Snitte 15 – onsdag 15. december

Ude på FrygtløsHeden satte Den lille Kastaniehest sine røde følestikker i svingninger og sendte nu sin besked tilbage. Den Klareste af Alle Stjerner skulle give skytsenglene en besked, og det var ‘HimmelStige’ – og igangsætningen skulle ske ved Englenes Skær, og det med øjeblikkelig virkning!

Trods utallige snemil mellem kastanjehesten og Den Klareste af Alle Stjerner varede det kun dele af et snekund, før ordren var bøjet i sneonlys og afkodet af de fire skytsengle …

– Hvad sker der, vi har fået ordre om operation ‘HimmelStige’! Den manøvre spøgte ingen lille skytsengel med! Fluks drejede de af og lagde Santa Julia bag sig! Juleskibet måtte sejle i sin egen sø – eller det kunne det jo ikke for pakisen! SukkerAlf, Gloria HarpenKlang, Basuno og den evigt trætte GabRiel skar sig gennem den bidende kulde og strøg direkte mod Englenes Skær for at omsætte beskeden til gerning af de største …

Ude på FrygtløsHeden svang Den lille Kastaniehest i fortsat galop sin afbrændte stik, den blev glødende, og med et øredøvende brag rungede himmelhvælvet i det meste af Unisseverset! Et gyldent lys tonede frem, og noget dalede ned ved de syv englelignende klippeformationer ved Englenes Skær!

Hvis du ikke tror på nisser og andre mirakuløse drømmesyn, så vil du, kære læser, næppe heller tro dine egne øjne, når vi nu fortæller, at der over klipperne med den prisgivne nisseekspedition nu dalede syv storslåede HimmelStiger ned fra Den HimmelBlå …

HimmelStiger?

Ja, HimmelStiger – de selv samme stiger fra patriarken Jakobs drøm, der rakte op til himmelen, så engle kunne stige op og ned ad dem! 

– Hvilket himmelsk drømmesyn! råbte den evigt trætte GabRiel til de andre, da snenariet udfoldede sig lige over ham. GabRiel måtte knibe sig i armen! Sov han eller var dette virkelighed og lige nu, at dette foregik? Hverken han eller de tre andre skytsengle ville have troet, at de nogensinde skulle have været vidne til dette storslåede syn! 

Nu fik vores fire venner fra JuleUroen meget travlt med at få styret alt på plads, så der var en gylden HimmelStige til hver en nisseflok i de syv klipper …

– Se, råbte nisserne i klipperne. 

Deres råb var fyldt med fornyet tro og håb. BizNis rejste sig og kiggede op! Hvilket syn! Der stod han med samme betagelse, som hver gang Medemester FlexNis og Overlakerer FerNis på kane- og kælkefabrikken præsenterede ham for en helt ny kane, der var klar til at køre rundt i Ønskedalens skønne, sneklædte bakker! Der trillede en glædeståre over hans kind …  

– Aldrig har jeg set magen, hviskede BizNis for sig selv, mens han i sin næve krøllede de musetrapper sammen, han var begyndt at folde af sit medbragte kort i det håb, at disse trapper havde rakt ned til klippegrunden!  

– Vi er reddet! Halle-jul-ja! Nisserne i klipperne var euforiske, og snart trådte de på hvert et trin af de gyldne HimmelStiger, medens de sang …

Så vandred’ vi oppefra og ned
På denne himmelske stige,
Den HimmelBlå blinker julefred
Til dem, den efterhige,
Åb’n porten til NisseBorgens led,
Når vi genser ØnskeDalens rige!

Nisseekspeditionen gentog verset igen og igen, indtil de alle atter havde fast klippegrund under støvlerne! 

Det varme, gyldne lys havde også ramt Kolossen fra KuldSkær, der kort – og kun meget kort – vendte sig om og nød det varme skær. Men Kolossen havde fortsat helt andre planer, der rakte længere end disse lysglimt! 

Kolossen skyndte sig videre! Nu skulle juleskibet ha’ … 

Nisseekspeditionen havde også ualmindeligt travlt, for uden SølverHåret kom ingen til at gense ØnskeDalens rige …

 

Vi fortsætter også i fuld kanefart …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad synger nisseekspeditionen på vej ned ad de gyldne HimmelStiger?