Snitte 10 – onsdag 10. december
Der er den!
En lille snemil længere fremme var udsigtsposten, hvor ilden i en kæmpe fakkel blafrede som om, at den også forsøgte at kalde BizNis og resten af kanekaravanen til sig. Oppe ved faklen kunne de også se konturen af nisse. Der blev vinket til dem. De var ikke længe om det sidste stykke, men BizNis undrede sig over, hvor AltNis, nisserne og deres kaner var? Der var slet intet at se, meget underligt. Store driver bugtede sig i begge retninger. BizNis hoppede ud af kanen og løb op til nissen …
– Vi leder efter nisseekspeditionen! AltNis skulle have været fremme i ØnskeDalen for længe siden. Har du set ham? spurgte BizNis den noget vindblæste SignalNisse.
– Ja, men det er jo over en uge siden. De kørte stærkt, så vi hilste blot på afstand, jeg tænkte de skulle skynde sig til ØnskeDalen. Jeg tændte faklen her, da de var helt forbi. Og så blev næste fakkel også tændt, det så jeg. Den må I da have set, hvis I kommer direkte fra ØnskeDalen og er kørt langs SlushSlugten?
Den vindblæste SignalNisse kunne se på BizNis’ udtryk, at nu var han forvirret.
– Det gør vi også, men der er slet ingen spor efter dem, svarede BizNis og fortsatte … vi syntes også, at vi så flammen, men vi er hverken stødt på den eller ekspeditionen!
Det kunne SignalNissen ikke lige forklare, han kunne kun gentage, at han havde hilst på dem, tændt sin fakkel og senere også havde set næste fakkel blive tændt.
– Og der er ingen heromkring? BizNis slog ud med hænderne og pegede rundt, mens han kiggede ud på landskabet, hvor der kun var sne. SignalNissen rystede på hovedet med sådan en fart, at BizNis kort var i tvivl, om nissen rystede af kulde.
– Er du sikker på, at det var dem, du hilste på? SignalNissen tænkte lidt over BizNis’ spørgsmål og trak så meget langsomt på svaret som om, at han var flov over det.
– Mjaa-naa-eej, jeg er jo ikke heeelt sikker, men hvem skulle ellers køre i kanerne? Dem genkendte jeg da med det samme, jeg så dem også komme nærmere. SignalNissen skyndte sig at tilføje, at det jo havde været mørkt men en voldsom snestorm, så udsynet heroppe fra var måske ikke super optimalt til decideret ansigtsgodkendelse.
– Så du har ikke set AltNis eller nisserne? Sagde BizNis vel pænt fremme i sneskoene og utålmodig …
– Neej! Ikke liiige når du spørger på den måde der!
SignalNissens egne træskosnuder pegede mod hinanden, og skallerne i hans knæ stødte sammen! Av! SignalNissen følte sig en knivspids flov og et par drys pinlig oveni …
BizNis kiggede uforstående rundt i snelandskabet! Det her blev han ikke en tøddel klogere af end en nissepode, der forgæves prøver at spørge ind til, hvad den flotte gave med sit navn på – nissepoden lige har fundet i bunden af sin moders klædeskab – er?
To skytsengle, der skød gennem decembernatten, var ganske få vingeslag fra at nå frem til stedet, hvor BizNis havde opgivet at vride flere mere klare svar ud af SignalNissen. Vred BizNis yderligere og dyppede nissen i kogende palmin, ville der meget snart være en kæmpe juleklejne klar til servering.
SukkerAlf og Basuno var fremme!
– Dernede! Begge skytsengle slog et knæk i luften og strøg direkte ned mod Den lille Kastaniehest ikke så langt væk fra BizNis. Den skulle først have det, der næsten kun kunne præsenteres som dagens dårlige nyheder …
Farten blev sænket, og så landede de på kastanjehestens grønne halstørklæde, der bølgede så fint i snedriven, hvor Den lille Kastaniehest også havde lagt sig til rette. Nu fik de to skytsengle travlt. De fægtede med armene og fortalte i et væk, så kun en sand forsvarer af den gode, gamle jul fik det hele med …
Her får I ikke mere, men vi øser videre efter et hvil.
Santa Ficho
