Snitte 11 – søndag 11. december
ChristiaNis og AugustiNis styrtede som en lavine ind af hovedlågen og videre ind i julestuen – den varme julestue forstås, men det nåede de to nissepoder slet ikke at registrere i ren befippelse over, hvad de var nødt til at fortælle AltNis, de havde oplevet og læst sig til.
– Onkel, onkel!
– Ro, på unger. Jeg sidder lige og taler?
AltNis sad nemlig fortsat med BizNis, der forstod at lange til kagefadet. BizNis var nemlig nået til de fortsat lune klejner.
Inden da havde han smagt på LovelyNis’ finskbrød og jødekager – hvis man da eller fortsat må kalde dem det uden, at nogen tager anstød heraf – og så havde der været et par håndfulde vanillekranse, en stabel brunede kager med mandelflager, sirupskage og et pænt stort stykke med julekage nøje farveafstemt med rød-grøn sukat.
Så du kan nok tænke dig til, at BizNis knapt kunne rokke med ørene, men det lykkedes alligevel.
For da AugustiNis først begyndte at berette om deres oplevelser ude i kælkebakkerne og ikke mindst om det, hun havde læst i bogen oppe fra loftet, spidsede BizNis lyttelapperne og rettede dem mod hende. Han var så koncentreret, at han ikke selv bemærkede, at hans hånd rakte ud efter LovelyNis pebernødder, et par stykker – faktisk en hel del – af den hjemmelavede chokoladekonfekt med romsøbede rosiner, for at ende med en stor håndfuld sprøde havregrynskager toppet med kardemomme …
I spændingen gled det hele hurtigere ned, end nisser i skæve træsko kunne nå at sætte sig på gumpen, når det hele blev lidt for glat …
– Jamen, I tror, det nok ikke! Ordene nærmest faldt over hinanden. Jeg er sikker på, at vi så noget eller nogen forlade en af de der kugler! Se her …
AugustiNis åbnede sin bog og rakte den til AltNis. ChristiaNis nikkede ivrigt til sin storesøsters ordstrøm. Han var helt overvældet – og ikke mindst forundret over at AugustiNis havde kunnet spæne hurtigere hjem end ham …
AltNis kiggede rundt på dem alle. Den gamle, vise nisse kunne nok ikke gemme på sin viden meget længere. Men det bekom han ikke vel, at skulle belemre de to små nisser med mere, end de allerede selv havde oplevet og fundet ud af …
– Hva’, så, hva, så? Kom det brat fra den noget chokerede – og formentlig betydeligt meget mere sukkerchok’ede – BizNis, der nu havde lænet sig helt frem i stolen, og med munden fuld af kage. Krummerne for rundt om ham som små snefnug i vinterblæsten …
– Det skal jeg fortælle dig! Og jer! AltNis kiggede på de to nissebørn og vinkede dem helt tæt til sig. Sæt jer ned, så bladrede han i bogen og slog så op …
– Nogen, der vil prøve mine kokoskugler, kom det fra LovelyNis, der lige havde rullet dem færdige ude i køkkenet og nu stod og fristede med en stor skål i hænderne …
Nisserungerne smilede – og mundvandet løb over hos AltNis …
– Det vil jeeeeg!
Det var – vel efterhånden ikke så overraskende – BizNis, der bød sig først til og rakte ud efter skålen. Kokoskuglerne smagte tydeligvis mindst lige så godt som det øvrige bagværk havde gjort …
LovelyNis smilede og skyndte sig ud i køkkenet igen. Det var snart jul og i morgen ventede Midtvejsfesten. Mon ikke hun lige skulle lave en portion mere af det hele. Den første havde jo allerede fået ben at gå på …
Efter en regn af sne-, ild- og kokoskugler går vi dog første videre i morgen
Santa Ficho
