Snitte 14 – mandag 14. december

– Ja, fortæl, videre, kom nu, Basuno … Stemmerne fra de andre tre i JuleUroen var langt fra engleblide, men hæse af den pure spænding! Du så skikkelsen smutte ind på loftet …

– Et lille tagvindue stod på klem, og jeg møvede mig ind. Der var fuldstændigt mørkt, men jeg kunne høre skikkelsen gå rundt og rumstere. Jeg turde ikke sætte ekstra blus på min glorie, så jeg lyttede lige ind til et lys blive tændt. I skæret derfra kunne jeg se, at det stod på en lille opsats, og så begyndte skikkelsen i kutten at messe nogle ting – det var helt sikkert en han!  

– En han! 

– Ja, han både hostede og spruttede, medens stemmen messede til lyset – et stort, tykt vokslys! Det var sort!

– Sort? Stearinlys er da ikke sorte, lød det fortørnet i englekor fra de tre andre!    

– Jamen, det her lys var! Og som lyset spredte sig i loftsrummet, kunne jeg se, at der var mange flere lys. Mange lys! Nok til et stort juletræ! Et kæmpe juletræ! De andre kiggede undrende på hinanden.

– I skæret fra lyset kunne jeg også se, hvor han havde flere små sække med det hvide indhold, så jeg øjnede lige chancen for at snuppe et par håndfulde – og så ville jeg være fløjet igen! Ja, altså hvis ikke lige, at jeg var blevet så forskrækket, da der i coronaen rundt omkring flammen fra vægen begyndte at komme en masse underlige tegn og symboler – og tal – frem! Jeg så 24, indskød Basuno som om, det blot var en sjov konstatering. Mere lagde han ikke i det.

– Jeg blev faktisk så forskrækket, at jeg tabte de hvide sneflager ud over mig selv … og så begyndte jeg at hoste. Heldigvis hørte ham i kutten ikke noget, for han sad og messede videre samtidig med, at der hele tiden viste sig nye symboler omkring flammen.

– Symboler? Hvilke? SukkerAlf ville vide mere. SukkerAlf var også begyndt at lægge 2 og 4 sammen, og summen ville ikke ende med snarlig julefest oppe på NisseBorgen … 

Basuno nød tydeligt den ekstra opmærksomhed, men mere var der vel heller ikke i det. Pyt! Det lignede ikke Basuno. Skytsenglen Basuno! Det var helt sikkert, at det hvide pulver også havde sænket hans parader. Den der hoste skulle man afgjort ikke spøge med!

– Det lagde jeg ikke rigtigt mærke til, jeg hostede hele tiden og tænkte, at jeg hellere måtte skynde mig videre. Manglede jo min lille fanfare og så villle jeg flyve hjem igen. Lige som jeg plejer … Basuno trak atter på skuldrene og sagde så et tja, det var så det, sluttede hans fortælling. 

– Der er noget i gære, og det er helt sikkert ikke bryggerens nissemjød, der er ved at boble over! SukkerAlf slog sin lille sukkerstav mod træstykket, han stod på. JuleUroen gyngede urovækkende, hvilket fik den ellers evigt trætte GabRiel til at spærre øjnene op og melde sig ind i kampen for den gode, gamle jul …

– Kan du finde stedet igen? Vi burde alle måske …

– Stop, stop, sagde SukkerAlf, sæt vi også bliver smittet. Den risiko løber vi ikke. Mon ikke det er bedst, at vi deler os. Vi skal rigtig have et par stykker af sted for at se, om du kan finde stedet igen, og så skal vi mod EvigHeden ud til kastanjehesten, den skal advares. For der skal helt sikkert gøres noget. Får mine bange anelser ret, så kan det kun gå for langsomt. Ham i kutten er på en mission, og den mission har både alt og intet med jul af gøre.

Gloria og GabRiel blev sendt ud mod EvigHeden, og Basuno og SukkerAlf ville finde tilbage til loftet …

Således strøg først Gloria og GabRiel via kaminen i den varme julestue op gennem skorstenen og ud i decembermørket. Lige efter og dog i behørig afstand fuldte de to andre …   

– Du flyver mindst ti vingeslag fra mig, sæt du smitter, råbte SukkerAlf. Basuno rullede med øjnene og trak endnu en gang bare på skuldrene. Det ville den hostende, lille skytsengel da blæse på …

 

Her blæser vi til nattelampen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Der var noget i gære, mente SukkerAlf, men hvad var det, der helt sikkert ikke var ved at boble over?