Snitte 22 – fredag 22. december

Det gik i rasende fart.

Det var som om, at kaneførerne pludseligt vidste, hvordan kanerne bedst skar sig rundt om IsLabyrintens mange hjørner uden, at farten blev sænket nævneværdigt. Det var også nødvendigt…

Havde det været i og omkring ØnskeDalen, så havde vi nok sagt, at nu gik det atter over stok og Steen, Mark og Inge, ad Stig og henover Tage, inden rensdyr og kaner atter fik sne under hove og meder!

Nissekaravanen gjorde alt, hvad den kunne for at holde trit med bageste skytsengel lige fremme. Oppe fra det mørke himmelhvælv gjorde sidstemand, GabRiel også sit for både at se, hvor de skulle hen og alt for ikke at miste nissekaravanen af syne. Det var lige ved, at det var mere, end den evigt trætte skytsengel kunne gabe over …

Men også det gik!

Mellem GabRiel og den forreste kane spejdede Den lille Kastaniehest.

Ingen sagde noget, alle var fokuseret. Kun den stride snestorm brød alvoren – det samme gjorde skriget fra Fugl FøNis. Måske det blot var indbildning, men det lød som om, at de var meget tæt på og desværre også som om, at det her var de sidste angstskrig. Mon juledagene allerede var talte?

En af kanerne med nisser havde også en ekstra trækkane fyldt med udstyr koblet på. Den kom i farten for tæt på en isvæg. Mederne på den ene side var helt oppe at køre på væggen. Alt slingrede og pludselig var der fare for, at hele kanetrækket ville vælte. Udsvingene blev vildere og vildere med fare for også at afskære kanerne bagved muligheden for at komme videre. En nisse kappede rebet, der bandt kanerne sammen, i sidste snekund. Den splintredes efter endnu et nærgående visit med isvæggen, der ikke veg sin position. Det var et mirakel – og dygtige kaneføreres skyld i de bagvedkørende kaner – at ingen andre kaner  væltede …

Pyh, det gik lige!

I forreste geled fløj SukkerAlf oppe over IsLabyrinten. Det var trods alt ham, der havde været tæt ved grev NisFeratu. Og det var ham, der havde set greven lukke noget i indtil rummet med den tilfangetagne Fugl FøNis. Naturligvis havde SukkerAlf ikke ved selvsyn set Fugl FøNis derinde, men i dette tilfælde gav 2 + 4 helt sikkert summen 24 …

Fandt de den sidste gåde, ville der blive skabt lys og varme fra de tre af De Vises Sten. Nok lys og varme til Fugl FøNis genopståen! Kunne nisserne også få denne nissevogter fri af sit fængsel, måtte det også ved fælles hjælp lykkedes at kaste lys over Minuspol en gang for alle …

Uh, håber det går som præsten juleprædiker! 

Grev NisFeratu – mere bleg og isblå i huden end tidligere – smøg sig om et skarpt hjørne. Hans arme rakte frem og hænderne løftede sig. På den modstående isvæg lavede hans krogede fingre nogle bevægelser, der mindede om dem, der er de sidste den fede julegås ser og mærker inden sit endeligt … 

Det så SukkerAlf oppefra luffen. Han gøs…

Grev NisFeratu styrede mod det aflukke, hvor Fugl FøNis nu skulle få at mærke …  

SukkerAlf forsøgte at pifte til de andre, men den lille skytsengel frøs af gru!

Her fryser vi hele scenariet indtil morgenlysets komme
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvordan lyder SukkerAlfs lille regnestykke?