Snitte 15 – torsdag 15. december
Det blæste og den iskolde decembervind fik det at fyge i sådan en grad, at millioner og atter millioner af tottede snefnug i mørket mest af alt lignede et mylder – ja, et kaos – i flugt. Sigtbarheden var ringere end udsigten til en snarlig og fredsommelig jul …
Det hele var i skred!
Juleforberedelserne, den glødende masse på vej ned af bakkerne i ØnskeDalen og troen på, at selve julefesten den 24. december ville blive som nisserne og alle de finurlige nogen ønskede sig den; En skøn julefest som i de gode, gamle dage med duften af lidt af det hele – hvis det da altså overhovedet ville blive jul denne december!
Det var som om, at deres tusindårige tradition var gledet nisserne helt ud af deres luffer …
Heldigvis gled det også!
For lige nu gled kanen med AltNis og BizNis sporenstregs gennem de begyndende tilsneede kanespor. Spandet af rensdyr gjorde det fortsat muligt at komme frem i den højest tænkelige – og mere end tilladte – kanefart på vej mod NisseBorgen. I bedste sneboldestil ‘overrulede’ dette snenarie alt!
His Royal HighNis skulle advares, og det skulle alle nisserne i resten af ØnskeDalen også.
Når kanen skar sig gennem sne og kæmpe driver flaksede SneFlokkene op og rundt og blandede sig med resten af snevejret. Et inferno, der kunne have været så skønt at betragte inde fra den varme julestue. Men al fokus netop nu var rettet mod NisseBorgen og Det Høje Tårn, der nu nærmeede sig lige fremme …
Skæret fra tårnets klokkerum fik AltNis til at ønske sig, at JuleKlokkens tunge slag snart kunne bimle julen ind i ØnskeDalen – og i resten af den hvide verden i Unisseverset – i stedet for de gentagende og advarende klokkeslag, de snart skulle bede His Royal HighNis om at få sat igang.
Man skulle mene, at alle disse skred var så vel rigeligt! Men få skred fører oftest flere med sig …
Far far væk på kontinentet Minuspol skred det nu hurtigere med ypperstepræsten Fatter Minus’ vanvidsprojekt. Horden knoklede på! De havde nu set, hvad han var villig til at ofre i sine bestræbelser på at knuse ØnskeDalen!
Da Fatter Minus selvtilfreds kunne se, at den gigantiske snekugle, der snart ville blive sendt mod ØnskeDalen, nu var tæt på at være på plads og klar til affyring, kunne han nu selv sætte sig tilrette i en noget mindre kugle, der skulle bringe ham til ØnskeDalen og den fortrop, der allerede var landet …
Nok skulle ØnskeDalen have en hilsen, den aldrig ville komme sig over, men Fatter Minus var ikke et mix af enehersker og den største julehader af dem alle for ingenting, så han ville personligt nyde at fortælle nisserne, hvad der skulle ske, og så ville han have den ypperste nydelse ved at se det ske. Det tændte ham, at noget skulle endegyldigt slukkes.
På kommando blev han skudt afsted i sin snekugle, og et følge af oppassere drønede med.
Hans kult – horden af de hårdarbejdende følgere – tiljublede affyringerne, og fra det koldeste Minuspol kunne de se flammerne citre fra snekuglerne! Nu manglede kun den gigantiske kugle – så kunne kultens herre kalde sig hersker over hele Unisseverset.
Når ØnskeDalen ikke længere var, ville ingen andre af Unisseversets julehadere turde andet end tilslutte sig Fatte Minus’ kult.
Trods det, at kontinentet Minuspol var stjerneforladt på himmelhvælvet, fangede Den Klareste af Alle Stjerner på den HimmelBlå, hvad der nu var på vej …
Det gjorde man også på NisseBorgen, hvor borgporten blev slået op og vindebroen sænket. Vagterne – De Blå IsBjørne – modtog AltNis med den respekt en gammel vis nisse bør behandles. I al hast blev han vist op, BizNis løb med smågnaskende på et af de stykker af LovelyNis’ julebag, der havde fundet plads i lommerne …
Her tygger vi også lidt videre på det store snenarie …
Santa Ficho
