Snitte 16 – lørdag 16. december

SukkerAlf og Basuno fandt med usædvanlig høj englefart hinanden højt oppe over den gigantiske islabyrint, der heroppe fra himmelhvælvet så noget dunkel ud. De to små skytsengle lavede high five og den særlige snow five i ren glæde over at gense hinanden.

Men deres små julelege var hurtigt overstået, de havde langt alvorligere udfordringer …

Basuno var ikke så overraskende den første af de to, der genvandt vejret, for det krævede ekstra luft at være en lille trompeter!

Så begyndte han at fortælle SukkerAlf, at han, hvor han netop var kommet fra, havde fundet, det han mente, måtte være den anden af tre gåder med tegn og symboler – så der måtte være en mere af De Vises Sten i isvæggen …

– Hvad stod der? gispede SukkerAlf stakåndet og i åndeløs spænding …

– Ja, det ved jeg jeg jo så ikke, sagde Basuno lidt forundret over, at SukkerAlf kunne spørge så’n …

– OK-OK-OK, det skal vi jo have løst, sagde SukkerAlf. Kan du finde tilbage?

Basuno nikkede, det tror jeg godt! Meeen …

– Men hvad! SukkerAlf var allerede ude af starthullerne og måtte slå bremserne i!

– Lyden, den var der lige før. Den er lidt for uhyggelig! SukkerAlf havde jo også hørt skriget, men på Basunos nervøse trækninger kunne SukkerAlf godt se, at han var ved at gå ud af sit gode skind ved tanken om, at han skulle tilbage …

– Rolig. Husk Fugl FøNis er vor frænde. Fugl FøNis er på vores hold. Den vogter over nisserne og ØnskeDalen. Skriget, hvor fælt det end lyder, det må vi leve med! Den må være fanget og prøver at sige noget til os! Tro mig kom det beroligende, mens SukkerAlf nænsomt klappede Basuno på de trinde kinder. Det skulle nok gå! Eller det skal gå! Basuno vidste det jo godt, og nu var SukkerAlf der jo, så var de jo to …

– Okay! 

Basuno pegede og viste retningen, de skulle, og så for de to skytsengle med salig fart tilbage. Nu skulle de afkode den grumme grev NisFeratus, så nisserne kunne komme videre i IsLabyrinten – og så der atter kunne komme gyldent stjerneskær over Minuspol!

Gloria HarpenKlang og den evigt trætte GabRiel havde også faret rundt på må og få i hver af deres – utallige – gange i IsLabyrinten, men uden at finde noget tegn på mystiske symboler.

Hver især havde de nu forsøgt at finde tilbage – også uden held! 

Men ved et af englelivets sande mirakler og store uforklarligheder drønede de fra hver deres labyrintgang rundt om det samme hjørne og stødte sammen med fuld kraft …

To faldne engle bumpede ned til en uvant landing for dalende engle – de trillede rundt i gangen og hvirvlede et mindre inferno af sne op!

– Se dig for! fik de begge råbt i munden på hinanden. 

Først efter at de lå hulter til bulter i et kæmperod i sneen – mere sammenkrøllet end bedaget julepynt – og begge nærmest kunne høre englene synge rundt om deres små hoveder, opdagede de, hvem de var fløjet ind i …  

– Hvad skete der lige der?

Hvad end der sker, så sker der ikke mere her før i morgen …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvem er det, der er frænde og med på nissernes hold?