Snitte 11 – fredag 11. december

Skikkelsen i kutten, der var på vej mod NisseBorgen havde hele vejen igen og igen gentaget … sneen smelter bort, og så’ det hele slut … og noget kunne tyde på, at han fik ret. Trods den ellers herlige decemberkulde med så smukt et snedække i hele ØnskeDalen, så smeltede sneen faktisk i de fodspor, den kutteklædte – og feberramte – havde trådt.

Der! ikke langt fremme viste sig nu omridset af NisseBorgen. Højest stak tårnet, hvor Den store JuleKlokke – nissernes juleklokke, der med sine tunge, bimlende slag ringede julen ind, så julebudskabet kunne høres i selv de fjerneste egne af Unisseverset – deroppe fra skulle der snart lyde helt andre toner. Og stod det til den kutteklædte – og det gjorde det jo – så ville det blive et budskab selv de grummeste skurke i hele Unisseverset vil frydes over! 

For hvert af hans skridt blev NisseBorgen hele tiden større, tænk sig snart ville dens tykke mure styrte omkuld, og alle nissernes traditioner ville være forduftet sammen med ØnskeDalens puddersne og øvrige vattede omgivelser!

– Hooost! Av, den vedvarende hoste gjorde ondt, men med ondt skulle ondt fordrives, tænkte den kutteklædte, der nu var på vej over NisseBorgens vindebro – et par håndfulde hvidt støv blev kastet mod De blå Isbjørne, der stod vagt. Ikke mange snekunder efter havde de sænket deres parader. De blot og så lidt småfjogede ud, da han hostende gik forbi dem. Ikke mange skridt senere trak de efter vejret, og så kom den grelle hoste! Skikkelsen gnækkede grumt!

Der! Lige fremme var dørene – det var reelt høje, hvide porte –  ind til Den Store VERSAL. Kongen måtte være derinde. Den kutteklædte skikkelse lagde øret helt tæt ind til døren og lyttede med …

Derinde i Den Store VERSAL, hvor His Royal HighNis rigtigt nok opholdt sig – og nu efter kyndige overvejelser – havde tygget færdig på forslaget fra en af sine rådmænd, der havde foreslået, at nissernes midtvejsfest i morgen den tolvte december helt skulle aflyses! 

– Jeg er ikke sikker på, at det vil falde i god jord – og slet ikke med så kort varsel, kom det med kløgtig, kongelig gefühl. Tænk på de aftaler, reservationer og spild af forbredelser – og al den gode mad! Og hvad med traditionen, motivationen? Den midtvejsfest er ny brændsel på nisserne inden de sidste forberedelser til julefesten. At frarøve dem en festlig aften og lidt træskodans. Det byder ikke en nissekonge ikke sine nisser!  Der må kunne findes en bedre og mere mindelig løsning, sagde kongen. 

Kongen kiggede på rådmanden, der lignede en, der forlængst var udgået for sit sidste god råd. Tavsheden var larmende … og så blev den brudt! Dørene ind til Den Store VERSAL blev sparket ind, og ind væltede den kutteklædte skikkelse. Pludselig anede rådmanden alligevel uråd – her var noget farligt på færde. Men inden han kunne nå at advare His Royal HighNis dryssede et hvidt pulver ned over ham, og inden den kutteklædte gik fra ham, hostede rådmanden fælt og fokus var et helt andet sted.

– Hvad i den snehvide verden! Hvem er De? 

His Royal HighNis var et kort snekund agtpågiven som få, men i det næste åndedrag var han helt fra konsceptret, kronregalien dinglede på hans royale hoved og han sank en klump i halsen, der havde samme størrelse som hans rigsæble, medens fint hvidt pulver dalede ned omkring ham. 

Så begyndte han at hoste. 

Først med et vis kongeligt mådehold, men ikke mange vejrtrækninger senere skurrede det i ørene, og kongen blev rubinrød i hovedet.

– Med forlov, gnækkede den kutteklædte skikkelse, da han klaskede His Royal HighNis på rygstykkerne med sådan en styrke, at klumpen i kongens hals forsvandt, og han begyndte at hive efter vejret. Farven i kongens ansigt fortog sig langsomt. Kongen kiggede op og syntes, der var noget bekendt ved skikkelsen, men pulveret havde allerede gjort sit, og det var allerede som om, at kongen ikke følte noget for noget længere …

– Midtvejsfesten i morgen SKAL aflyses! 

Af stemmelejet og betoningen kunne enhver have afkodet, at den kutteklædte ikke var i humør til den mindste juleleg endsige blot et enkelt, uddybende spørgsmål! Så fortsatte han:

– Ingen nisser eller andre af jeres ulidelige finurlige nogen må længere forsamles! Han knipsede med fingrene og den fortsat rundforvirrede rådmand griflede ned og løb så videre med den kutteklædtes diktat …

Det varede ikke ret længe før De 4 HolyNisser – sjældent monotont – småhostende messede fra Det høje Tårn i NisseBorgen. Deres budskab spredte sig i hele ØnskeDalen. For såvel små som store nisseører var det rystende at høre …

 

Her forsøger vi at ryste det hele af os
Santa Ficho

 

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvor opholder His Royal HighNis sig, da den kutteklædte skikkelse sparker dørene ind?