Snitte 19 – fredag 19. december
Nu nærmede sig …
Vi starter lige igen, kære læser!
For alt nærmer her på denne dag, hvor spændte nissepoder blot skal sove fem gange mere, før det er – helst skulle blive – julefest oppe op NisseBorgen. Der er det uhyggelige, der sker i Den Hvide Verden, hvad skal der ikke ske med AltNis og hele nisseekspeditionen? Så er der al den frygt og kaos, der følger i snesporet på herskeren Crudelis og hans hær af iskolde og melblege monstertyper med sind mørkere end deres sorte øjne, der nu kører målrettet i de sneklædte – nå, nej spejlglatte bakker af is i ØnskeDalen, og hvor den skønneste puddersne på grenene bliver til is og granerne taber nålene i kanefart …
Som om, at det ikke var nok, så nærmede Gloria HarpenKlang – heldigvis, håber vi – sig en af disse bagerste kaner, der i bogstaveligste forstand fjernede pynten af ØnskeDalen idylliske snelandskab, det holdt hårdt!
Gloria, der godt øm og udmattet efter sit lange flyv, krængede sin lille harpe over hovedet, løsnede et par strenge i modsatte ende af, hvor lyren lignede bunden på et U, så kastede hun den ned på isen, mens hendes lille næve lukkede sig om strengene …
Men et hårdt klask og nogle bump landede på isen og Gloria lande an til landing. Nu var der ikke noget med, at engle daler ned i skjul! Nej, hendes landing blev lige så brat som planlagt! Med et ben på hver side af rammen på lyren drønede Gloria nu over isen i endnu højere fart, end hun på dette tidspunkt havde været i stand til at kunne flyve. Den lille skytsengel fandt hurtigt balancen, og så kastede Gloria hele sin vægt ned på sin nye slæde.
Farten blev øget, og nu kunne hun snart række ud efter den bageste kane …
Gloria nåede lige at tænke, at hun godt kunne forstå, at alle nissebørn bare elskede kælketure i ØnskeDalens vildeste og skønneste, sneklædte bakker. Det var en drøm …
Så kastede Gloria en harpestreng ud! Der var kontakt til kanen! Gloria begyndte at hive sig ind …
Mere nåede hun hverken at tænke eller gøre!
For lige som hun skulle til at gribe fat på en skærm, der stak ud på chassiet, ændrede kanen markant retning ud til siden, så den ikke kørte ned mod dalen, men langs bakkerne. Gloria derimod – uden harpe og noget færre strenge at spille på – fortsatte lige ud og bumpede rundt på den hårde is. Havde det ikke været for en snedrive, nå, nej, kære læser … en bunke at faldne grannåle, så var Gloria formentlig ikke blevet færdig med at glide.
Det var en hård rutsjetur. Men duften – der var i hvert fald en snert – af ædelgran omkring hende fornægtede sig ikke. Det var duften af 24. december og julefest på NisseBorgen! Hun begyndte at lave grannåleengle i nålebunken. Det elskede hun at gøre i puddersne. Denne udgave kradsede dog betydeligt mere!
Gloria kom på benene igen, hun kiggede sig omkring, og med gru kunne Gloria konstatere undeligt lange strækninger med, det er mest af alt mindede om rækker af totalt afpillede juletræer! Det var ikke spor af sjov …
Der blev jo ingen julefest på NisseBorgen, hvis ikke snart, nogen kunne gøre noget …
Den lille skytsengel satte af – begyndte at baske med vingerne – og fløj så højt op og satte fuldt blus på sin lille glorie. Lyskeglen for rundt i mørket indtil Gloria fik indstillet og rettet lyset i retning af, hvor hun lige var kommet. Så foldede hun sine små hænder og bad inderligt til, at der snart var nyt fra GabRiel – og alle de andre …
Al julehjælp ville være til stor gavn!
Oppe på Den HimmelBlå skød et stjerneskud over himmelhvælvet. Stjerneskuddet for først gennem Glorias lyskegle og så videre ud af ØnskeDalen!
Magisk? Måske!
Fortryllende? Forhåbentlig …
Her slutter magien for i dag, må nattens drømme blive fortryllende
Santa Ficho
