Snitte 24 – mandag 24. december

Selv om Den lille Kastaniehest havde svunget sin magiske, afbrændte stik i forsvar, ramte De Hjerteløses ødelæggende stråler forsvareren af den gode, gamle jul, og den blev kastet i isen og kurede rundt! De Hjerteløses røde øjne lynede igen, og flere stråler helt uden juleglans ramte kastanjehesten! Atter kurede den rundt og kom besværligt på stikkerne igen. Den magiske stik spjættede og små gløder viste, at urkraften fortsat var stålsat i kampen for nissernes jul! Kastanjehesten pegede den afbrændte stik mod De Hjerteløse, der alle kom flagrende mod den. Nu skulle den overmandes, nedkæmpes og tilintetgøres. Det var jo det, De Hjerteløses endelige mission var, og nu var de fremme ved målet …

I splitsnekunder inden de overfaldt Den lille Kastaniehest, lød endnu et øredøvende brag – det rungede på pladsen og langt ud i ØnskeDalen, og et lysglimt så stærkt og klart, som kun lyset fra Den Klareste af Alle Stjerner kunne være, blændede De Hjerteløses  røde øjne. Fra at være funklende og tændte gik de i overgang som pærer i en billig lyskæde og lyste meget kort op for så blot at fortone sig og slukke. De Hjerteløse havde fået trukket stikket, og de flagrende gespensters klæder faldt dalende til isen, som havde de været de blødeste totter af snefnug …

Den lille Kastaniehest samlede nye kræfter og kiggede på mængden af de kære nisser, der fortsat messende stod og vuggede frem og tilbage som om intet var hændt. Rim og is havde lagt sig som en sart skal omkring dem, og kuløren var bekymrende langt fra den dejlige varme røde … 

Kampen for den gode, gamle jul var langt fra slut – og det var den onde Czar Zombies trakasserier med JuleKlokken heller ikke. Zombie havde hidkaldt hjælp, og det skulle være de to onde ånder – vores plageånder om De vil, kære læser – Geist og WuhDuh, der kom ham til ond-sætning! Det var en umage trio, der kæmpede deres med at vride JuleKlokken af sit ophæng – at dømme på klokkens fortsatte urytmiske slag, så var der fortsat tid …

– Skynd jer! SukkerAlf pegede nedad med sin sukkerstok, og JuleUroens fire skytsengle dalede ned i skjul, som kun rigtige engle kan gøre det – og med sig havde SukkerAlf, Gloria HarpenKlang, Basuno og den evigt trætte GabRiel Czar Zombies tornyster. Knapt lå det i sneen, og de begyndte deres kamp for at få det åbnet. En stor isblå sten holdt dækslet låst til beholderen. Det var derinde, nøglen til at kunne udfri nisserne fra Czar Zombie hjerteløse greb om ØnskeDalen skulle befinde sig …

Gloria, Basuno og  GabRiel hoppede om på den anden side og stod med deres rygge mod tornysteret og stemte i med deres ben. Så løftede SukkerAlf resolut sin sukkerstok og stødte med al sin kraft bunden mod den isblå sten. Der sket intet ud over, at de tre andre skytsengle tumlede rundt. Op igen! Treengiheden signalerede til SukkerAlf, at han skulle prøve igen …

Et, to, tre og så det fjerde stød mod den isblå sten var det, der skulle til! Den isblå sten pulveriserede og dækslet sprang op. De fire skytsengle kiggede på hinanden – hvem skulle først bevæge sig ind i tornysteret? De kiggede rundt på hinanden igen, og den der med én for alle og alle for én gjalt også for skytsengle. Skulder ved skulder løb de ind i det mørke hylster …

– Hvem der? Lød en hæs stemme i tornysteret – det lød næsten som om, at vedkommende var forpustet eller hev gevaldigt efter vejret. Måske var vedkommende bare blevet overrasket og havde tabt mælet …

– Det skal vi vist hellere spørge om, sagde en lige så forpustet Gloria! De fire skytsengle skruede op for styrken i deres glorier, og inde i bunden af tornysteret sad en underlig lille fyr – bleg som få …

– StakÅnden her! Forsvind fra min matrikel ellers … StakÅnden hev helt vildt efter luft, og de nærmest asmatiske lyde gav et ubehageligt ekko inde i tornysteret …

– Ellers hvad, sagde SukkerAlf og trådte et par skridt frem og fortsatte med at fortælle, at julen var i fare og hængte i sit absolut yderste!

– Hvad tror I, jeg er? råbte StakÅnden tilbage! Hvad ville I sige til at blive holdt herinde altid! Forsvind, I skal ikke bruge mere af min ilt! Glid! NU! StakÅnden forsøgte at puste sig op og stillede sig så truende an lige foran SukkerAlf, men StakÅnden tabte vejret …

– Vi vil gøre alt for, at julen ikke glider endegyldigt af snesporet, forstår du det! Du skulle have opskriften til at neutralisere det der isblå pulver, der netop er ved at indhylle ØnskeDalen i evig is og ingen hjertevarme!

– Hvor ved I det fra? Det er der kun en i ØnskeDalen, der gør! StakÅnden lød overrasket og tabte mere af vejret.

– AltNis? sagde SukkerAlf. Nu var han helt sikker på, at AltNis’ skriblerier i bogen var rigtige! Hjælp os, så hjælper vi dig! fortsatte SukkerAlf udglattende …

StakÅnden hev opgivende efter vejret! Og pludselig så han formildende og meget eftertænksom ud. Det var pludselig som om, at luften på mere end en måde var gået ud af StakÅnden. Måske var det den friske luft, der nu langsomt fyldte tornysteret, der tog brodden af StakÅndens temperament. Så sagde StakÅnden …

– Ja, AltNis har ret. Hvor er AltNis nu – jeg har ikke set ham, Den HimmelBlå og lyset fra stjernerne siden … ja, jeg kan  slet ikke huske hvornår. Så længe er det siden, at jeg var en del af nisseekspeditionen på MonStar-Øen! Men som I nok kan tænke jeg til, kunne jeg ikke følge med på vores vej over øen – også dengang tabte jeg vejret og blev fanget! Og det er kun blevet meget værre af at have være holdt i Czar Zombies tornyster – I er de første, jeg taler med … Hvordan ville I have det, tror I? Jeg er måske ingen HelligÅnd, men jeg er heller ikke en af Monstar-Øens hjerteløse! 

– Vi hjælper! Men du må altså hjælpe os. AltNis er gjort kold, det samme er utallige nisser. Czar Zombie er i færd med at omstyrte JuleKlokken. Sker det, så … Kom med! Nu! StakÅnden tog sit livs indånding og rakte sin ånd frem …

– Jeg er med jer! 

Fire engle spurtede ud af hylsteret sammen med StakÅnden, der blev holdt i sine små næver og hjulpet i luften!

Hæsblæsende – og tæt ved ligeså stakåndet – løb BizNis op ad de mange musetrapper i NisseBorgens høje tårn. Han var nået frem og kunne se, at noget måtte der gøres højt deroppe, ellers ville JuleKlokken snart ligge knust blandt de mange nisser ned på pladsen. Sveden sprang fra tinderne, og BizNis lovede sig selv, at når julen var reddet – for det SKULLE lykkes – så ville han straks herefter gøre MotioNisserne følgeskab, det var vist bydende nødvendigt!

Det var en super hæsblæsende december, og skytsenglene havde knapt kunnet hænge ud i JuleUroen hjemme i den varme julestue – og slet ikke som nu, hvor de bar StakÅnden frem gennem infernoet af sne …

– Jeg var som et trofæ for Czar Zombie – et han kunne kyse og samtidig et, der blev brugt til at fremvise for De Hjerteløse, når de skulle opildnes for at få dem til at tro på, at han kunne knuse resten af ØnskeDalen. StakÅnden berettede videre på deres vej gennem natten, og de fire andre skytsengle forstod først nu, hvilke pinsler StakÅnden måtte have været gennem de seneste mange mange år. Det forklarede hans verbale angreb i tornysteret, men StakÅnden og det isblå pulver var jo to meget forskellige sider af den juleplade? 

SukkerAlf og de tre andre ville helt sikkert få mere at vide, men nu skulle de bare vide, hvordan de kunne få nisserne tilbage i de vanlige farver og det samme gode humør – det var jo juleaften i dag!

– Ser I, jeg er sikker på, at min vrede har fungeret som næring for Czar Zombie. I sådan en grad, at hver gang han har været i tornysteret – kanaliserede jeg jo al min frygt – og vrede – over på ham. Jeg har nok krydret det isblå pulver med mine forbandelser, som Czar Zombie har kunnet bruge mod jer. Det må være sådan, det hænger sammen!

– Det isblå pulver i sig selv gør alt til is og har andre magiske egenskaber, men det tryner ikke nisser kolde – det er alene Czar Zombie, I skal have fat i. Hans ondskab – koldt som is – sidder, hvor vi andre har hjerterum. Når først han er væk, skal vi kunne tale nisserne og alle de finurlige nogen varme igen. Så kommer farven og det vante humør tilbage. Jeg kunne jo tale varmt til nisserne, det virker måske!

Det var faktisk en god idé! SukkerAlf nikkede, det lød muligt og skulle have en chance – om ikke andet kunne det helt sikkert også give StakÅnden tiltrængt selvtillid. Det var nemlig så tydeligt, at StakÅnden påtog sig et stort ansvar. Tænk at have været i czarens fangeskab i så mange år. Hvordan ville SukkerAlf eller en af de andre skytsengle ikke have reageret – og så var det slet ikke hans skyld.

Nede på pladsen foran NisseBorgen kæmpede Den lille Kastaniehest fortsat mod de sidste af De Hjerteløse, der ikke allerede var forduftet eller havde fået udspillet deres mission. Nu gjalt det om at få nisserne tilbage i den røde førertrøje og op i et trallende humør. Kastanjehesten stillede sig op, og dens følestikker rettede sig frem og sendte varme stråler mod skaren af nisser – skytsenglene stødte til, og sammen dannede de et lille podie, hvor StakÅnden stillede sig op og begyndte at tale til nisserne …

Talen kunne også høres helt oppe i det høje tårn, hvor BizNis nu var nået helt op til czaren! Zombie slap grebet om JuleKlokken og kiggede ned. Havde han ikke allerede været ligbleg, så var han blevet det nu! For lå De Hjerteløse ikke nedkæmpet i sneen, mens ånden fra tornysteret nu talte varmt til nisserne, der ikke længere var hyllet ind i rim …

– Arrgh! Hvad var nu det! Desperationen lyste allerede ud af Czar Zombies røde øjne – og hans kræfter svækkedes! 

– Så gør dog noget! Tonen var rå og beskeden ikke til at misforstå – men de onde ånder Geist og WuhDuh havde opbrugt deres kræfter. WuhDuh hev en lille nissedukke frem – og stak et par nåle i. Dukken lignende AltNis, men stikkene havde ingen indvirken på den gamle, vise nisse, der godt nok kunne mærke det prikke flere steder sin gamle krop, men det måtte være det gode nisseblod, der begyndte at rulle i kroppen igen – dejligt! Så vidste AltNis, at han atter var ved at være ved sine fulde fem! WuhDuh opgav og kastede dukken væk og stak så halen mellem benene og flagrede uden afsked ud fra tårnet! Ikke mange øjeblikke senere flagrede Geist efter WuhDuh. Dette var også vejen frem for ham.

Czar Zombie forsøgte at sende stråler af lys efter dem. De havde ikke fuldført deres mission, og nu stak de af! Når han fik fat i dem, kunne de vente sig … forrædere! Men de tidligere så dødbringene stråler var nu så vage, at de ikke kunne gøre et snefnug fortræd! Nu var Czar Zombie alene med BizNis – og BizNis havde en høne at plukke med czaren, for det var altså hans skyld, at kane- og kækkefabrikkens køretrøjer var blevet ødelagt. Den slags så BizNis ikke gennem fingre med. De to begyndte deres kamp for sejr. BizNis knyttede sine vanter, men lige meget hvor mange slag han fik ind på kroppen af Zombie, var det som at daske i en tyk gåsedunsdyne – og omvendt var Zombies kræfter slet ikke til at kunne overmande BizNis, der kæmpede for sig selv, kollegerne FlexNis og FerNis og så selvfølgelig julen!

Lyden nede fra pladsen blev højere og højere! Hørte den onde czar ikke rigtigt? Blev der ikke nynnet julemelodier tilsat træskodans? Et kig ned bekræftede czaren – og trods SÅ tæt på målet var bægeret i skrivende stund knap halvt fyldt. 

Endnu et skarpt lys fra kastanjehestens magiske, afbrændte stik spredte sig på Den HimmelBlå. I næsten samme snekund trak BizNis klædet af den ikke alt for åndsnærværende Czar Zombie, der hvinede og holdt sig for øjnene, så forpurredes han og forsvandt for alle vinde … kun isblåt pulver fra czaren lagde sig i klokketårnet og hvor den onde herskers rester ellers drev hen …

BizNis kiggede ud fra tårnet og ned på de jublende nisser, der stod der i deres dejligste toppede huer – så røde som kun de skønneste julehjerter – og hujede af ægte nissebegejstring! De 4 HolyNisser var tilbage i tårnet og sang om fred og julefest, da BizNis trak i JuleKlokkens reb! I det samme genlød hele ØnskeDalen af den dybe klang fra JuleKlokken – der i bedste stil lod forstå, at nu var det jul i ØnskeDalen. Selv i de fjerneste og koldeste egne af Unisseverset – sågar ude på MonStar-Øen – vidste enhver, at i det juleste sted i hele Unisseverset skulle julefesten atter til at begynde! Det varede ikke længe, før nissefamilier – ung som gammel – i hele ØnskeDalen skyndte sig mod NisseBorgen …

På pladsen jublede nisserne fortsat. I ren juleglæde bar de His Royal HighNis og AltNis ind på NisseBorgen og op til Den Store VERSAL, hvor sang og dans omkring Den Ædleste af Alle Graner nu kunne begynde! 

Over dem svævede StakÅnden. Han havde næsten fået nye vinger af sin tale – dog ikke større end, at han for en sikkerheds skyld blev holdt oppe af tre stolte og en enkelt super træt skytsengel fra JuleUroen! Som rosinen i julepølsens sprøde ende fulgte Den lille Kastaniehest, der snart skulle slå stikkerne i gulvet så gnister kunne tænde stjernen i Den Ædleste af Alle Graner …

Fryd og fred! Endelig var det jul og tid til hjertefest …

 

Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad hedder den lille indesprærrede ånd i Czar Zombies tornyster?