Snitte 19 – søndag 19. december

– Jeres tid er kommet! Jeres sidste! Et uhyggeligt grin mejslede sig ind i Kolossens ansigt. Det pyntede ikke på det iskolde udtryk, der stirrede ned på Santa Julia. Så løftede Kolossen med besvær sit kæmpe ben, og så trådte han til. Foden tordnede ned mod en forsvarsløs nissebesætning og lige så chokeret kaptajn NepTunIvan. Om få sekunder ville det gode nisseliv være slut …

– Hver mand redder sit! Knapt havde kaptajnens ord lydt, før nissebesætningen forsøgte at springe for livet! Skyggen fra Kolossens fod kastede en nærmest symbolsk, sort skygge over dækket på Santa Julia …

Kolossens fod kom nærmere!

Så lød der pludselig et kor af skingre toner lige ud for Kolossens ører. De var JuleUroens fire skytsengle, der samstemmende skreg af deres små hjerter godt, og som så begyndte at synge det, der nu lige lå for i deres hukommelser! Det stak i alle retninger, og så lød det mildt sagt, ehm …

Ellers, kære læser, lad os bare sige det, som det er:

De fire skytsengle var betydeligt mere modige og altopofrende, end de havde velsmurte englestemmer! Nok havde de ført HimmelStigerne ned ude ved Englenes Skær, men på selve salmens tonestige, der havde hverken SukkerAlf, Gloria HarpenKlang, Basuno eller GabRiel trådt ret mange trin …

Men heldet skal ofte findes i uheldet. Så det må have været det, der fik Kolossen til i et kort snekund at dreje hovedet og miste lidt af sit fodfæste og fokus på Santa Julia. For Kolossens fod trådte direkte ned i den højeste mast! Og selv om størrelsesforholdet mellem kolos og juleskib var til at få øje på, så gjorde det bare naller …

Kolossen trak sin fod til sig og skreg højt af smerte! Men det lød heller ikke som om, at det ville blive en ørehænger! Det lød mildt sagt pinefuldt! Men skytsenglene, der ikke så, hvad der lige var sket, skreg nu blot endnu højere. De ville ikke stå tilbage for en smule modstand. Hylekoret og Kolossens dyst fortsatte lige indtil, Kolossen fra KuldSkær mistede balancen og bragede sin kæmpe krop i pakisen!

Pakisen revnede! Isblå skikkelser røg i Ishavet sammen med et frit skvulpende Santa Julia. Og englekoret fortonede sig …

– Så I det, venner! Gloria HarpenKlang slog ud med åbne arme og begyndte at takke de andre tre. 

– Vi er gode sammen! Det skal vi have gjort noget mere ved! Måske vi skulle kalde os noget med The Angel Choir…

– eller Quiet! sagde SukkerAlf mest til sig selv. Han kunne nærmest ikke få ørenlyd. Så han begyndte at kratte lidt i sine små øregange med sukkerstokken. Der sad noget derinde og skrattede med øredøvende mange JuleHerz …

Nok var Kolossen fra KuldSkær fældet af falske toner og et fejlagtigt fodfæste, men som en af Unisseversets værste skurke skulle der mere til, hvis ikke nisserne i ØnskeDalen allerede havde fejret deres sidste julefest …

Kolossen var ved at komme til hægterne igen. Siddende på knæ greb han ud efter en af kisterne, rev låget af og flåede SølverHåret ud, så rakte Kolossen sin knyttede næve op og kastede SølverHåret ud, så det blev spredt for alle vinde …  

– Hørte I det ikke nisser. Der bliver ingen julefest! Endnu en nævefuld af SølverHåret blev kastet ud over pakisen på IsHavet. SølverHåret blæste over pakisen og forsvandt, hvor den uregerlige vind førte det …

Kolossen fra KuldSkær stod oprejst, og omkring ham flokkedes hobene af de isblå skikkelser!

Det var som om, at Kolossen søgte en retning!

– Se, de går mod ØnskeDalen, hviskede BizNis til nisseekspeditionen! Nu måtte de gøre noget.

 

Her går vi ingen steder, men gør holdt til morgensdagens dont
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

På hvilken stige havde ingen af de fire skytsengle trådt ret mange trin?

 

For de skrappe!
Ekstra spørgsmål 4. søndag i afvent:

Udover de fire skytsengle fra JuleUroen, så optræder der af og til også andre engle i juleeventyrerne. Hvad hedder de? 

Du skal nok kigge heromkring for at kunne svare: https://kastaniehesten.dk/nistorik/