Snitte 17 – torsdag 17. december

– Her onkel, her er der vist noget! sagde LovelyNis til AltNis, mens kanen kørte ind på NisseBorgens område og nu var tæt på pladsen foran vindebroen. AltNis hev i seletøjet, og kanen skred ud i en drive, inden den holdt helt stille. AltNis vendte sig om, og LovelyNis begyndte at læse …

– IsoTroperne. Hmmm, LovelyNis’ behandskede pegefinger drønede elegant henover siden som havde den været en fin skøjteprinsesse på vej over isen, så fortsatte hun …

– I nogle af de fjerneste egne i Unisseverset nogen nisse nogensinde har været, ligger IsoTroperne. På dette kontinent, der er så modbydeligt mørkt, koldt og nærmest goldt, hersker en af de grummeste julehadere fostret i Unisseverset. Kongen er en af mørkets herskere – også kaldet mørkets messende konge, Vox Rex. Vox for ’stemme’, da han både messer til og omgiver sig med mystiske, sorte vokslys siden sin flugt fra ØnskeDalen for mange nissegenerationer siden.

– Aha, nu begynder det at dæmre! AltNis kradsede sig i skægget og bad LovelyNis om at læse videre …

  Der var oprindeligt to grene af den kongelige nissefamilie – His Royal HighNis og Vox Rex – og ved juletid hin december opstod der pludselig en beskæmmende fejde om nissernes gunst, da Vox en mørk nat havde dekoreret Den Ædleste af alle Graner med sorte vokslys … LovelyNis kiggede beskæmmet op fra bogen og rundt på de andre! 

– Var-det vel-ik’-os’-ik’-noget-værre-noget? kom det prompte fra Den lille HappiNis. Alle nikkede som spændte fjedrer til den mindste nissepode og klappede ham på tophuen. Den lille HappiNis strålede som en lille sol.

– Milde mandel, sagde LovelyNis. Sorte lys … hvorfor? 

– Ja, det var jo lige det, sagde AltNis, den gamle, vise nisse fortsatte:

– Da det rygtedes i ØnskeDalen, at dansen om Den Ædleste af alle Graner skulle foregå med sorte vokslys på træet, da vendte hver en nissetræsko snuderne bort fra Vox Rex. Trods kamp og forskansning inde i Den Store VERSAL så lykkedes det – heldigvis og med mange brave nissehjerters indsats – på selve juleaften at få bugt med Vox, der til gengæld svor evig hævn over ØnskeDalen og alle nisserne. Alt snehvidt skulle smudses til med alle tænkelige midler. Det sidste, han råbte ud fra Det høje Tårn her på NisseBorgen, var, at snart ville en snepidemi ramme ØnskeDalen, og så skulle nisserne og julen en sidste gang få at mærke hans vrede! Så sparkede han til juleklokken, der begyndte at bimle, derpå kastede han sig ud fra tårnet. Trods eftersøgning var han ingen steder at se. Vox Rex var forsvundet – kun nogle sorte aftryk i sneen beroligede alle i, at han ikke længere var i ØnskeDalen. Først mange generationer senere på en af vores nisseekspeditioner til Englenes Skær tog juleskibet Santa Julia en afstikker mod IsoTroperne, og selv ude i IsHavet kunne nissebesætningen se skæret fra tusindvis af lys – sort vokslys – med mystiske auraer langt inde over land … 

– Og nu mener du, at Vox Rex er tilbage og har smittet os med en snepidemi? konkluderede LovelyNis og hostede forskrækket i sit ærme for at skåne sin onkel og de tre nissepoder …

AltNis nikkede og sendte samtidig et beroligende smil til nissepoderne, hvis øjne var så store, som kun julegaver til artige børn kan være.

Så hoppede AltNis ned fra kanen …

Det kunne ikke have været mere simultant og synkront – for både AltNis og His Royal HighNis råbte nu til hinanden, medens de løb mod hinanden fra hver deres side af vindebroen.

– Vox Rex. Det er Vox Rex!  

– Han må være tilbage i ØnskeDalen, råbte AltNis!

– Nej, råbte kongen. Han ER i ØnskeDalen, han er oppe i Den Store Versal, jeg har lige talt med ham. AltNis kiggede så nistroisk, som kun en ægte nisse var i stand til – men AltNis vidste, at var der en, der ikke spøgte med de grummeste af Unisseversets kræfter, så var det His Royal HighNis …

 

Her spøger vi først igen i morgen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvilke lys ville Vox Rex sætte på Den Ædleste af alle Graner i Den Store VERSAL?