Snitte 17 – tirsdag 17. december

AltNis, der atter sad godt plantet hjemme i sin store stol i den varme julestue, lyttede til grammofonens slidte juleplade og nynnede med … Dejlig er den himmel blå, Lyst det er at se derpå, Må de gyldne stjerner blinke, Må de smile, må de vinke … 

Men nu her blot en uge til julefesten oppe på NisseBorgen, var der forsat ikke så meget som lysskæret fra blot en enkel stjerne oppe på Den HimmelBlå. Blå og blå var jo så meget sagt, for himmelen var jo pakket helt ind i gråt!

AltNis ville dog fortsat ikke overgive sig til Isdronningen NisFertitis kedelige meritter! Han valgte fortsat at tro på, at langt derude i IsKrystallernes Land var BizNis, kastanjehesten og englene i færd med at lægge NisFertiti på mere is, end selv hun ville bryde sig om. Og så var der jo kongens vagter, De Blå Isbjørne, mon ikke de også ville nå frem og stå last og brast med nissemissionen …

Det var lige nøjagtig, hvad De Blå Isbjørne ville, og fra isbjørnenes kaner kunne de både se og høre to små skytsengle tage vel imod dem. Højt oppe over isbjørnene lød en fanfare! Det var Basuno, der blæste velkommen! Der var hjælp hjemme fra ØnskeDalen! Hurra! SukkerAlf svingede sin lille sukkerstok i bare iver og glæde!

Mere nåede hverken Basuno eller SukkerAlf af tænkte, før en helt anden blæst havde meldt sin ankomst!

For ned fra Den HimmleBlå for nu VildenSky, LysSky og RøgSky. Sammen ville de nu gøre det endeligt af med nisserne fra ØnskeDalen. En skæbne Isdronningen NisFertiti havde planlagt ude fra IsGrotterne …

Først kom RøgSky, der lagde et osende tæppe ud over hele området, hvor nissemissionen var samlet. Ingen kunne se noget for sig. Kun lyden af den tiltagende storm, fortalte BizNis, at noget slemt var ved at udfolde sig!

De Blå Isbjørne dannede hurtigt et værn om BizNis! Skytsenglene Gloria HarpenKlang og GabRiel var i luften lige over BizNis, hvis der skulle komme noget ovenfra! For på denne frygtelige decembernat var det ikke kun gode gaver, der ville komme deroppe fra! 

Den lille Kastaniehest løb frem foran isbjørnene, som ville den beskytte dem! Derfor var den den første, der fik RøgSkys ankomst at mærke! Røgen sved og brændte i dens øjne! Blændet og uden chance for at se LysSky komme stormende fra siden, blæste kastanjehesten omkuld! Det samme blev flere af De Blå Isbjørne …

Ingen kunne se, hvad der foregik! Der blev uro i geledderne …

Så satte VildenSky i fart og stormede ned mod dem! Den havde ordre fra NisFertiti om, at vælte alt omkuld som stadig stod! Med VildenSky fulgte igen de skærende iskrystaller, blot kunne ingen se nedbøret, før de mærkede det ramte. Brøl bredte sig fra De Blå Isbjørne. Iskrystaller i den fart var altså ikke spor af sjov!

Hele området skælvede, is brækkede og nye kløfter blev dannet. Kæmpe graner blev revet op med roden. Hvilket grusomt inferno! Kendte man bare det mindste til dommedagsteorier, måtte det, der nu var i gang, være noget i den retning …

Ude fra sin skrænt i IsGrottene langt oppe over IsHavet slog Isdronningen NisFertiti ud med armene og knyttede sine mægtige næver, så kunne nisserne lære det! Så sendte hun de ondeste øjne op mod Den HimmelBlå og tappede så endnu en gang af det lys, der næsten ikke længere var! NisFertitis citringule øjne tiltog yderligere i styrke!

I røg og damp – og hvad skyerne ellers havde med sig – kæmpede forsvareren af den gode, gamle jul sig atter på sine tre røde svovlstikker. Dens afbrændte, magiske stik blev sat i svingninger, og et svagt gult lys viste sig igen

Så kom braget!

Her brager det også løs igen ved morgengry!
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad var det, der ikke kun kom ovenfra på denne frygtelige decembernat?