Snitte 20 – mandag 20. december

– Se, se, se, de går videre. De har retning mod ØnskeDalen! 

Det var Basuno, der oppe i luften med baskende englevinger fik de andre tre til at rette fokus på Kolossen fra KuldSkær, der nu tog sig nogle tunge, besværede skridt – og ganske rigtigt retningen var helt sikkert mod ØnskeDalen – efter sig vrimlede det med hobe af de isblå skikkelser … 

– Vi har travlt, vi skal have fat i Den lille Kastaniehest. Kom vi må skynde os videre! Med et stod de fire skytsengle stille i luften!

For i det samme skete endnu en af Unisseversets uforklarligheder. Det kom fra et sted i det højeste som en slags vintergalaktisk indblanding. Et lys for over Den HimmelBlå i en bue, der fulgte himmelhvælvet. Det intense lys samledes over Den Klareste af Alle Stjerner, og al energien fra lyset strålede ned på Den Klareste af Alle Stjerner!

– Hvad i Den HimmelBlås navn, råbte BizNis. Han og nisseekspeditionen kiggede forundrede op. Hvor kom dette lys fra? Meget underligt! BizNis rejste sig og råbte til de andre, at de skulle forsøge at finde SølverHåret, som Kolossen i arrigskab havde smidt rundt med! 

– Kig god efter, det må glimte med lyset ovenfra! Nisser til alle sider begyndte af søge efter SølverHåret 

Skytsenglene var hurtigere med en forklaring. Den mængde af energi kunne kun komme fra kastanjehesten. Den måtte være på vej! 

Antagelsen sad mere præcist end en smørklat midt i bedstes risengrød! 

For Den lille Kastaniehest var på vej derud, hvor IsHavets iskolde bølger blandedes med den mere grødagtige is ind til SlushSlugten. SlushSlugten var den lange indsejling, der førte videre til ØnskeDalen! 

Hvad værre var, var … – hva’? Hvad værre var, var, at Kolossen fra KuldSkær helt sikkert havde retning mod det samme sted! Det var den hurtigste vej, og ved SlushSlugten kunne Kolossen gå i land og derved skære lange snemil af ruten.

Kolossen havde også godt set lyset på himmelhvælvet, men var fuldstændigt sporet ind på at nå ØnskeDalen for derved at kunne sætte sit endelige punktum for de trallende, tophuede juletosser! Den hjertevarme ØnskeDalen var hans! Nu skulle det være slut med kulden i KuldSkær! Unisseverset ville heller ikke blive det samme! Men først var det nissernes tur til at få besøg …

Det var utvivlsomt mere sikkert – langt mere end et grangiveligt bud –  at ingen i ØnskeDalen glædede sig til dette møde!

Eller …

– Nu må der da snart ske noget, der er kun fire dage tilbage. Fejer rystede på hovedet! Mon der var noget, der var gået galt? Hverken Strik eller Strid sagde noget, men de havde også undret sig. Kolossen havde bedt dem genere nisserne og holde ud, indtil han ville komme og indtage ØnskeDalen! Julefesten var jo lige om hjørnet. 

Fejer rystede videre på hovedet …

– Jeg er ved at gå bersærk i dette udstyr! Jeg holder det ikke ud! Fejer rystede endnu mere på sit kuglerunde hoved og fik med besvær trukket sit falske sneboldhoved af. Så rev og flåede han i resten af sit snemandskostume indtil, der kun stod en isblå skikkelse ved siden af de to andre snemænd …

Strik og Strid kiggede på Fejer, trak så lidt på det, og så havde de også fået mere end rigeligt med snemand. De skulle nok klare ventetiden! Den kunne umuligt være længere, end de utallige rænker af chikanerier de allerede havde begået mod nisserne …

 

Uh! Her foretrækker vi kane frem for chikane …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvordan sad antagelsen fra de fire skytsengle?