Snitte 1 – torsdag 1. december
– 1. december!
Åh, hvor var det godt atter at kunne tage hul på en julemåned. Der var bare ingen anden måned, der bød på så megen duft af forventning, tro og glæde som dagene i december, de gjorde!
– Hvor jeg glæder mig, hyggedinglede Gloria i sit ophæng i JuleUroen, der var hæftet fast i en stor loftsbjælke højt oppe under loftet i julestuen.
Den lille skytsengel dinglede rundt via lige dele egen rokken og så julestuens varme luftstrømme, der kom fra kaminens knitrende flammer. Glorias tre skytsenglevenner dinglede også med i hvert af deres ophæng. Det samme gjorde de to tynde stykker træ, der dannede et kryds over alle fire skytsengle. Disse to træstykker – og en del snoreværk – holdt sammen på denne mildt sagt undseelige juleuro. Ovenover skytsenglene og træstykkerne hængte selve JuleUroens pryd et lille grantræ med en fin, lille og gylden stjerne på. Grantræet med stjernen, der var symbolet på selve juleaften, vuggede i sit helt eget ophæng.
– Jeg elsker deeecember! slog Gloria ud i sang, mens hun klimprede på sin lille harpe!
Tak, for en knivspids kardemomme! Hendes tre skytsenglevenner, SukkerAlf, Basuno og den evigt trætte GabRiel kiggede hinanden an. Gloria var da godt nok oppe at køre over dagen i dag. De tre andre holdt naturligvis også af julemåneden og nissernes jul i det hele taget, men de huskede kun alt for godt hvor mange gange i december, at de alle fire havde været nødt til at gå på vingerne for at forsvare nisserne i ØnskeDalen mod grumme og iskolde juleskurke fra selv de fjerneste egne af hele Unisseverset. Så …
– Ro på, Gloria! Der er altså 24 dage endnu til jul! Meget kan nå at ske …
Mere nåede den snarrådige SukkerAlf knapt at sige, for med et begyndte JuleUroen pludseligt at sætte i vildere svingninger, træstykkerne vippede som små stykker skibstømmer, der drev rundt i de enorme bølger i IsHavet!
– Hvad nu? kom det fra SukkerAlf, der slog let ud med sin lille stok. De to andre, Basuno og den evigt trætte GabRiel stirrede på Gloria …
– R-r-r-olig, småræbede en noget bleg Basuno, hvis trinde kinder også var sat i svingninger.
– Det er altså ikke mig, kom det lidt småfornærmet og undrende fra Gloria.
Ude i køkkenet røg en bageplade på gulvet – og at dømme på LovelyNis’ reaktion derude, var de første julekager røget med samme vej! Om det så var det, der fik AltNis’ kop og underkop inde i julestuen til at stå og klirre mod hinanden – eller hans gru for, at julens bagværk nu var smuldret bort før den første prøvesmagning – må stå hen i det uvisse lidt endnu.
Men det var på alle måde nogle rystende snekunder …
– Orv, hvad var det? lød det i munden på de fire skytsengle, der ellers kæmpede med at få styr på deres ophæng i forsøget på at genfinde decemberroen. Det sidste skulle snart vise sig at blive skytsenglenes mindste problem denne december!
Så vi må jo hellere se at få sat rammerne for dette lille julekalendereventyr:
Forestil dig den prægtigste ædelgran lige foran dig. Højt højt oppe i dette smukke træ hænger et purpurrødt kræmmerhus – et fingerfoldet purpurrødt kræmmerhus vel af mærke. Læn dig med ind over kræmmerhusets kant og slip fantasien løs, når vi nu kurrer ned ad indersiden på vej ned mod den tilspidsede ende. Så havner vi det juleste sted i Unisseverset – ØnskeDalen!
Det er her alle de trallende nisser og en masse finurlige nogen bor. Her er der en evig og salig duft af julens mange forberedelser. Her er der både bimlende klokkeklang og lyden af skøn kanekørsel dagen lang. Her er alt pakket ind i puddersne, drysset med lyset fra de funklende stjerner oppe på Den HimmelBlå.
Ja, i ØnskeDalen er alt rødt og hvidt!
Desværre rimer hvidt på skidt – snart vil nogen sætte nissernes december vel rigeligt i grumme grumme svingninger!
Vi er klar som juleakvavit til eventyr …
Santa Ficho
