Snitte 20 – søndag 20. december

– Ha-haaa-ha-haaa! Glædesudbruddet kom helt inde fra det mørkeste mørke af Vox Rex. 

Her gik han nu tronende rundt i Den Store VERSAL – selve hjertekulen af ØnskeDalen – og kiggede på Den Ædleste af Alle Graner – symbolet på selve nisselivet! Dette var hans! Det tilhørte Vox Rex! Afdansningsballet var i fuldt gang – der ville ikke blive nogen julefest den 24. december, nej, der ville slet ikke blive nogen julefest mere. I evighed skulle mørket være alt snehvidt og nisserødt overlegent! Vox Rex greb fat om et af de smukke hvide lys og flåede det af grangrenen, så kylede han lyset hen over gulvet og lo igen. Med grumt skulle godt elimineres. 

ØnskeDalen var hans! Den tilhørte ham, det havde den altid gjort. Vox Rex knuede sine næver, så knoerne ironisk nok blev hvide som de fremmeste, bugtende sneklædte bakker i selvsamme ØnskeDalen. Fra nu af skulle ØnskeDalen kun opfylde en drøm. Hans!

Hans tid var kommet. Og den var nu! Slut var det med et afsondret og fornedrende liv i IsoTroperne. Vox Rex gik mod Det høje Tårn, endnu et budskab skulle meddeles så langt ud i Unisseverset, det kunne. Vox Rex ville hidkalde sin æt og alle sine frænder. 

– Vox Rex!!! hostede han selvforherligende, mens han løb op ad tårnets trapper. Hans råb blev et koldt ekko!

Det er ellers altid blevet sunget, at … Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde … Men sådan skulle det naturligvis ikke være længere, nu ville Vox Rex vise alle, at han var den øverste! Den eneste.  

Oppe i tårnet ved JuleKlokken skubbede han De 4 HolyNisser ud på reposet mellem klokken og det tykke murværk.

– Lad Unisseverset forstå, at Vox Rex atter hersker på NisseBorgen og i hele ØnskeDalen!. Det var naturligvis en fortalelse, Vox Rex rettede sig selv …

– Mørkets Palads – og i hele VanDalen! Det sker 24. december i VoxKabinettet, hvor julen brænder ud til tusindvis af sorte vokslys og min messen. Kom eller I vil være min fjende …

De 4 HolyNisser hørte udemærket Vox Rex, men hans befaling kunne de da umuligt få over deres læber og synge ud fra Det høje Tårn! Hvor klang den befaling dog grusomt! Koret tøvede …

Lige netop den del havde Vox Rex forudset og kastede nu dynger af snelignende flager ud over de fire, der på mystisk vis kom på helt andre toner …

Så flåede Vox Rex i det tykke reb, der førte op til JuleKlokken, nu skulle den bimle for sidste gang. De tunge velkendte slag begyndte, og med en strøm af krystalklare tårer ned ad kinderne begyndte De 4 HolyNisser at synge. Her stod de mod deres egen vilje og sang for nissernes endelige tæppefald! 

Nede foran NisseBorgen, som vi fortsat vælger at kalde stedet, kære læser, gjorde det ondt langt ind i nissermaver og ben – budskabet oppe fra Det høje Tårn var ikke til at tage fejl af og alligevel så svært at forstå!

– Kom vi må væk herfra, sagde LovelyNis til His Royal HighNis og AltNis. Hvor meget det end sved i hjertet på dem begge, så var det nok det sikreste for nu. Ikke mange snekunder herfra gled kanen væk fra NisseBorgen!

– Er-det vel-ik’-os’-ik’-noget-værre-noget? sagde Den lille HappiNis meget forsigtig til His Royal HighNis. Kongen sagde intet, men tvang et lille smil over sin stive overlæbe og klappede venligt den mindste nissepode på tophuen … 

Oppe på loftskammeret var det heller ikke alt, der klappede i takt for SukkerAlf og Basuno …

 

Vi klappe også kladdehæftet i for i nat
Santa Ficho

Svar på dagens kalender- og adventsspørgsmål

Hvad er det, der ellers altid er blev sunget, som Vox Rex nu vælger at se stort på?

 

Ekstra spørgsmål 4. søndag i advent: 

Hvorfor løber der krystalklare tårer ned ad kinderne på De 4 HolyNisser?