Snitte 16 – mandag 16. december
– Det er koldt derude, KyndelNissen slår sin knude overmåde hvas og hård … His Royal HighNis gøs ved tanken, da han nynnede sangen. Der måtte bare ikke ske noget med nisserne og alle de finurlige nogen i ØnskeDalen!
Som et par af de få udvalgte kendte His Royal HighNis og AltNis godt til Castelo de Angelo, EngleBorgen! EngleBorgen, der lå et hemmeligt sted her på NisseBorgen. Så de forsvandt ned i borgkælderen, og snart stod de midt i en labyrint af gange, hvor en af dem ville føre til EngleBorgen.
– Hvordan var det nu?
Majestæten kom ikke hernede andet end, når det virkelig brændte mere på i ØnskeDalen end momses flæskesteg, brunede kartofler og for den sags skyld også vanillekranse havde for uvane at gøre det! Så helt dus med labyrinten blev han bare aldrig. AltNis pegede hemmelighedsfuldt op på en indridset glorie over en hvælvet indgang. Majestæten nikkede! Nå ja, det var sådan, det var. De skulle finde 24 glorier over indgangene her i kælderen, og så ville de være fremme ved EngleBorgen.
Det var ikke let, men de to fandt alligevel gennem labyrinten, og pænt forpustede stod de nu – de havde faktisk lagt sig på knæ – og kiggede ned på den 24. glorie. For lige så store og ukuelige julehjerter skytsenglene var udstyret med, lige så små var englene jo også …
His Royal HighNis lagde sirligt sin krone på gulvet, den var i vejen her foran det lille indgangsparti! For AltNis’ vedkommende var det mere hans store næse, der sad lidt i vejen hernede på den trange plads, men det var jo som det var …
His Royal HighNis knyttede hånden og bankede med sin gyldne signetring på den lille dør i nogle rytmiske bank! AltNis kendte godt koden, og det gjorde de også inde på den anden side, for 24 snekunder efter blev der banket tilbage.
Majestæten og den gamle, vise nisse kiggede på hinanden. Jo, det var god nok …
– Hvem der? Lød en stemme bag skodderne?
– Nisser i bekneb, der søger råd, stemte både majestæten og den gamle, vise nisse i.
Ingen respons!
I det samme gik den lille dør op, og det særlige lysskær fra Lysets Engel skar dem begge i øjnene …
– Kom ind eller fortæl! lød det fra AngelSaks. Det første ville blive umådelig svært, så His Royal HighNis lagde for, og AltNis fik suppleret med sine antagelser.
– KyndelNissen og Kjørmes-Knud! Disse to rosiner ville blive svære at sluge, det medgav AngelSaks på stedet, der lige stak sit hoved ud af døren og hilste på His Royal HighNis og AltNis! Hovedet forsvandt igen, og man kunne høre flere engle derinde udtrykke lige dele suk og bekymring, da han fortalte, hvad han lige havde fået at vide!
– Det forklarer det med Kimen!
AngelSaks fortalte, hvad der var sket med Kimen. Det fine krystal var endda blevet endnu mere isblåt, siden de tre skytsengles visit, da de var blevet sendt ud i Den Hvide Verden for at finde svar og SukkerAlf. Så vi er på opgaven, talte AngelSaks videre i en rolig engelstemme – eller var der lige en my af nervøs klang i stemmen? Det var der nok, for nu vidste man også på EngleBorgen, at Kimens farveforvandling ikke længere kunne var en sjov lille juleleg.
Alvoren var ved at gå op for høj og lav i ØnskeDalen!
Men hvordan ville KyndelNissen og Kjørmes-Knud slå til?
Døren ind til EngleBorgen blev smækket i! His Royal HighNis og AltNis, der fortsat lå på knæ, kiggede undrende hinanden dybt i øjnene! Var det det?
I det samme fløj den lille dør op igen, og AngelSaks råbte …
– Kimens vogtere, GottLieb og HelligMås går på vingerne med Kimen! Vi må ud og møde KyndelNissen og Kjørmes-Knud, før det er for sent! Få samlet nisserne og alle de finurlige nogen, gerne på NisseBorgen!
Døren blev smækket i med sådan et schwung, at det rungede i borgkælderens mange gange.
Her er det sent, så vi flyver først videre i morgen
Santa Ficho
