reddede SukkerAlf fra at styrte ned på gulvet?