Snitte 17 – fredag 17. december

Røgen fra dens afbrændte stik var ophørt. Ude på FrygtløsHeden kom en noget vakkelvorn kastanjehest atter på sine røde svovlstikker og tog nu de første bævrende skridt i sneen. Den lille Kastaniehest var omtåget og uklar, men forsvareren af den gode, gamle jul var stadig skarp nok til at vide, at dette kun havde været første slag – ikke det sidste.

Den lille Kastaniehest sænkede hovedet og spiste noget sne, så gik den rundt og rettede sit blik op mod Den HimmelBlå. Var der mon mere? Den Klareste af Alle Stjerner bukkede og strålede, og det var som om, at den igen forsøgte at kaste lys over nye advarsler! De røde følestikker rakte op mod himmelhvælvet …

Et stærkt lys spredte sig på Den HimmelBlå!

At dømme på kastanjehestens udtryk, havde den modtaget flere beskeder! Derfor stod det nu lysende klart, at ØnskeDalen måtte beskyttes! Kolossen fra KuldSkær måtte standses inden, han nåede ØnskeDalens sneklædte bakker! Og nogen måtte gøre noget ved snemændene, der allerede havde lavet stor ravage blandt nisserne i ØnskeDalen. 

Men den værste udfordring først …

Den lille Kastaniehest slog sine forstikker i sneen og styrtede i en hæsblæsende fart mod IsHavet! Spørgsmålet var blot, om den kunne nå at ride over så hvide afstande på ingen tid? 

Stålsat i troen og med en vilje i hjertet så ukuelig, skulle det i hvert fald ikke være uprøvet!

Som en snehvid tornado nærmest fløj Den lille Kastaniehest over sne og is. I skumringen lignede de gnister, der sprang fra dens røde svovlstikker mest af alt lyset fra et langt kaneoptog i højeste fart …

– Se, lige der! Han går jo helt bersærk! Det var Basuno, der råbte til sine tre skytsenglevenner. Han pegede ud mod Kolossen fra KuldSkær, der var igang med at smadre sine næver ned i pakisen. Det var et inferno af raseri!  

– Hvad kan vi gøre? spurgte Gloria HarpenKlang de andre.

– Vi skal have vundet tid, konstaterede SukkerAlf tørt som et daggammelt julebrød!

– Og så skal vi have afledt hans opmærksomhed, så Santa Julia ikke får flere skader, kom det fra GabRiel! GabRiel var da også vågen som få!

De fire var så enige, men rådvildheden lyste alligevel ud af dem alle fire! For hvordan …

– Kom, jeg har tror, at jeg har en idé! SukkerAlf vinkede dem til sig! De rykkede sammen oppe i luften, og stak de små engleansigter så tæt sammen, at deres små glorier stødte mod hinanden. Det klirrede lidt! Og så blev der ellers udstukket planer, medens fire sæt baskende englevinger var ved at varme op til det, der snart ville betyde overarbejde …

Inde i ØnskeDalen var der også beordret overarbejde til snemændene Fejer, Strik og Strid! Og de så nisværre ud til at hygge sig mere end, hvad godt var, for lige nu stod de midt i produktionshallen på kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S. Så begyndte Fejer at svinge sin kost som et bedre boldtræ og slog så ud efter siderne på de mange flotte kaner. Det var en ugerning af de groveste, og som om det ikke var grumt nok i sig selv, så tog Strik en pind frem og begyndte at ridse i den skinnende, nisserøde lak …

– Hvad sker der? Hvad foretager I jer her? Det var Medemester FlexNis, der først så snemændene, men det var Overlakerer FerNis, der sank hurtigere sammen end tantes julesufflé, da han så, hvordan lakken havde fået dybe ridser. FerNis skar en grimasse, der ikke efterlod nogen tvivl om, at snemændene lige så godt kunne have flået overlakererens nissehjerte ud!

– Sku’ du spørge fra nogen? råbte Fejer, Strik og Strid tilbage til FlexNis! Før FlexNis kunne nå at svare, løb snemændene ned i rækkerne mellem de mange kaner og ridsede videre. Det var så trist et syn …

I ridserne stod der bare ‘Kolossen er cool’ …

Lige så hurtigt, snemændene var kommet ind på kanefabrikken, lige så hurtigt trillede de videre mod nye ødelæggelser. 

De to nissekolleger var forfærdede, hvordan kunne man gøre dette – og hvordan skulle de nå at få alle disse kaner gjort køreklar igen inden jul! Det ville blive mede svært! 

  

Uanset ridser i lakken er vi køreklar igen i morgen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad skete der, da Overlakerer FerNis så ridserne i kanelakken?