Snitte 18 – tirsdag 18. december

Som en uhyggelig lavine var Czar Zombie og De Hjerteløse drevet ned gennem bakkerne til ØnskeDalen med sådan en fart, at snedriver på deres vej var hvirvlet op og nærmerst flået fra hinanden. Selv SneFlokkene, der ellers var dem, der var kendt for at komme vrimlende og hen over diger trimlende, måtte se sig overmatchet … denne hær af flagrende gespenster med deres røde øjne var som blæst ud af himlene og slugte hegn og hytte på deres færd … det hele tilsat deres konstante messen …

-Vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse, vi er De Hjerteløse …

Nu var de klar til at samle de fortabte nisser, der allerede havde fået et stykke for meget julekage med isblåt glasur! Resten af de jubelglade nisser skulle Czar Zombie snart få med på sin side. ØnskeDalen ville være et kedeligt levn i stil med en julefrokost med al for meget mad og en al for lille appetit! Nu varede det ikke længe, før de vil nå frem til samlingsstedet med His Royal HighNis og en masse andre nisser …

Sneen stod ud til alle sider, da Den lille Kastaniehest i det samme strøg ud fra en skovtykning med så voldsom en fart, at ikke mange i De Hjerteløses rækker nåede at opfange, hvad der nu stod og spærrede snesporet! Den lille Kastaniehest prustede, og dens røde følestikker pegede nærmest frem og pegede på Czar Zombie, der råbte holdt til sin hær. I mørket glimtede deres røde øjne, som øjnene på sultne sneulve, der alle have udset sig nattens letteste bytte …

– Angrib! Det var Czar Zombie, der kommanderede. Han ville ikke spilde tid på nissernes forsvarer af den gode gamle jul! Fire gespenster for frem over sneen mod kastanjehesten, der allerede var sat i fuld fart mod dem …

De store sammenstød udeblev, for idet de tørnede sammen, for gespensterne gennem kastanjehesten og var nu omme bag den. Kastanjehesten bremsede og gled i sneen vendte og løb atter mod ånderne … Det samme havde formentlig gentaget sig, hvis ikke forsvareren af den gode gamle, jul ikke havde kontakt med Den Klareste af Alle Stjerner, der i næste snekund kort lyste Den HimmelBlå op – gespensterne kiggede op og blev blændet. Lyset var slet  ikke noget for dem. Så bragede Den lille Kastaniehest ind i dem, og gespensterne blev spredt for alle vinde … mørkt pulver fløj rundt i luften og lagde sig. Fire par røde øjne slukkedes, da de havde smeltet dybe huller i sneen.

Uro bredte sig i rækkerne af De Hjerteløse …

Czar Zombie skærmede for lyset ved at trække hætten yderligere ned over hovedet, så fløj han frem og uden advarsel sendte stråler fra sine røde, onde øjne mod kastanjehesten, der stod med ryggen vendt mod MonStar-Øens hersker …  

Kraften og det efterfølgende smæld fra czarens øjne efterlod ingen tvivl. Den lille Kastaniehest blev blæst af snesporet, og den gled halvt ind i skovtykningen igen – der lå den meget længe helt stille …

Czar Zombie havde spildt rigelig med tid og beordrede De Hjerteløse videre!

De Hjerteløse end ikke ænsede, at lyset fra Den Klareste af Alle Stjerner blev svagere. Den HimmelBlå var hyllet ind i mørke … Atter for de af sted, og snart anede de samlingen af fortabte nisser …

– Se! Derude, ligefremme! Det var Gloria HarpenKlang, der fortsat svævede højt oppe i luften over samlingen af nisser. Hun pegede mod de røde øjne, der flagrede gennem mørket og nu ikke var ret langt fra alle de messende nisser, His Royal HighNis, AltNis, FlexNis og FerNis … 

– Skrækkelig udsigt! Basuno, der var sammen med Gloria kunne både se og lægge to og to sammen til rigtigt mange lyse røde øjne. Og den lille trompetblæser ville have blæst til et lille engleangreb, hvis skytsenglen altså ikke helt havde tabt mælet …

 

Her fortaber dagen sig, men vi glider snart videre igen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvor mange af De Hjerteløse gespenster blev pulveriseret i mødet med Den lille Kastaniehest?