Snitte 21 – fredag 21. december

– Videre! Czar Zombie råbte af nisserne og gav signal til, at de skulle rubbe sig …

Lyden fra tunge træsko var ikke til at tage fejl af. De rimkolde nisser fulgte uden et kny efter den onde czar og De Hjerteløse. For der var stadig nisser, der skulle omvendes inden 24. december – og så ville Czar Zombie selv sørge for, at JuleKlokken oppe i det høje tårn på NisseBorgen havde bimlet for sidste gang – og Den Store VERSAL var helt ryddet for alskens juletingel-tangel, og endelig skulle Den Ædleste af Alle Graner lade livet, så der ikke kunne gro mere ædelgrønt fra dette nisselivets træ …

På deres vej videre gennem ØnskeDalen slog De Hjerteløse ned på de få travle nisser, der bar toppede, røde huer og som havde varme kinder fra deres bankede julehjerter – og alle deres forberedelser til den store julefest …

– Er du der, Gloria? Basuno kiggede kun på den lille tåre, der var frosset fast på hendes kind! I mørket frygtede Basuno, at Gloria HarpenKlang var gået komplet kold …

– Ja, jeg er lige her! Men jeg ved slet ikke, hvor vi skal hen, eller hvad vi skal gøre! Endnu en lille tåre kom frem i øjenkrogen. Den trillede ned til den første tåre og frøs også! Gloria slog de små istårer af kinden, hun skulle ikke flyve og fare med mere overvægt end nødvendigt …

– Lad os flyve hjem og se, om ikke SukkerAlf og GabRiel har fundet ud af noget! Gloria nikkede til Basunos beslutsomhed. De vendte i luften et par gange for lige at se, hvor nisserne blev drevet hen. Så kiggede de op på Den HimmelBlå og orienterede sig. SnabelADotComBlotInd 24 var den vej! To hvide striber siksakkede sig lynhurtigt over det sortblå himmelhvælv, og som et lille svar til Czar Zombie skød de ud til hver deres side, og striberne dannede et fint hjerte – vogt-jer-fremmede-hjerteløse! Flere hjertevarme svinkeærinder var der ikke tid til … næste stop var den varme julestue og forhåbentlig et rigtigt godt bud på, hvad de skulle stille op!

I fuld fart fløj de to små skytsengle videre! De så slet ikke, at deres fine hjerte hurtigt opløstes og fortonede sig som et symbolsk tegn til nisserne og alle de finurlige nogen i ØnskeDalen om, at søde, flotte og flettede julehjerter ikke længere havde gang her og i resten af Unisseverset …

Det varede ikke længe før, Gloria og Basuno kunne se nissefamiliens hytte! De fløj direkte mod skorstenen og nåede lige at registrere, at BizNis vinkede farvel til LovelyNis og sagde noget om, at nu ville han tage affære, før de drønede ned i skorstensrøret gennem kaminens flammer og videre ind i den rare, sikre, velkendte og altid hjertevarme julestue. Knapt var de inde i julestuen og på vej i JuleUroen, før SukkerAlfs velkendte stemme, råbte efter dem …

– Hov, hvad skal I? Det er denne vej tilbage lige nu! SukkerAlf stod på AltNis’ store, læderindbundne bog og vinkede dem tilbage med sin lille sukkerstok! 

– Der er ikke spor af tid til at hænge ud eller lægge nye planer! Det har vi gjort! GabRiel nikkede!

– Vi flyver lige med det samme, I får hele historien og planen undervejs! Så lettede skytsenglene fra bogen og fløj mod kaminen. De havde travlt – og Gloria og Basuno også med at følge efter. De skulle jo også have fortalt, hvad de havde været vidner til.

I skovtykningen var forsvareren af den gode, gamle jul – Den lille Kastaniehest – kommet på stikkerne. Dens følestikker havde fanget nyt oppe fra Den Klareste af Alle Stjerner, og der var ikke spor af sjov heri. Alvoren var knivskarpt snittet i kastanjehestens udtryk, som havde det været et af de allerhelligste scenarier i en altertavle!

Blev der ikke gjort noget nu – ja, så ville dette særlige og hjertelige sted i Unisseverset inden længe blot lyde som en ynkelig skrøne, der ikke holdt mere vand end en lækkende juletræsfod.

ØnskeDalen og nisserne skulle der kæmpes for! Hjertet bankede på Den lille Kastaniehest, der for gennem snedriverne …

 

Det pulser, vi banker videre efter et tiltrængt hvil …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad frygtede Basuno, da han så den frosne tåre på Glorias kind?