Snitte 11 – lørdag 11. december

Ude i ØnskeDalens sneklædte bakker stod Den lille Kastaniehest fortsat og kiggede længe og intenst op mod Den Klareste af Alle Stjerner. Denne forsøgte helt sikkert og meget forsigtigt at sige noget til kastanjehesten. Nærmest som en dårlig timing drev den kedelige, grå VildenSky forbi og gjorde det komplet umuligt for kastanjehesten at afkode mere! Men noget var på færde …

– Åh, nej! Hvad sker der nu, gispede Gloria HarpenKlang oppe på Den HimmelBlå. De fire skytsengle havde næsten været i Den 7. Himmel i ren beruselse over, at de havde tænkt hurtigt og skarpt ved at få  Den Klareste af Alle Stjerner til at sende deres råb om hjælp til kastanjehesten. Og nu dette! VildenSky kom ikke bare tilfældigt hylende forbi. Den var helt sikkert sendt …

– Vi må blive ved! Og du Basuno, hvis du lægger alle kæbekræfter i, kan du så sende VildenSky videre ved at blæse den en længere julemarch?

– Jeg gør forsøget! Så lagde Basuno sin lille trompet til munden og fløj afsted!

– Vent, jeg tager med, kom det sjældent årvågent fra den ellers evigt trætte GabRiel! Hvis det kommer til klammeri med VildenSky, så har jeg også gode kæber. GabRiel åbnede munden og demonstrerede lige, hvordan han uden at blinke og som ingen andre kunne gabe kæberne af led!

De to små skytsengle for ned mod VildenSky, der snart skulle få noget mere at hyle over …

SukkerAlf og Gloria fortsatte deres ihærdige forsøg på at komme nisseekspeditionen og juleskibet Santa Julia til undsætning via lyset i deres glorier, der sendte lyssignaler med nødråb til Den Klareste af Alle Stjerner og derfra videre til kastanjehesten et sted dernede … 

Apropos nødråb, så var det efterhånden ikke meget bedre i ØnskeDalen. For rundt i hele dalen fortsatte snemændene Fejer, Strik og Strid med at tryne juleglæden og ikke mindst sænke tempoet på alle nissernes forberedelser. Det var lige meget, hvor man kom inde i byen, så havde snemændene været forbi! ChokoMadsen fra ChokoLaden og bageren inde fra DejKrogen havde haft besøg – begge havde hellere set snemændene var rullet forbi end var kommet ind for at genere de besøgende nisser eller for den sags skyld rode rundt med deres lækre håndværk og specialiteter. Alt denne postyr skræmte kunderne væk, for nisser var sådan nogle bløde – ikke vattede! – gemytter …

Summen af snemændenes hærgen betød, at mange nisser slet ikke kom uden for deres låger for at nyde nisselivet hverken på skøjter, ski eller slæde. Nej, de lukkede sig inde i hver deres lave hytte og åbnede helst ikke, hvis det bimlede på! Sæt de ville blive overfuset af snemændene …

Og på den måde blev livet blandt nisser og alle de finurlige nogen noget helt andet, end det de egentlig ønskede sig her så kort før julefesten! Og som de i det hele taget ønskede sig.

Inde i den varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24 havde AltNis med besvær rejst sig fra sin store, dybe stol. Han havde læst det, han skulle om snemænd i sin store læderindbundne bog. Målrettet tøffede han derfor gennem stuen og fik lige råbt til LovelyNis ude i køkkenet, at han havde et ærinde, men han ville være tilbage, inden næste gang bagværk skulle tages ud af ovnen – og smages på!

Så smækkede hovedlågen i efter ham, og bjældeklangen fra den gamle, vise nisses kane fortonede sig hurtigt, så AltNis benyttede sig nok også af genvejen SmutRuth og via Stig og over stok og Steen, Mark og Inge og hen over Tage og Steen, men så var AltNis også hurtigt på vej mod NisseBorgen og His Royal HighNis. Kongen skulle vide det, AltNis lige havde fundet ud af!

Knapt var AltNis’ kane på vej gennem byen, før han lige fremme så ikke en, men tre snemænd spæne fra et hold snedækkede MotioNisser og et par FitNisser for blot at gøre hold rundt om det næste hjørne. De pustede ud og lo! AltNis kørte hurtigt sin kane om bag nogle graner …

– Så løber de ingen vegne, gnækkede Strid! 

– Er vi ved at være der, spurgte en stakåndet Fejer til Strik. Strid blandede sig …

– Nej slet ikke, vi fik at vide, at vi skulle gå til yderlighederne og plage nisserne indtil ja, I ved nok, indtil Kolossen fra Kuldskær støder til, så bliver det en smal sag at overtage NisseBorgen! Strid havde forstået sit opdrag. Pauser kunne de glemme alt om. Der var ingen tid at spilde!

– Vi fortsætter, nikkede Fejer, der i det samme tabte sin høje hat. Da han bukkede sig for at samle hatten op, ville enhver nisse have kunnet se, at der var et hul i snemandens hoved, og at der nede i hullet var fyldt med noget isblåt! Fejer skyndte sig at sætte sin høje hat på plads og kiggede rundt. Ingen havde set noget …

Men en vis nisse havde set rigeligt. 

Fra sit skjul blev AltNis’ bange anelser ved selvsyn bekræftet! AltNis hev i seletøjet, og kanens meder gled sagte over sneen …

 

Her glider vi også snart i drømmeland
Santa Ficho

 

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvem er det, der lægger sig mellem budskabet fra Den Klareste af Alle Stjerner og Den lille Kastaniehest?