Snitte 15 – søndag 15. december
Blandt nisserne og alle de finurlige nogen i ØnskeDalen var kulden næsten ikke til at klare. Og som om, at den ikke var nok i sig selv, så begyndte dynerne af sne alle steder at være til gene for bylivet og handlen. Kort sagt alle juleforberedelserne tog bare det meget længere tid.
– Det kan vel ikke blive ved, stod His Royal HighNis oppe på NisseBorgen og funderede over, mens han lænede ud over balkonen.
Behørigt blev der vinket til et par nisser, der i farten lige spottede ØnskeDalens vellidte majestæt. Nisserne løftede ærbødigt på deres kvastede huer og skyndte sig videre i de enorme snemasser, for det var bare for koldt og de måtte i den kuldegrad gå sig varme!
Anderledes havde His Royal HighNis det oppe på sin balkon til Den Store VERSAL, for hans tunge kåbe holdt kulden på afstand, men han kunne se på AltNis, der stod ved siden af ham, at de hellere måtte gå ind i varmen igen.
– Jeg er som sagt bange for, at kulden slet ikke har toppet! AltNis, der stod med sin store læderindbundne bog om alt om julen siden den første sne, så med bekymret mine på His Royal HighNis og på majestætens flotte krone, rimen på kronen var ved at tø, og den flotte kronen begyndte så småt at funkle. Det pureste guld, dybrøde rubiner og grangrønne smagrader var symbolet på den jul der betød alverden for alle nisser!
– Hør her, AltNis begyndte at læse det op for majestæten, han var faldet over hjemme i den varme julestue. Den gamle, vise nisse gik hurtigt videre til det, der var det vigtige. Det med KyndelNissen og Kjørmes-Knud…
AltNis nåede lige at bemærke, at His Royal HighNis frøs et snekund. Hurtigt gik han videre. Han kendte kun alt for godt nissernes lange historie, og de kumpaner og julehadere, der så mange gange havde villet kaste grums i de ellers velsmurte nissetraditioner!
– Kan det virkelig hænge sådan sammen? Hvordan er det nu, det hænger sammen med de to? KyndelNissen og Kjørmes-Knud+ Majestæten smagte på de to ord.
His Royal HighNis vinkede en af sin livrist over til sig og hviskede til ham. Der blev bukket, livristen gik videre, og med et fint lille knips gik Den Høje Hvide Port ind til Den Store VERSAL op, ind trådte De 4 HolyNisser, der hver jul forkyndte det fredelige julebudskab oppe i Det Høje Tårn, når JuleKlokken havde travlt med at bimle julen ind til de fjerneste kroge af Unisseverset.
På et vink begyndte, De 4 HolyNisser at synge …
Sneflokke kommer vrimlende
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne,
får blink i pelsens hår.
His Royal HighNis smagte forsigtigt på to linjer …
… det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård …
De 4 HolyNisser sang så harmonisk videre …
Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene til dørene,
bag hvilke de små Sørene’
har rustet sig til leg.
His Royal HighNis tyggede videre, for der måtte være noget om AltNis’ antagelse …
Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-Knud!
– Du har ret, råbte His Royal HighNis … ja, nu kommer Kjørmes-Knud – og KyndelNissen! Den sidste linje efterlod ikke længere nogen tvivl!
Den sang om kyndelmissen, den koldeste tid på hele året, var selve krydderiet i KyndelNissens ønske om hævn over nisserne i ØnskeDalen …
Der måtte gøres noget, før det en gang for altid ville være for sent!
De 4 HolyNisser var igennem og bukkede dybt!
Her bukker og takker vi også blot for endnu en dejlig på jord
Santa Ficho
