Snitte 2 – tirsdag 2. december
Ude i køkkenet blev der fortsat lyttet efter, for LovelyNis var god til at fortælle nisseungerne om nisseekspeditionen, der skulle udforske Den Hvide Verden – og som burde have været tilbage i ØnskeDalen i går nat.
– Ser I børn, det sidste vi ved, er, at nisseekspeditionen er set helt ude ved Pynten, hvor SlushSlugten slår et knæk og fører mod ØnskeDalen. Det er nu 10 dage siden en fakkel i udkigstårnet ved Pynte blev tændt, og siden er der tændt fakler ved andre udkigssteder i takt med, at AltNis og resten af nisseekspeditionen er kommet tættere på ØnskeDalen. Det er derfor, vi ved, at de burde have været fremme i går …
Både ChristiaNis og AugustiNis slugte tantens ord – om muligt med endnu større appetit end hendes brunede kager …
– Men hvad med Den Hvide Verden? spurgte ChristiaNis igen, der drømte sig med på en mission sammen med AltNis og nisserne…
– Som I ved, så er Unisseverset uendeligt stort. Forestil jer, at Unisseverset er foldet som et prægtigt kræmmerhus – et kræmmerhus kunne alle nissebørn i ØnskeDalen både se for sig og folde med lukkede øjne – helt nede i den tilspidsede ende af dette kræmmerhus ligger ØnskeDalen, og Unisseverset er al den restrende plads til op til kanten! Så I kan nok forestille jer, at Unisseverset er stort. Man vil kunne drage ud i månedsvis uden at nå til nogen ende! Ja, der er fortsat snedækkede egne, ingen nisser endnu har sat deres træsko eller nissestøvler i. Derfor drager vi nisser ud for at opleve Unisseverset. I husker nok SølverHåret, som juletræet dekoreres med til Julefesten? Nisseungerne nikkede! SølverHåret er fundet ude ved Englenes Skær tæt ved De Farfar Egne. Og sådan er der utallige steder af snedækket land og farefyldte vande med isbjerge og drivis, hvor vi har fundet ting til at forskønne vores gode, gamle jul …
– Hvor fedt, det glæder jeg mig til at kunne komme med på, lød det opstemt fra ChristiaNis.
LovelyNis smilede, men bag smilet gemte hun på sin viden om, de mange juleskurke, der utallige gange gange havde gjort deres til at udslette nisser i rødt og hvidt, julen og ikke mindst ØnskeDalen. Den sidste juleskurk havde helt sikkert ikke vist sit grumme ansigt endnu. Et kort snekund tænkte LovelyNis på IsDronningen Nisfertiti med de citringule øjne. LovelyNis gøs ved tanken. Og det var blot en af utallige …
– Hvad tænker du, tante? AugustiNis kunne se, at LovelyNis var et helt andet sted!
– Åh, det skal jeg fortælle jer, jeg overvejede lige om jeg skulle koge klejner eller bage flere brunkager. Jeg kan se, at I når at fortære første portion, inden onkel AltNis atter sidder inde i sin stol! Nisseungerne smilede – gnaskede videre.
Hvor skulle LovelyNis dog få ret – desværre.
For Hverken AltNis eller resten af nisseekspeditionen var lige ved at banke på hovedlågen til SnabelADotComBlotInd 24.
– Men hvad med Den Hvide Verden? spurgte ChristiaNis igen-igen!
– Den Hvide Verden glæder jeg mig også til at høre om, sagde LovelyNis med et stort smil. Den Hvide Verden lå så vidt, hun vidste, en hel måneds dagsrejser væk i kane trukket af mindst seks rensdyr i fuld fart. Så det var langt væk. Omvendt gjorde det jo også det mere eksotisk og spændende. Hvor hun dog også så frem til at få AltNis hjem igen. AltNis, der havde været der altid – og altid været der for hende. Hun savnede sin kære, gamle onkel. LovelyNis fortsatte:
– Ser I, ude i Den Hvide Verden, hvor jeg heller ikke har været, siges det, at der intet decembermørke er. I dette dejlige og prægtige snerige findes kun et magisk strålende lys og puddersne så langt øjet kan se. I Den Hvide Verden skulle der blot være fred og fordragelighed – og her kan vi nisser færdes med julesange og trallerier lige så højt og længe, vi lyster. Så det må være en skøn mission, de er ude på!
LovelyNis ønskede inderligt, at hun havde ret.
Omvendt var hun bestemt ikke sikker. Selv om Den Hvide Verden skulle være den prægtigste plet i Unisseverset, så var der både en lang og til tider sikkert også farlig vej dertil – og derfra igen! Lige nu, syntes LovelyNis, at ØnskeDalen lå uendeligt langt fra alt …
– Der vanker helt sikkert også en overraskelse, kom det optimistisk fra LovelyNis. Jeg er sikker på, at AltNis har haft jer i tankerne! ChristiaNis og AugustiNis glædede sig, men nu var der gået endnu en dag, hvor AltNis’ stol bare stod ensom foran kaminen i den varme julestue! Nøj, hvor de glædede sig til, at deres rare onkel var tilbage!
– Bare vent, i morgen er onkel AltNis atter blandt os! Så skal vi rigtigt hygge os!
Et sted derude mellem Den Hvide Verden og ØnskeDalen – tættere på ØnskeDalen – stred flere kaner med seksspand sig gennem snemasserne. Frosten bed og vinden hvinede som en stukken julegris. SigtbarHeden kunne ikke anes nogensteds, og decembermørket gjorde det kun sværere. I mørket rungede pludselig en stemme …
– HOLDT! HOOLDT!!!
Kanernes meder, der skred ud af snesporene, overdøvede i splitsnekunder den hylende vind. Så blev der pludselig stille. Kun sneen fortsatte. Det væltede ned og snart begyndte sneen at lægge sig i snesporene.
Her holder vi også, men forsøger at glide videre ved hanegal
Santa Ficho
