Snitte 11 – torsdag 11. december
Tænk en gang!
Julefreden ville ikke kunne sænke sig i hvert et hjem juleaften, hvis ikke december sjovt nok også har været en super fortravlet måned med alskens finurlige gøremål – planlagte som de mere uventede af slagsen! Det er som om, at snekundviseren skøjter lidt hurtigere rundt på lommeuret end på alle andre tidspunkter i løbet af et ellers langt kalenderår. Det er så tankevækkende!
Det gjorde Gloria HarpenKlang og den evigt trætte GabRiel også – altså drønede rundt ude ved det første stop – hvor AltNis’ nissejakke med den påsyede grønne lomme var fundet i en snedrive. Begge for de rundt som et par forfjamskede julefluer, der ikke kan beslutte sig for, hvilket stykke hjemmelavet marcipan i konfektskålen på stuebordet, de skal lande på …
De to skytsengle var nemlig kommet på lidt af en opgave!
Trods udstyret med et kæmpe julehjerte kunne de ikke få lagt en ordentlig plan. Alt skulle indlysende gå hurtigt – for AltNis, nisseekspeditionen og deres kaner var jo ingensteds af se! Men hvordan skulle de to kunne rydde mere sne end øjet rakte endsige afsøge hvert et snedækket krat og tætningen med graner derovre …
– Kom, lad os …
Gloria HarpenKlang fik ikke sagt mere. Hun gøs, og så stivnede hun fuldstændigt. GabRiel kiggede forundret på hende, drejede så hovedet over mod tætningen. Nu var det GabRiels tur til at isne! Men i snekundet inden nåede han både at bævre, dirre, sitre, fryse, koldsvede, frygte og måbe så meget, at hans ellers toptrænede, små kæber var ved at blive gabt af led, inden hele blev kæbepartiet tabt i sneen og kom op igen!
Der hængte Gloria og GabRiel nu i luften som om, at tiden var blevet frosset.
Deres hjerter bankede på maximum puls, for at genvinde noget varme, og det kunne kun gå for langsomt, for frem bag et par graner, var der lige trådt en ubeskrivelig skikkelse!
Det var Curdelis.
Efter ham kom endnu par skikkelser, og så myldrede det frem. Hvordan var det, de så ud! Aldrig havde de to små skytsengle set noget lignende!
Gloria og GabRiel, der lige akkurat kunne trille med øjenæblerne, kiggede på hinanden. Det var ikke gode tegn! Hvem var det? Skikkelserne, der lige nu gik lige mod Gloria og GabRiel, havde uden tvivl noget at gøre med AltNis’ forsvinden. Det var mere sikkert end den metertykke is på skøjtesøen hjemme i ØnskeDalen.
Nu var gode råd dyre! Meget!
Og skytsenglene havde brug for en koldstart! Akut!
Havde Gloria HarpenKlang og den evigt trætte GabRiel ikke også været uudslukkelige ildsjæle, der brændte for nissernes gode, gamle jul, havde det ikke været muligt at fyre yderligere op i deres himmelske hylstre af to små skytsenglekroppe! Og så var de jo blevet hængende i luften, og Crudelis havde helt sikkert sendt dem samme vej som AltNis og nisseekspeditionen …
Men sande ildsjæle giver ikke op for bollemælk, er det ikke rigtigt, kære læser …
Ildsjælene blev fyr og flamme og tog første stik hjem – med et rullede blodet atter i Gloria og GabRiel, vingerne begyndte at baske og de kunne vippe med tæerne i deres små, røde sko. Saligt var englelivet …
– Afsted! råbte Gloria! Den besked skulle GabRiel ikke først sove på …
Hjemme i den varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24 drønede LovelyNis rundt i sit køkken som havde hun været en forfjamsket juleflue … ej, den har vi jo allerede brugt, kære læser … så skal vi ikke blot konstatere, at LovelyNis atter havde køkkentjansen og havde sit at gøre med juleforberedelserne – og så var der jo Midtvejsfesten allerede i morgen. Her skulle alle have en ret med, LovelyNis bage sprødt til julekaffen!
Tankerne drønede også rundt i hendes hoved, ikke så meget over bagværket, men mere over, at hverken AltNis og BizNis kom med i år. Det var der i hvert fald ikke noget, der tydede på.
LovelyNis dryssede mel ud over bordet, og en juledej blev slået op. LovelyNis begyndte at nynne … elsker sneen purpur, hvid og fin, kaner i snespor i skov og på stien, Vinterens Farve er den jeg bedst kan li’ og kender, Den er ægte glæde blandt alle os nissefrænder …
Her slår vi også op for natten …
Santa Ficho
