Snitte 12 – torsdag 12. december
– Nøøj, de er godt nok kolde!
En festnisse rakte et par genuine-håndtappet-vellagret-special-nissejuleøl videre til de andre, han sad ved siden af til årets midtvejsfest inde på ServeringsBakken. Den travle tjener trak opgivende på skulderpartiet og gik videre med samme slaskede holdning, som daggammel rødkålssalat. Han havde nu hørt på den bemærkning flere gange, end han kunne tælle lettere overrislede nisser i aften. Alt nisseøllet stod jo udenfor, så det kunne ikke være anderledes i denne modbydelige kulde!
Ja, kulden var ganske modbydelig, og føret kunne man snart heller ikke længere byde de ellers snevante nisser!
Men da alle nisserne i ØnskeDalen satte umådelig stor pris på den årlige midtvejsfest, så havde BizNis ovre på KørerSom Smurt I/S foreslået, at kane- og kælkefabrikken stillede slædedesigner Bobs seneste modeller til rådighed – altså som en slags proaktiv salgsindsats – ved at stå for slædekørslen til og fra ServeringsBakken. Sikken et udstillingsvindue toppede BizNis sit forslag med at sige.
MedeMester FlexNis nikkede og vendte sine behandskede tomler i vejret. Han var lun på ideen! I sit stille nissesind tænkte han, at det var godt, at BizNis havde fået frie tøjler som repræsentant i snekøretøjer!
Overlakerer FerNis kunne da også godt se ideen, men han vidste altså, hvem der skulle gennemgå alle køretøjer efter midtvejsfesten og sørge for, at alle køretøjer stod funklende som en stjerneklar nat på Den HimmelBlå! Men det var jo først i morgen, og FerNis skulle jo også selv med til midtvejsfesten – så han var klar til at give den en gang lak allerede fra i aften!
Det havde været et syn for alle elskere af bjældeklang at se optoget af forventningsfulde nisser i snekøretøjer i lange rækker inde fra ØnskeDalen på vej til deres festlige aften. Nu kunne deres midtvejsfest begynde – og det gjorde den også, samtidig gik snakken dog mestendels på det nistoriske kaneøjeblik, der ville ryge durk ind på sin egen side i den store, tykke læderindbundne bog og alt om nisselivet siden den første sne.
Præcis, kære læser! Lige netop den selvsamme bog, som AltNis lige nu er gået på jagt i hjemme i den varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24.
– Jeg vidste det. Kom det helt befriende fra AltNis, der kløede sig i skægget. Der i kapitlet om JuleRiget var der beskrevet en hel del om kulde og sne! AltNis finger nærmest søgte, fandt og gled så videre over bogens tykke papir, der var lige så ru som en grovkornet julespøg!
Men tiden var absolut ikke lige til spøg, for juleklokken bimlede allerede alarmerende lige under AltNis’ nissehue!
– Det kan jo kun betyde, at KyndelNissen og med ham sikkert også Kjørmes-Knud er på spil. Hvorfor har jeg ikke tænkt på dem før nu. Selvfølgelig! Den kulde, der først skulle komme om måneder er her nu, fordi KyndelNissen vil slå sin knude overmåde hvas og hård denne december. AltNis blev bekymret, for han huskede kun alt for godt både KyndelNissens ønske om at flytte kyndelmissen fra de fyrretyve dage efter julefesten 24. december til at falde sammen med hele december. AltNis erindrede sig selv om KyndelNissens reaktion. De trusler skulle udleves – ja, de var sikkert allerede igang med at blive statueret! AltNis, der som en af de få, havde sprunget midtvejsfesten over – han havde med glæde tilbudt at se efter nisseungerne, nu LovelyNis så gerne vil med! Risengrøden med ekstra stor smørklat og rigeligt med kardemomme på, hvad hun heldigvis nået inden …
Så selv om AltNis’ tanker rumlede, gjorde hans topmave det samme!
– Unger, er I klar til risengrød? Svaret kendte den rare, gamle onkel, og 1-2-3 lød den herligste smasken til fortællinger fra dagen doseret med AltNis anekdoter fra dengang, han var i nisseungernes alder.
– Jo-jo, det er sandt, når jeg siger, at jeg måtte gå den lange vej til skole i alt slags snevejr og i alt for store træsko …
– Hvor sejt, det vil vi også engang, smaskede nisseungerne videre!
Her trænger vi også til en skefuld med smagfuldt
Santa Ficho
