Snitte 1 – onsdag 1. december

Langt langt fra det ønskværdige nisseliv i ØnskeDalen helt oppe ved IsoTroperne i det iskolde og frådende IsHavet ligger de gådefulde klippeformationer, som nisserne kalder Englenes Skær. 

På disse klipper, der minder om kæmpe engle med store vinger, vokser SølverHåret. Siden Unisseverset for mange vintre siden hyllede alt ind i sne og is, havde SølverHåret altid kastet frydefuld glans over Den Ædleste af Alle Graner hjemme i Den Store VERSAL på NisseBorgen, når nisserne hver den 24. december trallende dansede julefesten ind. 

Et gammelt nissesagn lyder, at den juleaften, hvor Den Ædleste af Alle Graner ikke er dekoreret med SølverHåret, da vil det prægtige juletræ visne, og når den sidste grannål har sluppet sit tag, vil nissernes gode, gamle jul for altid være en saga blot!

Frygteligt!

Så du kan jo nok forstå, at de kære nisser gør alt for at holde deres smukke tradition i hævd og modigt drager ud på en oftest farefuld vej mod Englenes Skær.

– Visse-vasse og vattede nisser! råbte Kaptajn NepTunIvan, medens han satte kikkerten for øjet og rettede blikket frem. Der var lige blevet råbt pakis forude fra en nisse, der stod vagt højt oppe i en af masterne.

– Så’n smule grødis er ikke noget at tale om, fortsatte Kaptajn NepTunIvan. Hans vejrbidte stemme var en bevis på, at juleskibet Santa Julia havde været vidt omkring og sejlet i de fjerneste egne af Unisseverset. Kaptajnen havde redet på de vildeste bølger og styret Santa Julia gennem de voldsomste storme. Så en smule is i vandet skulle ikke tvinge kaptajnen til hverken at ændre kurs eller sænke farten …

– Hold farten! Kaptajnens kikkert søgte videre efter sit mål et sted ude i horisonten! Og dér! Lige derude kunne NepTunIvan nu ane de syv prægtige klippeformationer! Snart kunne nisserne gå i land og plukke SølverHåret!

– Englenes Skær i sigte! 

Nissebesætningen stimlede sammen om kaptajnen og spejdede efter klipperne! Ja, derude lå Englenes Skær. De begyndte at tralle …

BizNis, den fortravlede nisse fra kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S hjemme i ØnskeDalen, var også med ombord. AltNis, hans gamle onkel, havde spurgt om ikke han kunne drage på på denne nission i stedet for onklen. Og nu stod han altså lige bag Kaptajn NepTunIvan …

– Du jubler ikke, BizNis? Kaptajnen fjernede kikkerten fra sit øje og så i stedet BizNis an og spurgte til, hvad det var, der ikke huede BizNis?

– Hvad mon der venter os derude? BizNis kiggede først kaptajnen dybt i øjnene og så videre ud mod horisonten. BizNis havde været med til alt det bedste i ØnskeDalen, men han havde også mødt grum modstand fra snart de fleste egne af Unisseverset, hvor der blev ved med at dukke julehadere op, der allerhelst ville plukke lidt for meget i filten på de tophuede og trallende nisser. Og lige nu kunne BizNis ikke lade være med at tænke på, hvad – ikke om – der ventede nisseekspeditionen, når den snart gik i land på Englenes Skær …

For der var altid lige en, nogen eller mange af Unisseversets mest skumle jule- skråstreg nissehadere, der helst så nissernes gode, gamle jul blive sendt ud på en endeløs glidebane eller køre helt af snesporet og ud over afgrunden! December havde det med ikke at skulle være alt for nem …

I det samme blev der atter råbt oppe fra nissen i masten:

– Pakiiiiiis!

Og før nogen vidste af det, lød et øredøvende brag. Santa Julias skrog vred sig, og så tumlede nissebesætningen rundt på dækket, som havde de fået beskøjtere dyppet vel rigeligt i kaptajnens tønde med vellagrede romrosiner nede i provianten!

Var dette det første tegn på, at endnu en fatal december var ved at knytte sin iskolde næve om nisserne? BizNis havde sine bange anelser!

Og han skulle snart få noget at have dem i …

Grum grum udsigt forude
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvor mange klippeformationer består Englenes Skær af?