Snitte 17 – lørdag 17. december
7 gange 17 er hundredenitten – det ved enhver lille rask nissepode. Hvad færre helt sikkert ved, det er, hvordan man kan styre og navigere efter stjernerne på Den HimmelBlå.
Heller ikke ypperstepræsten Fatter Minus, der fortsat pænt omtumlet spejdede forvirret rundt ude på StilHeden.
Den ihukommende læser – hvilket antageligt kunne være dig, kære læser – erindrer sikkert, at Fatter Minus jo forviste lyset fra stjernerne oppe på himmelhvælvet over kontinentet Minuspol. Så når man ingen stjerner har at beskue, beriges man derfor heller ikke den mulighed at lære herom. Det ville nu altid være spildte kræfter at belære Fatter Minus om det og om rettidig omhu – og lige nu var det jo omsonst og for sent – men gør en note bag øret, kære læser: Den, der sår i tide, vil også en dag flittigt kunne høste!
Efter et par overvejelser og kig på snekuglens nedslag konkluderede han, hvor han var kommet fra, og så begyndte Fatter Minus at gå i den modsatte retning …
Den antagelse var reelt god nok, altså hvis blot ikke snekuglen også var drejet rundt om sin egne akse, da den kurede over sneen efter nedslaget.
For hvert skridt Fatter Minus tog, lød disse mere og mere beslutsomme i sneen, og ikke mange snemil senere havde han lagt uheldet bag sig og var igen ved at opbygge sit had til nisserne – det sidste var ikke svært!
Og slet ikke da Fatter Minus timer senere i det fjerne øjnede noget komme farende mod ham. Han standsede.
Og så frydede Fatter Minus sig!
Over himmelen spredte sig et lys, ildkugler for over hovedet på ham – og så lød nogle kæmpe brag, der fik ham til at vakle. I sneen fulgte han ildkuglerne drøne videre mod et sted modsat, hvor han ellers var på vej hen …
Han kiggede op. Nu vidste han, hvor ØnskeDalen lå!
Resolut vendte han 180 minusgrader og begyndte at marchere mod det, der i bogstaveligste forstand var StilHeden før den endegyldige storm mod nisserne og deres vattede snelandskaber.
Det ene skridt tog det andet, og de blev længere og længere. Nu kom Minuspols svar på julemanden …
StilHeden blev krænket og rungede pludselig af en fæl, grov latter …
Var der nogen, der skulle føle sig krænket, var det naturligvis nisserne grundet det overgreb, der allerede strømmede i de sneklædte … nå nej, afbrændte bakker …ned mod ØnskeDalen, der så mere afbrændt ud end den sodsværtede svær på vor faders juleflæskesteg …
Men hos nisserne er det ikke kun de filtede tophuer, der er gjort at godt stof.
Nisserne selv har nemlig så megen energi og opdrift – og ikke kun fra luften i deres toppede maver – at når det gælder, er de født klar! Og nu skulle der kæmpes for nisselivet.
AltNis, der sammen med BizNis havde lagt NisseBorgen bag sig, kørte nu rundt i hele byen og bad alle nisser samles på byens torv samme aften. I mellemtiden kørte BizNis og AltNis i al kanefart videre til kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S, de havde travlt, hvis alt skulle være på plads til mødet inde på torvet …
Hjemme i den varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24 stod tre skytsengle på opslaget om ast-SNE-roider, og SukkerAlf skulle lige til at udrulle sin plan, da Gloria HarpenKlang lettede fra det gulnede papir …
– Hva’ nu, Gloria? råbte både SukkerAlf og Basuno til hende …
Trods alvoren, hørte Gloria lige nu kun, hvad hun ville – og drømte om – og det var lyden inde fra LovelyNis’ kammer.
Døren stod på klem, og Gloria smøg sin ind til de velkendte spilletoner, der kom ovre fra det røde skrin på LovelyNis’ natbord, hvor hun havde lettet på skrinets låg og nu sad og hørte på HarpenGut – den lille engel med krøller og den store harpe – spille milde og sprøde julemelodier, medens han snurrede stille rundt …
Her vender og drejer vi og snurrer videre igen ved morgengry
Santa Ficho
