Snitte 13 – søndag 13. december

– I går var det midtvejsfesten, der blev forbudt, og nu fortæller du mig minsandten, at Lysets Optog i dag også er blevet bandlyst? 

– Ja, sagde LovelyNis hostende til sin kære, gamle onkel! Kom selv og hør! AltNis kom op ad sin slidte, læderbetrunke stol, hvor han havde siddet og fortalt nisseungerne alt for mange vilde historier. Han – og ungerne, der fulgte efter som julepynt på en snor – gik med LovelyNis ud til hovedlågen. Derude kunne de høre endnu et tyngende, syngende budskab oppe fra NisseBorgen. LovelyNis havde ret. Optoget var bandlyst – forbudt!? – med øjeblikkelig virkning. AltNis lignede en nisse, der hvert snekund kunne eksplodere. Underligt nok tog LovelyNis det mere afslappet … det var jo bare en tradition!

Det var nemlig! En smuk og fin, gammel tradition … rør blot ikke ved min gamle jul … tænkte AltNis i sit gamle julehjerte! Hans bange anelser var måske alligevel mere end blot anelser …

– Meget mystisk, sagde AltNis. Der må være noget foruroligende galt oppe på NisseBorgen. Skynd dig at køre kanen frem, jeg henter lige min bog, og husk et halstørklæde, du lyder ikke helt frisk, min kære! LovelyNis nikkede og sprang hostende i kanen. Nisseungerne jublede, der var intet som en en kanetur med bjældeklang så sprød som LovelyNis’ julebag. Kun Den lille HappiNis kiggede betuttet rundt …

– Er-det vel-ik’-os’-ik’-noget-værre-noget? Og det var vel egentlig det, det var.

Inde i den varme julestue, lagde skytsenglene oppe i JuleUroen godt nok mærke til AltNis, der først var gået, nu kom tilbage og i al hast – i hvert fald stavrende i sine træsko – forlod julestuen med sin store bog under armen. Så blev den store hovedlåge smækket i, og behagelige lyde af bjælder forlod SnabelADotComBlotInd 24 …

– Hvad mon de skulle? spurgte Gloria henkastet og med et par ikke ubetydelige drys af nysgerrighed.

– Ved det ik’! sagde SukkerAlf, der lige nu kun koncentrerede sig om sit lille krydsforhør af Basuno, der havde lagt sine tanker i blød så længe, at disse kun kunne være rynkede som nissepodes små fingre og tæer efter skumleg i karbadet.

– Tænk dig nu godt om! Hvad var det, du MÅSKE bemærkede forleden? Basuno tog en indånding så kraftig, at JuleUroen endnu en gang gyngede. Så trak han på sine små skuldre – der blev helt stille – endelig dristede han sig til at sige noget …

– Er det ikke bare lige meget? Der bliver ingen jul alligevel! Basuno sluttede af med et host …

– Neeej, kom nu! blev den lille trompetblæser selv blæst bagover …

– Okay! Det, der MÅSKE er lidt mystisk er, at lidt inden jeg skulle blæse min fanfare om aftenen den 3. december, der havde jeg lidt ekstra tid, så jeg var inde i byen, hvor jeg så, at alle nisserne rendte rundt op pustede sådan noget sne i hovedet på hinanden. De fik det fra en bod, jeg ikke havde set før. Jeg havde som sagt tid i overskud og syntes, at det så sjovt ud, så jeg ville se, om jeg ikke også kunne få en lille pose med hjem og drysse ud over jer. De andre kiggede på Basuno. 

– Men det gjorde du ikke, så hvad skete der? Basuno kunne godt fornemme, at han ikke kunne trække den meget længere …

– Jo, det så som sagt sjovt ud og det var som om, at nisserne ændrede sig i takt med, at det hvirvlede rundt med snelignende flager. Men jeg nåede ikke at få lidt, inden boden var pakket sammen, og en skikkelse i en stor kutte forsvandt ud i en af sidegaderne. Jeg fløj efter den kutteklædte, der drejede ind i en port og forsvandt ud i den bagvedliggende gård. Her nåede jeg lige at se vedkommende drøne op ad nogle trapper uden på en baghytte. Trapperne førte op til øverste etage i hytten og her nåede jeg lige at se, døren til loftet smække i.

– Vildest, sagde Gloria HarpenKlang. Denne fortælling blev vist lige så spændende som AltNis’ ude fra Pakke-Isen i IsHavet …  

– Lidt for spændende, hostede Basuno. Jeg håbede jo stadig på, at jeg kunne finde en lille pose med sneflager. Så jeg var nødt til at finde en åbning ind til loftet. Basuno kiggede på de andre tre, der sad med overdreven åben mund og polypper. Ja, det vil sige, GabRiels åbne kæber var nok nærmere et søvnigt lille gab …

– Hva’ sååå …

– Det er germansk og betyder vand, kluklo Basuno over sin egen bemærkning. Vil I høre mere?

 

Det tror vi nok, vi gerne vil …
Santa Ficho

Svar på dagens kalender- og adventsspørgsmål

Basuno havde lagt sine tanker i blød så længe, at de måtte være rynkede som?

 

Ekstraspørgsmål 3. søndag i advent: 

Hvilket optog blev bandlyst på selve dagen i dag?