Snitte 12 – tirsdag 12. december
12. december – tolvte dag inde i julemåneden og kun tolv dage til julefesten.
Ja, så plejede alle feststemte nisser i ØnskeDalen jo at fejre Midtvejsfest.
Midtvejsfesten var et julegilde med musik, sang, dans og julemad i uendeligt lange baner.
Midtvejsfesten var altid et tiltrængt afbræk fra alle juleforberedelserne, så nisserne kunne samle nye kræfter til slutspurten af nissegøremål inden jul. Midtvejsfesten burde reelt ikke kunne overgås, hvis man altså ikke lige var en humørfuld nisse, der med største glæde, appetit og indlevelse naturligvis godt kunne feste videre igen, når træskodansen om Den Ædleste af Alle Graner inde i Den Store VERSAL oppe på NisseBorgen begyndte 24. december …
Men hvor nisseekspeditionen var lige nu, var her mere midtvejskrise end fest! Sådan tænkte BizNis, der gerne havde indfundet sig på ServeringsBakken og festet med. Han var ikke et øjeblik i tivivl om, at hjemme i ØnskeDalen, var alle nisser klar som juleakvavit til nogle festlige timer. BizNis forestillede sig en lille dans med LovelyNis, og allerhelst til tonerne fra Den lille SneMone, når hun med sin fortryllende stemme sang ‘Vinterens Farve’ …
Trods drømmeriet var BizNis dog ikke længere væk end, at han også stod og sang … juletræet med sin pynt … sammen med resten af nisseekspeditionen.
Og så! Lige foran dem, begyndte isvæggen med de mytiske tegn at gløde. Det var som om, at der inde i isvæggen kom et lys. Nej, det var ikke som om, for der kom virkelig et varmt lys derindefra.
Nisserne fortsatte … venter på vi får begyndt … i det øjeblik begyndte isvæggen langsomt at smelte. Lyset blev ved med at skinne og frem af isvæggen kom nu frem en smuk, mandelformet sten så fin. Den lignede nærmest det pureste gyldne stjerneskær fra Den Klareste af Alle Stjerner oppe på Den HimmelBlå!
– Wauw, næsten udåndede Basuno. Den lille skytsengel syntes ikke, at han havde set noget smukkere …
– Ja, wauw, stemte de tre andre skytsengle fra JuleUroen i!
AltNis gik frem og rakte sin stok til BizNis. Så bukkede den vise, gamle nisse sig ned, og forsigtigt som var denne sten det skønneste lille krybbebarn, tog han stenen og viste den frem til nisserne!
– Vi er på rette vej! Dette er den første af De Vises Sten!
Der udbrød en lettelse blandt nisserne. Det her smagte af lidt af det, de var draget ud for at finde.
– KRAK-KRAAAK! Et øredøvende skrig rungede i hele IsLabyrinten!
– Vi må videre, råbte AltNis og sprang som en juleloppe op i kanen! Alle holder øje, der må være to sten mere!
Karavanen af kaner begyndte at glide videre.
AltNis rejste sig i kanen – som havde det været kaptajn NepTunIvan ved roret på juleskibet Santa Julia – og med sit skarpe blik kiggede han rundt for at finde det mindste tegn fra Fugl FøNis!
– KRAAAK!
– Venner, vi må dele os og se, om vi ikke kan finde to vægge mere. Med alle de gange bør vi splitte os i fire. SukkerAlf kiggede på Gloria, Basuno og GabRiel. SukkerAlf havde ret. Hvis ikke de fandt de to sidste sten, ville hele denne ekspedition ende med spildte nissekræfter! De fire skytsengle for videre!
I det fjerne, men dog tættere på nisseekspeditionen, end de lige vil synes om, slog en vis grev Nisferatu ud med sine lange, krumme fingre, der arrigt skar sig gennem en isvæg. Det behagede ikke greven, at nisserne var på vej. Men de kunne bare komme an …
Og her kan vi bare ikke komme videre
Santa Ficho
