Snitte 14 – tirsdag 14. december

– His Royal HighNis og AltNis havde knapt forladt Den Store VERSAL, før kongen fik sendt De 4 HolyNisser op i Det Høje Klokketårn. De skulle messe det afskyelige ikke-julebudskab ud til nisserne og alle de finurlige nogen i ØnskeDalen, at det gode nisseliv var i overhængende fare, ja hele ØnskeDalen og selveste julen var på vej til at blive pulveriseret som det fineste puddersne en gang for alle!

Alle skulle tage sig i agt for de såkalte snemænd, som mange allerede havde stiftet et kedeligt bekendtskab med. Snemændene ville kun være første bølge. Kolossen fra KuldSkær ville følge trop …

Sådan et budskab fra Det Høje Klokketårn var ikke hverdagskost, så frygten i nisserne var ved at vokser dem langt op over deres toppede filthuer! Stemningen blandt dem faldt til usete temperaturer, og flere bemærkede, at den fine røde farve også var begyndt at falme.

Du kan nok forstå, at alt dette ikke var befordrende for den ellers gode julestemning i ØnskeDalen …

Det varede dog ikke længe, før de knapt så fine i nissefilten stod på torvet, Place de la Ice, og slyngede om sig med dårlige morsomheder, kun de selv fandt kostelige …

– Hvad kommer Den Store VERSAL snart til at hedde? gnækkede DeciBællerne! Ingen nisser havde lyst til at byde ind. Det betød intet, for DeciBællerne kunne slet ikke holde svaret tilbage …

– KolosSal! Ko-los-sal! Hæ, forstår I sådan en lille en! 

– Apropos KuldSkær, så må vi hellere få lidt at varme os på! Skål! råbte de hæst ud over torvet!

– Øjeblik, vi er nogen, der også trænger til varme, kom det fra StamGæssene, der endnu en gang gjorde DeciBællerne selskab. Så klirrede det atter lystigt i det lille selskab …    

Den slags spydigheder gjorde ondt i de store nisseører. Tænk, at der her i ØnskeDalen var nogen, der kunne forlyste sig med den slags spot! 

Oppe på Den HimmelBlå var de fire skytsengle færdige med at sende deres budskab ned til Den lille Kastaniehest. De blændede ned for styrken i deres små glorier og takkede Den Klareste af Alle Stjerner for hjælpen. Det var som om, at den bøjede en ene af sine fine takker og vinkede til dem, inden den blinkede af …

– Kom, vi skal videre! SukkerAlf skyndte på sine englevingede venner, og han ventede ikke på svar. Så styrtdykkede de fra Den HimmelBlå med kurs direkte ud mod IsHavet, hvor man på juleskibet Santa Julia blot kunne se til, at Kolossen fra KuldSkær ikke var mange kilometer væk.

Kaptajn NepTunIvan og nisserne ombord vidste ikke, hvad Kolossen ville, men et var dog sikkert. Kolossen og horderne omkring ham kom helt sikkert ikke for at synge vemodige hjemstavnssange om den skønne ØnskeDalen. Nej, der ville være et forfærdeligt stik gemt i ærmet …

– Ryd skibet og søg i dækning, råbte kaptajnen til nisserne! Det var en iskold, men også nøgtern vurdering, at dette var det sikreste for hans besætning. Sådan tænkte en rigtig nissekaptajn. Og det var den kvalitet juleskibets kaptajn NeptunIvan var gjort af! 

Nisserne kiggede forfærdet på deres kaptajn. 

De vaklede – også grundet Kolossens tunge skridt, der pressede isskruninger endnu hårdere mod juleskibets skrog – for hvis de forlod juleskibet og derved måske reddede dem selv, ville kaptajn NepTunIvans dage helt sikkert være talte og Santa Julias skæbne ligeså! Og blev de ombord, så kunne de ikke vide, om det ville gøre den store forskel, når først Kolossen ville tage sig lidt for godt af juleskibet …

Et hvidt lyn for over sneen, gnister sprang i sneen og alt omkring blev hvirvlet op og rundt. Et altopofrende væsen galopperede over AfmægtigHeden og i uset fart over FrygtløsHeden. 

Så længe Den lille Kastaniehest vogtede over ØnskeDalen, skulle ingen stille træskoene, før forsvareren af nissernes gode, gamle jul havde givet alt i sig … 

 

Her stiller vi futteralerne og uret til meget tidligt i morgen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad joker DeciBællerne skælmsk med, at Den Store VERSAL kommer til at hedde?