Snitte 18 – onsdag 18. december
Kulden var modbydelig slem, men dog modbydelig konstant! Men infernoet af sne tiltog dog time for time. Det væltede ind over ØnskeDalen, og gjorde det nu nærmest umuligt at kunne komme rundt.
Derfor havde His Royal HighNis også iværksat en alarm, der lige nu blev sunget ud fra Det Høje Tårn på NisseBorgen. De 4 HolyNisser forkyndte, at nisserne skulle søge op mod NisseBorgen, den lå godt nok i ØnskeDalen, men dog højere, end langt de fleste lave nissehytter rundt om i dalen …
AltNis var sprunget i sin egen kane og stred sig nu fra NisseBorgen gennem de voldsomme snemasser. Han havde kun et i tankerne, og det var at komme hjem til familien på SnabelADotComBlotInd 24, så LovelyNis og nisseungerne også kunne nå at blive evakueret og finde ly på NisseBorgen!
Den gamle vise sprang af sin kane med et sjældent kraftfuldt spring, da kanen møvede sig vej gennem sneen foran nissefamiliens hytte.
– LovelyNis, unger, kom! Der er ingen tid at spilde! AltNis rev hovedlågen op med kraft, han selv blev overrasket over, han besad! I løbet af snekunder, sad nisseungerne klar i kanen, og AltNis var klar til at køre igen.
– Et øjeblik så kommer jeg, kunne AltNis høre, LovelyNis råbe inde fra nissehytten. Et øjeblik er jo ikke decideret målbart, kære læser, men det var altså den tid LovelyNis skulle bruge til et eller andet inde i NisseHytten! AltNis følte, at dette decemberkalenderblad allerede skulle vendes, da LovelyNis endelig kom ud – nettet, bevares – men med et utal af dåser med denne juls bagværk! Og var der ikke også julegaver blandt også? Hendes lille røde spilledåse – med den harpespillende engel HarpenGut i fra hendes natbord – havde hun også fået plads til under armen …
– Jubi, småkager! Nisseungerne var ellevilde, da de så, hvad LovelyNis fik plads til i kanen. Selv AltNis smagte lidt på sit mundvand. Nå, ja! En god kage kunne de nok få brug for den kommende tid!
– Så er vi klar til afgang, kære onkel! kom det venligt fra LovelyNis. Hendes smil havde altid kunnet afvæbne AltNis. Han smilede tilbage til sin øjesten, men så gik det ellers også raskt af sted via SmutRuth og over stok og Steen, Mark og Inge og hen over Tage. De skulle nå i sikkerhed på NisseBorgen – og det kunne kun gå for langsomt. Mange andre nissefamilier var på vej den samme vej.
Alvoren var gået op for nisserne!
Bag NisseBorgen nede ved skodderne ind til EngleBorgen åbnedes skodderne, og et kraftigt lys fra Lysets Engel spredte sig for en kort bemærkning. Ud fløj Kimens Vogtere, GottLieb og HelligMås, med sig havde de KIMEN, der nu var lige dele grangrønt og isblåt. Det ville reelt sige, at skytsenglene ikke længere havde fuld styrke til at kunne forsvare nisserne og alle de finurlige nogen!
– Hvilken vej tror du, vi skal? spurgte HelligMås, medens han holdt godt fat i sit sirlige greb,
så der ikke skete KIMEN noget! GottLieb pegede ligefrem …
– Vi skal helt sikkert ud af ØnskeDalen, før det er for sent!
De to vogtere gav den af hjertet godt, da de for over Den HimmelBlå på vej ud mod IntetHeden, hvor de ville sætte KIMEN op mod KyndelNissen og Kjørmes-Knud, inden de kom trampende ned i ØnskeDalen! Og forhåbentligt ville den funklende varme fra det grangrønne KIMEN kunne stoppe kumpanerne …
Både GottLieb og HelligMås kiggede på den isblå farve, der hele tiden åd af det grønne krystal med en frygtindgydende appetit – de gøs ved tanken om, hvad der ville ske!
Her gyser vi også og trækker nathuen helt ned over ørerne
Santa Ficho
