Snitte 15 – tirsdag 15. december

Det varede ikke mange vingeslag før både Gloria HarpenKlang og den evigt trætte GabRiel var oppe i englefart. Deres små glorier var pudset og strålede frem. Nu skulle Den lille Kastaniehest findes et sted ude på EvigHeden.

– Er du med? råbte Gloria til GabRiel, der nikkede det bedste, han kunne i såvel vågen som i sovende tilstand. 

To små, hvide lyn for over Den HimmelBlå. Et sted derude ville de snart blive mødt af kastanjehesten, der også var i fuld fart over EvigHeden på vej mod ØnskeDalen – alt var som bekendt ikke, som det burde være. Det havde Den Klareste af alle Stjerner vinket og blinket ned til Den lille Kastaniehest.

I decembermørket flaksede en tiltagende mængde snefnug rundt om hovederne på de to skytsengle og lagde en dæmper på deres udsigt.

– Vi må have mere blus på, sagde Gloria og skruede op for styrken i sin lille glorie, GabRiel fulgte med. De kraftige lysstråler blev rettet frem og ned. Der var ikke tid til at lave denne slags overflyvning og ikke finde kastanjehesten et sted dernede. Selv GabRiel havde forstået lektien, nu gjalt det om at være vågen. Der blev spejdet!

– Der! Derude! råbte Gloria. Er det ikke? GabRiel spærrede øjnene op. Jo, i snevejret kunne GabRiel godt ane forsvareren af den gode, gamle jul skyde henover sneen i det, der svarede til højeste kanefart!

– Gloria in excelsis – Ære være Gloria i det høje! råbte GabRiel oppe i luften som om, der havde været en større skare af tilhørere. Gloria, hun grinede og hyggede sig over, at der også var tid til lidt engleleg midt i alvoren …

Der blev også ledt og spejdet i ØnskeDalen, hvor SukkerAlf og en snart let opgivende Basuno nu fløj rundt inde i byen. De søgte efter det loftskammer, hvor Basuno havde set den kutteklædte skikkelse med de sorte lys og de mystiske tegn og symboler …

– Jeg er altså slet ikke sikker, men lad os i stedet prøve denne vej, hostede Basuno! Han havde svedt ud, hvor det lige var, han havde været. SukkerAlf sagde intet og fløj med stor tålmodighed med ned i en ny gade …

  Nej, nej, det er heller ikke her. Gaden var smallere, og der var en masse små porte, der førte ind til baggårde. Det er nok bedst, vi starter forfra oppe fra torvet igen. SukkerAlf tog en indånding, der havde været den lille trompeter værdig.

– Okay, så gør vi det, men nu gør vi det på min måde! sagde SukkerAlf i det, man vist godt kan kalde bestemt form! Luk øjnene og fortæl mig, hvordan du husker den dag. Du er ved boden, han piller ned, hvor løber han så hen? Basunos øjne arbejdede inde bag øjenlågene og råbte så den vej …

– Okay, godt! Hold øjnene lukket og tag fat om min stok, så prøver vi igen! 

Snart var de to skytsengle vel gennem flere smalle gader, rundt om en del hjørner og gennem et par porte.

– Åbn bare øjnene igen, sagde SukkerAlf, og kig rundt, så må det være lige her omkring, du har set ham. Tag et par runder og se om du kan genkende noget. Jeg bliver her i porten. SukkerAlf fandt sig en kampesten at stille sig på og nynnede … op og ned på salmens tonestige … mens han holdt øje med Basuno, der drønede rundt oppe i luften!

Snekunder blev til minutter, så stod Basuno pludselig helt stille i luften. Hvad var det SukkerAlf blev ved med at nynne?

– Højere, råbte Basuno ned til SukkerAlf. Syng det der en gang til … SukkerAlf sang ikke videre, korsang var ikke et speciale, han havde dyrket. I det samme tog Basuno et frit fald fra det høje og styrede lige ned mod SukkerAlf …

– Igen, syng igen! råbte han til en måbende SukkerAlf! Syng lige det der igen!

SukkerAlf kiggede uforstående på Basuno, så begyndte han. Først sagte og så lidt højere …

Da vandre nissernes engle op og ned
på salmens tonestige,
da byder Stjernen selv nissernes fred
til dem, den efterhige;
da åbner sig Den HimmelBlås led,
da kommer nissernes og englenes julefest-rige.

– Ja, nu ved jeg det ’salmens tonestige …’ der var jo de der trapper op langs muren. Kom! Trapperne er jo lige derovre! Basuno pegede.

 

Her synger vi på sidste vers, men galer snart igen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad råber GabRiel til Gloria, da hun aner Den lille Kastaniehest i det fjerne?