Snitte 12 – fredag 12. december
Snitte 12 – Fredag 12. december:
Næst efter nissernes allerhelligste – julefesten 24. december, kom Midtvejsfesten, der – sjovt nok – faldt den tolvte hver december ind på en flot andenplads over begivenheder, der tiltrak flest nisser på en gang.
End ikke kanekørsel, kælk på bakke, skøjteløb på isen, sneboldkamp, pakkelege, klippe julepynt og dekorere juletræ, julekagebagning OG -spisning – ikke at foragte – slog disse to dage! Det gjorde julesang, bjældeklang og klokkeklang endsige julekoncerten med Den lille SneMone heller ikke! Der var bare intet, der kunne samle ØnskeDalens nisser som til jule- og midtvejsfesten …
Jamen, hov!
Det er jo den 12. december, og vi er havnet lige ved et af langbordene til Midtvejsfesten, hvor der allerede er højt nissehumør! Stedet er naturligvis ude på ServeringsBakken, hvor stedets skæve, rå gulvplanker, allerede ligger flade til den første træskodans. Orkestret, der spiller op til juledans, er Fråde & VindHarperne.
Her duftede af lige dele nyvaskede nisser og dampende strikkestrømper – bare rolig, kære læser, strømperne var også nyvaskede – og så af ubeskrivelig lækker julemad. Der er bare intet som duften af en god sprød svær, der evner at hænge stædigt ved i ens nissefilt dagen derpå!
Kort sagt Midtvejsfesten var i fuld gang …
LovelyNis havde sat sig ved godt bord, det vil sige lige indtil, at AdoNis langsomt fik møvet sig tættere og tættere på hende.
AdoNis med firskåret kæbeparti og en næseryg så rank, som havde den været mejslet i marmor til en bærende søjle i et prægtigt vinterpalads. Han var bare ikke lige LoveyNis’ kop julethe. Ikke desto mindre nedstirrede AdoNis med sine isblå øjne nu LovelyNis’ sidemand, der ellers syntes, at han sad skønt ved LovelyNis og hendes supersprøde bagværk – hendes bidrag til Midtvejsfesten. AdoNis kendte ingen grænser, så han stirrede bare videre. Det blev for meget, så LovelyNis’ bordherre rejste sig og dryssede skyndsomt videre ned langs rækkerne – dog forsynet med en dåse af LovelyNis’ sprøde sager under armen og et et lidet smart slips siddende skævt i panden …
De var der alle sammen, StamGæssene, der skræppede op uanset hvad! DeciBællerne, der gjorde det samme, men som oveni var tørstige – de havde sjovt nok sat sig lige ved siden af Gløggens Gudinde og hendes bowle med rosiner, mandelflager og en udefinerbar rød drik, hun øste så velvilligt af. Hæld og gløgg, sagde hun hele tiden, og Decibællerne fulgte bare med! Nå, ja, så var der TørveTrillerne, KindNis, MotioNisserne, FitNis og WellNis, selv ChokoMadsen havde undt sig selv en friaften og det samme med Bagermester Mehlsen, der ellers skulle slå større julebrød op i nat, nærmest inden Midtvejsfesten normalt ville ebbe ud …
Åh, hvor LovelyNis dog elskede alle sine mednisser for hvert deres unikke kendetegn!
Men, hvor hun dog også savnede AltNis og BizNis i aften! Lige her!
Ak! Der var AdoNis, ham havde hun ikke brug for! AdoNis, der nu nærmest klæbede sig til hende som julelim til en nissepodes klistrede fingerspidser, når der laves vattede snelandskaber med snemænd af papkugler og skævt klippet sort karton. Det var noget klæbende stads! Det var AdoNis også …
– Hvasså? lød det – selv for en julefrokost – ubegavet og intetsigende fra AdoNis!
– Hvasså, hva’? kom det smart og resolut fra LovelyNis!
AdoNis stirrede bøvet på hende!
– Eh, ehm …
For det første forstod han ikke et vink med en kanestang, men hvad værre var for ham, han vidste ikke lige, hvordan han kom videre derfra … så han rykkede om muligt bare tættere på LovelyNis og begyndte at misse med sine isblå øjne øjne. Det plejede at virke for AdoNis og hans slags … som en refleks rykkede LovelyNis sig bagover på bænken og var lige ved at falde ned. AdoNis greb ud efter hende, men i det samme kom teamet ovre fra KørerSomSmurt I/S …
Medemesteren selv, der var i sjældent godt humør, trak rundt med overlakerer FerNis på en af de der nymodens bobslæder inde på ServeringsBakken, i forbifarten trak FerNis LovelyNis med ned i bobslæden, der få meter senere stod lige midt på det fyldte dansegulv. LovelyNis grinede og fik sin første dans denne aften med BizNis’ sjove kollega fra kane- og kælkefabrikken …
AdoNis derimod sad blot undrende tilbage og slog opgivende ud med armene, mens hans firskårne kæbeparti begyndte at gumle julekagerne fra LovelyNis’ kagedåse i sig …
Aftenen og natten igennem blev der skålet, skrålet og den ene træskodans afløste den anden støvledans og sådan gentog det hele sig til den lyse decembermorgen …
Om føje timer ville der nok være et par nisser med øredøvende larm i savværket oppe under deres røde nissehuer. Men sådan var Midtvejsfesten – så godt, at i morgen var en fridag …
Larm var der nok ikke i Den Hvide Verden fjernt fra Midtvejsfesten i ØnskeDalen. Ikke desto mindre var a-larm-klokkerne begyndt at bimle!
Der var fortsat ingen ånde fra AltNis. Det var der heller ikke blandt de nisser, der havde fulgt ham på nisseekspeditionen, og som nu lå på en slags lit de sneparade i et sært og umådeligt skærende og nærmest uvirkeligt lys …
Her dæmper vi omvendt lyset og går fra blænde til blunde …
Santa Ficho
