Snitte 2 – lørdag 2. december

Det havde været et særdeles tiltrængt hvil for AltNis og resten af nisseekspeditionen. 

Flere uger i uvejsomt terræn på vej mod Minuspol – det kontinent, ingen nisse nogensinde tidligere havde betrådt – havde været fyldt med strabadser! De værste af dem, havde nisserne formentligt end ikke stiftet bekendtskab med endnu. Det var AltNis meget sikker på! 

For december efter december havde den vise, gamle nisse haft sit hyr med julehadere, der for alt i denne hvide verden ville gør endnu mere for at spolere julen for nisserne og alle de finurlige nogen i ØnskeDalen. Noget sagde AltNis, at besøget her på Minuspol ikke ville blive mere skånsomt endsige nogen sjov juleleg …

AltNis stak forsigtigt hovedet frem fra klippehulen, de havde overnattet i. Frosten bed i næsen, og tårerne trillede ned ad kinderne, akkurat som de gjorde, hver gang han havde været med på langfart og atter genså sin elskede ØnskeDalen. ØnskeDalen – det juleste sted af alle i hele Unisseverset!

Et kig rundt neden for klippehulen og videre ud i det golde landskab, AltNis kunne skimte, var ikke andet end is og sne! Fygningen og det fortsatte snevejr gjorde bestemt ikke udsigten bedre.

Minuspol virkede fuldstændigt anderledes end alt, hvad AltNis ellers havde set. Og det var ellers rigtigt meget, for den vise, gamle nisse havde været med lige siden den allerførste sne faldt i Unisseverset for utallige generationer siden

Øjnene blev knebet godt sammen. Der! Var der ikke et eller andet, der brød det barske grålige snelandskab langt derude? AltNis stirrede intenst, men var mindre sikker, end når hans gamle ben stavrede hen over de isglatte brosten på torvet hjemme i ØnskeDalen.

Han forsøgte at knipse med fingrene, der kom ikke en lyd. Kulden og de tykke vanter gjorde det heller ikke nemmere, så det endte med, at han bankede sin vandrestok mod klippegulvet og forsigtigt kaldte på BizNis … 

BizNis hørte det …

– Hvad sker der? hviskede BizNis lige bag AltNis. 

BizNis var en meget nær ven af nissefamilien hjemme i nissehytten på SnabelADotComBlotInd24, hvor LovelyNis og nisserollingerne ChristiaNis og AugustiNis – de var fortsat blot to purunge nisser trods det, at de også blev større og en knivspids frækkere – boede sammen med AltNis. BizNis selv havde sin tjans på KørerSomSmurt I/S, og det var derfra, at nisseekspeditionens prægtige kaner kom fra.

– Jeg er ikke sikker, men det ligner en lang mur af en slags, det kan ikke være et naturligt landskab! AltNis pegede frem. BizNis stirrede ud, og blikket flaksede rundt for at undgå de snelioner af fnug, der gjorde det umuligt at afgøre, men AltNis havde nok ret i, at noget lå der derude i horisonten.

– Lad os komme afsted og se, hvad det er! BizNis klappede AltNis på skuldrene.

– Ja, lad os det!

AltNis slog en lille trille op. Det var et kald til de små skytsengle, der normalt hængte ud i JuleUroen hjemme i nissefamiliens varme julestue. Men ægte skytsengle er ikke skytsengle, hvis ikke de altid er klar til at gå på vingerne, og det var SukkerAlf, Gloria HarpenKlang, Basuno og selv den evigt trætte GabRiel naturligvis.

Den snarrådige SukkerAlf baskede med vingerne og svang sin lille sukkerstof rundt i luften, mens den drønede rundt om ørerne på AltNis. Der blev ikke sagt noget, men SukkerAlf forstod til fulde, hvad kaldet betød. De skulle med englefart tjekke, hvad det var, der nærmest dannede en lang mur derude … 

– Wauw! lød det spændt fra Basuno, inden han blæste til afgang i sin lille trompet!

Før nisseekspeditionen havde fået kanerne på gled og rigtigt op i fart, var de fire skytsengle allerede strøget afsted som tændstikker over svovl! Fire små glorier tændtes oppe på den mørke himmel.

Vi styrter også videre …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

AltNis stavrede usikkert på benene – lige så usikkert som …?