Snitte 1 – mandag 1. december
De bugnende nissesokker – med nissebørnenes navne så fint broderet på – var allerede tømt for deres julesnack denne morgen, hvor kalenderbladet flot viste den 1. Endelig var det december! Der var intet bedre!
Her i nissehytten hos nissefamilien på SnabelADotComBlotInd 24 – og i resten af ØnskeDalen for den sags skyld – var december ganske enkelt en mageløs og hyggelig måned. Det var travle dage med juleforberedelser i et væk, men mageløse dage. Ganske som nisserne allerbedst kunne lide det.
Til trods for, at det både var tidligt og bælgmørkt derude i den bidende kolde decembermorgen, var nisseungerne allerede høje på energi og aktivitet – og så langt fra den grumme grumme træthed, der ellers kan have for uvane at ramme en teenager så nådesløst – både ChristiaNis og AugustiNis var mere spændte og bævrende end vor moders julebudding, når den sættes på bordet. Det var kun Den lille HappiNis, der endnu var for klein til helt at forstå, hvad december og al den masen gik ud på. Men den lille sjæl gjorde sit for at følge efter de to store nisseunger, der nu spurtede ind i den varme julestue ned mod den knitrende kaminild, ned til deres kære, gamle onkel AltNis, der helt sikkert ville være tilbage i sin pænt udtjente og læderbetrukne lænestol!
… men, hov, hvad var nu det? Der var jo ingen onkel AltNis i stolen?!
I det samme kom LovelyNis ind fra det velduftende køkken. Hun havde som altid været oppe med hønsene for at fremtrylle julelækkerier, der skulle nydes her i december og ikke mindst til Midtvejsfesten og til Julefesten 24. december – og denne morgen var ikke anderledes. Dt måtte være brune kager, der havde været tidligt i ovnen. Duften af kanel lod sig i hvert fald ikke skjule!
– Ja, onkel AltNis kom ikke tilbage i nat!
LovelyNis fandt ikke grund til at pakke dagens nedslående besked til nisseungerne tilnærmelsesvist lige så pænt ind, som hun kunne drapere deres julegaver. Både ChristiaNis og AugustiNis havde jo allerede set den tomme stol, hvor onklen plejede at sidde og fortælle anekdoter og lave sjov, mens han havde høj røgføring i sin nissepibe og bladrede i sin, store læderindbundne bog med alt om hele Unisseverset siden Den første Sne. AltNis havde vist nok været med lige siden, det mente begge nisseungerne.
– Er- det-vel-ik-os-noget-værre-noget pludrede Den lille HappiNis intetanende løs …
At dømme på de skuffede udtryk hos ChristiaNis og AugustiNis havde den lille nissesjæl ret!
– Jamen, var det ikke i nat, at onkel AltNis og resten af nisseekspeditionen skulle have været tilbage fra deres mission? kom det i kor fra nisseungerne.
Det var rigtigt. Og det vidste de godt, men skuffelsen lyste ud af dem som havde de været funklende julefakler. LovelyNis havde også set frem til at gense AltNis og høre om, hvad der var sket på missionen – og til at se, om han havde nogle lækkerier med til LovelyNis’ krydderihylder. Der var altid noget spændende med ude fra Unisseverset.
– Vi må nok vente en dag mere, men snart har vi onkel tilbage! Kom med, og smag på et par af de brunede kager. LovelyNis gik mod køkkenet …
Det gjorde nisseungerne også, og Den lille HappiNis kravlede med i den velduftende slipstrøm. Tilbage i kaminens skær stod blot den tomme stol.
– Hvor var det AltNis skulle hen? spurgte ChristiaNis – han vidste det godt – men nød at høre om nisseekspeditionerne, som han fortsat var for ung til at kunne være en del af. For til trods for, at ØnskeDalen var det juleste sted i hele Unisseverset, så rummede resten ualmindeligt mange farer og et utal af de grummeste skurke, der ikke ønskede ØnskeDalens trallende nisser og deres jul det godt. Slet ikke. Derfor var disse nisseekspeditioner heller ikke for de yngste.
– De skulle til Den Hvide Verden, begyndte LovelyNis at fortælle, mens nisseungerne gumlede løs på de sprøde brunkager med nøddeflager og tykke lag af kanel på. Der blev lyttet med ekstra store nisseører …
– Ser I, det sidste vi har hørt fra dem var ude på …
Her får I heller ikke en flig mere
Santa Ficho
