EPILOG – tirsdag 25. december

Julen i ØnskeDalen havde fået bragt et velsignet bud, der glædede gamle og unge nisser …

Sådan sang skytsenglene i Unisseverset ud, for på denne julenat kunne man ikke tolke denne december pinsler og strabadser anderledes. StakÅndens tale til de rimkolde nisser havde været lutter flammeord, der havde tændt deres hjerter og givet dem kulør, humør og håb tilbage …

Således reddet for MonStar-Øens onde hersker og De Hjerteløse, var alle nisser det meget mere opstemte på at fejre julefesten på NisseBorgen i Den Store VERSAL. Så træskodansen om Den Ædleste af alle Graner synes – i modsætning til dette lille juleeventyrlige dyk ned i den tilspidsede ende af Det purpurrøde Kræmmerhus  – ingen ende at have. Selv His Royal HighNis følte trang til en sving om med sit nissefolk. AltNis’ gamle bentøj og vindskæve træsko fulgte også med …

Det gjorde LovelyNis og BizNis også, og mellem dem trallede de sødeste nissebørn, lille ChristiaNis og den lidt større og mindst lige så søde AugustiNis med rundt om de smukt pyntede grene på selve nisselivets træ, der funklede af det pureste sølverhår, flotte, hvide lys og så stjernen i det høje, der strålede af glæde …

Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden …

Nisserne og alle de finurlige nogen festede videre, og da skytsenglene havde afsunget deres julebudskab i nær og fjern, for de over Den HimmelBlå og nåede også at feste med – dog bød en særdeles lang og oplevelsesrig december SukkerAlf, Gloria HarpenKlang, Basuno og måske især den evigt trætte GabRiel, at søge hjem mod JuleUroen i den varme julestue. StakÅnden blev selvfølgelig inviteret med og tabte helt vejret glæde …

Langt ude på EvigHeden stoppede Den lille Kastaniehest kort og kiggede op på Den Klareste af Alle Stjerner. Forsvaren af den gode, gamle jul takkede og fik vink og blink tilbage, så spurtede kastanjehesten videre mod KastanjeSkovene. Snart ville den nå helt ud til SvedenStik, hvor nye kræfter skulle samles, for Den lille Kastaniehest vidste, at dette desværre ikke var sidste december, hvor juleelskere ville stå overfor julehadere med grumt gemt i godteposen! 

Is kunne smelte, sne kunne tø, men dens kærlighed til nisserne og ØnskeDalen ville aldrig dø … 

Kastanjehesten slog sine røde svolvstikker i sneen og satte farten op. I horisonten ligende gnisterne fra svovlstikkerne en stjerneskud – og tro mig , når jeg fortæller, at mange et nissebarn ønskede og fik deres højeste ønske opfyldt! 

Det blev virkelig en glædelig jul, og de gode slutninger er nu en gang de bedste – og hvem ved, måske følger der nye julepostkort fra andre egne i Unisseverset, når kalenderbladet atter vendes, og kalenderlyset i december påny tæller ned mod endnu en dejlig jul …

 

Klop, klop, klop
Santa Ficho