Snitte 21 – onsdag 21. december
Dejlig er Den HimmelBlå, lyst det er at se derpå, hvor Den Klareste af Alle Stjerner blinke, hvor den smile, hvor den vinke …
Det samme vers kørte igen og igen inde hovedet på AltNis, der sammen med BizNis nu havde været rundt i ØnskeDalen og bedt høj som lav nisse – de sidste var der trods de toppede filthuer ikke overraskende flest af – om at mødes inde på torvet. Og nu skulle AltNis ind og bede Medemester FlexNis rykke ud med alt, hvad der kunne glide på meder og køre i højeste kanefart …
BizNis holdt lågen til produktionshallen på KørerSomSmurt I/S for AltNis, der skøjtede rundt i sine skæve træsko, da han kiggede op. Atter trampede versefødder rundt inde i hans hoved
… det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat …
Godt nok var det ikke julenat – og godt for det, som det hele var sendt ud på en fatal glidebane blot få dage før julefesten – men hvis AltNis ikke så meget galt, så havde stjernevrimmelen på Den HimmelBlå tabt sit skær. Det var bekymrende, tænkte AltNis!
Også selv om Den Klareste af Alle Stjerner blinkede trofast ned …
… men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue …
Hvad var nu det? Nok blinkede og vinkede Den Klareste af Alle Stjerner altid trofast nissernes vej, men var det ikke som om, at den forsøgte at sige noget? AltNis kiggede op og forsøgte at læse stjernen …
– Kom, AltNis! Det var BizNis, der ville videre, nu lågen var åbnet. AltNis fulgte med …
Et stykke derfra var der til gengæld en, der kunne tyde det aktuelle stjernebillede og forstå, hvad Den Klareste af Alle Stjerner havde forkyndt, da den havde blinket af.
Det var Den lille Kastaniehest – forsvareren af den gode, gamle jul!
Signalerne var opfanget af dens røde følestikker, og Den lille Kastaniehest strøg af sted mod den snekugle, der var tættest på. I farten begyndte den afbrændte stik at snurre, og så rettede kastanjehesten sin magiske afbrændte stik mod snekuglen, hvorfra der fortsat drev den glødende masse …
Lyset fra et lyn vist sig, og så flænsede en brag af en anden verden gennem bakkerne i ØnskeDalen …
Hjemme i den varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24 knitrede kaminilden som lyden af gavepapir, der brydes af en ivrig nissepodes hænder …
Det knagede og bragede også i de fire skytsengles hoveder! Og som altid en smule mere oppe i savværket på den evigt trætte GabRiel.
– Z-z-z-suk, kom det fra GabRiel, mens han forsøgte at skjule sit gab i sine om muligt endnu større ærmegab.
– Stakkels AltNis! smuggræd Gloria HarpenKlang og duppede tårerne på sine kinder, det har han ikke fortjent!
– Hvem er han dog for en, der kan dog finde på sådan noget? lød det en smule modløst fra Basuno, der atter havde tabt pusten …
– Is fecit, cui prodest.
– hvaffor noget, hvaffor noooget, hvaffor noooooget? Istemte det treenige englekor.
– Is fecit, cui prodest! kom det resolut fra den snarrådige SukkerAlf, der nu forsøgte at hanke op i sine tre skytsenglevenner, som havde de været bedre julepynt på vej op på hver deres grønne grangren.
De kiggede undrende på SukkerAlf …
– Jeg siger: Is fecit, cui prodest! – SukkerAlf gjorde et lille ophold – Den, som det gavner, har gjort det! SukkerAlf gentog, talte endnu langsommere og ty-de-ligt, så kunne han vist ikke skære det stykke julepynt yderligere ud …
Kom, vi letter, jeg forklarer det undervejs!
Vi må vist også hellere terpe kloge latinske fraser natten over …
Santa Ficho
