Snitte 2 – fredag 2. december
Har man først sagt A må man også sige SNE.
Og når man har sagt JuleUroen og de fire skytsengle, ja så er man altså også nødt til at fortælle om vores nissefamilie, der bor i deres lave hytte med et snedækket tag på SnabelADotComBlotInd 24.
Lige her og nu var der atter ro.
LovelyNis bagte videre ude i køkkenet, og hendes gamle, vise onkel AltNis sad godt nedsunken i sin store lænestol lige foran den knitrende kaminild. Nisseungerne, Den lille HappyNis sad tæt ved AltNis ben og kiggede op på ham, og de noget større AugustiNis og ChristiaNis var optaget af at finde et eller andet oppe på loftet. AltNis vidste ikke hvad, men der blev i hvert fald rumsteret godt deroppe. Og tro os, kære læser, det var ikke nissen, der blev ledt efter …
– Var det vel-ik’-os-ik’-noget-værre-noget? fik Den lille HappyNis sagt uden at tabe sutten.
– Det skal du slet ikke tænke på, barnlil! Det skal nok gå det hele, fik AltNis sagt i en tone, der kunne have beroliget enhver bekymret værtinde juleaften, om nu også anden ville blive både saftig og sprød.
– Deeet var nok ikke andet end, ja, du ved – øh – nogle rensdyr med kaner, der stødte sammen i et slædespor derude. AltNis vidste ikke lige, hvad han skulle sige, for det havde da godt nok virket voldsomt. Sammenstød i kanefart ville aldrig have lydt sådan.
Den gamle nisse klappede Den lille HappyNis på hovedet. Der kom et betingelsesløst og et så stort smil tilbage, at sutten alligevel røg i gulvplankerne med samme fart som en bedaget bokser, hvis parader hænger tungere end guirlander.
En bævrende overlæbe tog form! Nu ville der komme en syndflod af gråd, men så langt nåede det ikke! AltNis delte sin vanillekrans med Den lille HappyNis og så var glæden tilbage. Ofte skulle der så lidt til for at glæde andre, tænkte AltNis, da han med fryd smagte på julens første vanillekrans …
Oppe over AltNis helt oppe i JuleUroen havde de fire skytsengle fået styr på deres ophæng, og de dinglede nu lettere undrende frem og tilbage.
– Hvad i Den HimmelBlås navn var det? kom det betuttet fra Basuno.
De andre tre lavede en masse fagter, og de så både bekymret ud og mere blanke end nypudsede nissestøvler.
– Absolut ingen anelse! SukkerAlf sagde ikke noget til de andre, for der var ingen grund til at male bekymringer frem. Rystelserne var trods alt holdt lige så pludseligt op, som de var begyndt. Men det var godt nok underligt!
SukkerAlf hægtede sig af sit lille ophæng og drønede ned mod kaminen …
Nu har du hørt lidt om den lille nissefamilie, og du har stiftet bekendtskab med skytsenglene oppe i JuleUroen.
Men der er endnu en lille, fin karakter, vi bør fremhæve, og det er Den lille Kastaniehest – forsvareren af den gode, gamle jul! Denne unikke støbning, der befinder sig bedst langt uden for ØnskeDalen helt herude på EvigHeden, hvor den nyder det sneklædte tæppe, de hvide vidder, blågrå horisonter og ikke mindst lyset oppe fra Den HimmelBlå.
Den lille Kastaniehest havde siden den første sne stået nisserne i ØnskeDalen bi, når nogle af Unisseversets værste skurke gang på gang forsøgte at gøre nisselivet mere surt end fasters hjemmelavede asier. Kastanjehestens to røde følestikker i hovedet kunne kommunikere med Den Klareste af Alle Stjerner oppe på Den HimmelBlå, og når nisserne og julen virkelig havde været i fare, slog den altid sine tre røde svovlstikker i sneen og red med uvirkelig fart for at komme alt i rødt og hvidt til undsætning.
Til sin hjælp har den sin fjerde stik – en magisk afbrændt stik – som kun bliver taget i brug, når det gode nisseliv er på sit yderste. Stikkens magiske kræfter skal nemlig ikke misbruges, men doseres med samme kærlighed som ingredienserne i vor moders julepaté. For hver gang, den afbrændte stik tages i brug, bliver den mindre, og Den lille Kastaniehest mister sine kræfter …
Men lige nu står forsvareren af den gode, gamle jul og misser med øjnene i den kolde og klare decembernat. Hvad var det, der næsten lige var drønet hen over Den HimmelBlå på vej mod ØnskeDalen med sådan en fart, at EvigHeden havde skælvet under kastanjehesten?
Den slog sin svovlstikker i sneen og strøg mod ØnskeDalen!
Her skal nisseskjorten stryges, så vi er klar igen i morgen …
Santa Ficho
