Snitte 2 – mandag 2. december
Nøøøj, det var bare koldt!
AltNis havde naturligvis overgivet sig og forladt sin lænestol i den varme julestue til fordel for en kanetur med nisseungerne – for den gamle onkel elskede sine små nissepoder ubetinget!
Kanen skød en flot fart og delte virvaret af sneflokke efter sig. I sporet af sneflokke for de først forvirret rundt, før de atter lagde sig tilrette. Det heftige snevejr havde skabt et fortrinligt kaneføre, og der var endda allerede dannet snedriver. Sikke et skønt snelandskab!
Der var bare lige denne kulde!
AltNis skuttede sig, mens han holdt godt fast i tøjlerne – et kig bagud i kanen afslørede tre henrykte nissepoder. En kanetur med deres gamle onkel var bare det bedste! Her sad de bjergtaget med åben mund. Og var de også med polypper? Nok ikke, tænkte AltNis, det var nok blot denne voldsomme kulde, der havde gjort dem til særdeles lange snotnisser – nisser bør retteligt læses med æ og ikke i, og så med kun et s, kære læser …
Mange andre nisser havde også fundet kanerne frem, for der var bare intet som den første sne i december. Overalt, hvor nissefamilien kom frem, lød der sagte og rytmisk bjældeklang …
– Ih, hvor er det sjovt! råbte nisseungerne fra bagsædet.
Den gamle, vise nisse smilede tilbage og satte kanefarten yderligere op. Han begyndte at nynne … bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov, farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov … I sit stille sind sad AltNis også og tænkte sit! Ja, det var i grunden sjovt, eller underfundigt – med sådan en kulde så tidligt i december. Klart at dette vilde snevejr kom med denne kulde! Men hvor kom denne kulde fra …
Det skulle snart vise sig, at det hverken ville blive sjovt eller underfundigt. De rette ord for kulden og snevejret ville nok nærmere være: durkdreven, beregnende, listig, lumsk og særdeles udspekuleret!
Ovre på KørerSomSmurt I/S var BizNis fremme. Da han trådte ind – tæt på at være pakket helt i hvidt – i produktionen, kunne han se begejstringen for snevejret hos hele teamet med Medemester FlexNis, Overlakerer FerNis og den unge slædedesigner Bob. De klaskede lufferne mod hinanden – først oppe i luften, og så gav de hinanden en Low … undskyld Snow Five helt nede ved gulvet. Deres øjne strålede som tændte julelys over dette vejr og udsigten til endnu mere efterspørgsel efter deres køretøjer! BizNis børstede sneen af og skyndte sig at slutte sig til de ande
Det ville blive en helt fantastisk december!
Og sådan lader vi det lille firkløver forblive i juletroen, kære læser! Men alle ved vi jo godt, at intet selv i ØnskeDalen er så hvidt, at der ikke også er en knivspids skidt med …
Længere ude end i ØnskeDalens mange sneklædte bakker strøg Den lille Kastaniehest rundt på IntetHeden i det skønneste snevejr, Man kunne se, hvor sjovt det var! Den lille Kastaniehest – forsvareren af den gode, gamle jul – løb i fuld fart og nød at sætte stikkerne i sneen og glide rundt for så blot at vælte rundt i den tykke sne. Selv helt herude ræsede kaner med nisser rundt. Det var så skønt med bjældeklangen, de tusindvis af flaksende snefnug og det begyndende mørke.
Kastaniehesten standsede og kiggede søgende op på Den HimmelBlå, i virvaret af snefnug og små stjerner fandt kastanjehesten hurtigt Den Klareste af Alle Stjerner. Der blev blinket, og kastanjehesten missede tilbage med øjnene – de to forstod hinanden bedre den nogen andre.
Jo, alt var bare fryd og gammen!
Lidt endnu … skynder vi os at tilføje, kære læser!
– Nå, unger, vi må hellere vende næserne hjemad igen. AltNis hørte intet fra nissepoderne, men han kunne se, at snudeskaftet på dem fortsat ikke var blevet kortere. Den kulde …
Her skynder vi os også bare videre …
Santa Ficho
