Snitte 22 – mandag 22. december
Alle alarmklokker bimlede oppe i Den lille Kastaniehests hoved. Der var ikke tid til at komme sig efter dens indgreb ude på issletten i Den Hvide Verden. Nu måtte resten være op til BizNis og nisserne, i det samme kom kastanjehesten vaklende på stikkerne igen. Hvor det normalt kunnetage lang tid for kastanjehesten at komme sig, når dens magiske stik have været i aktion, så havde den allerede slået sine røde svovlstikker i isen og for nu ud over issletten …
At dømme fra kanerne ved BizNis så stod tid og sted uvirkeligt stille, mens konturen af Den lille Kastaniehest ikke længere var at se!
I dens ridt tilbage forsøgte den hele tiden at komme i kontakt med Den Klareste af Alle Stjerner oppe på Den HimmelBlå. Et budskab til de tre skytsengle, hvorind de måtte befinde sig, skulle være, at ØnskeDalen ikke måtte falde, forsvareren af den gode, gamle jul var på vej …
Med en decembers fart ganget med tusind bevægede kastanjehesten sig gennem flere af Unisseversets voldsomste snestorme, De Hvide Bjerge var allerede lagt bag den …
De høje issøjler ude på issletten begyndte at give efter for den varme, der gemte sig i lyset, Den lille Kastaniehest havde skabt. Snekund for snekund var det som om, at strålerne søgte mod de issøjler, hvor der var nisser indhyllet i den hårdeste is. Strålerne trængte ind i isen og afgav nok varme til, at isne smeltede. Nisserne kunne pludselig bevæge sig …
Det var et nissesyn sjældent set.
Inde i issøjlerne, kæmpede alle de svært tilredte, kutteklædte nisser i hvidt, mens rødklædte nisser uden for søjlerne arbejdede på at hakke sig ind til deres nissefrænder.
Hej-ho, hej-ho … hvor det gik!
I issøjlen med AltNis, gik det noget langsommere. AltNis var ikke sig selv, det kunne enhver have set, han havde ikke længere kræfterne derinde, så det var BizNis’ lod at gøre arbejdet færdigt.
– hvil dig, vi er på vej, AltNis, råbte BizNis, mens han hakkede løs på issøjlen og samtidigt arbejdede på at holde balancen på nisserne under ham …
Det var et stort stykke arbejde, hverken AltNis eller de øvrige nisser skulle jo ikke komme yderligere til skade!
Fra sit flyv i luften på siden af issøjlen, kunne SukkerAlf heller ikke længere bare se til, at AltNis faldt sammen igen. Resolut tog den lille skytsengel sin lille sukkerstok, og lagde alle sine kræfter i at få boret hul til noget ventilation – lige nu var ilt det vigtigste for AltNis!
SukkerAlf sendte samtidig en tanke til AltNis. Den gamle, vise nisse drejede hovedet og løftede sin hånd op og trykkede den mod isen, som ville AltNis sige, alt skal nok gå …
Det sidste var SukkerAlf ikke helt så sikker på, han så AltNis’ bedende og trætte øjne inde i fra den hvide hætte, der omsluttede AltNis’ hoved. Det så bestemt ikke godt ud …
SukkerAlf kæmpede videre, og hvad der i første omgang lignede en håbløs opgave, var lige med et en kæmpe gerning gjort! Der var hul igennem, ilt kom der ind i det, der i al for lang tid havde været et omsluttende iskokon omkring AltNis …
– GIIISP …
Der blev i den grad hevet Iuft ind! SukkerAlf kiggede nervøst ind på AltNis, der hev efter vejret igen og igen. AltNis trak nu selv vejret. SukkerAlf kiggede på sin egen helt, der nu var reddet! Et par hak mere fra BizNis, og så kunne han gribe fat om AltNis …
Det blev et nissesyn, at se nisse for nisse blive reddet ud af issøjlerne, og langsomt komme til hægterne igen. Og det gjorde så godt, kære læser, at man ude på den golde isslette midt i Den Hvide Verden, nu kunne høre et kæmpe koglfuld af nisser tralle rundt blandt hinanden og uddele tiltrængte kram! Rød-hvide farvet blev flettet …
Men der var ingen tid at spilde, kanekaravanen var allerede vendt, nu skulle nisserne træde op, for ØnskeDalen ventede …
SukkerAlf nåede lige at tænke, hvor rigtigt det var, at man skulle tro på sine drømme for pludselig – en dag som nu – ville et stjerneskud deroppe opfylde ens største ønske! Hans inderste ønske denne jul var i hvert fald blevet opfyldt med AltNis, der nu slæbte sig af sted til en kane …
– Vent, AltNis rakte sin hånd i vejret! Der er lige en sidste ting …
Her er der til gengæld ikke mere i posen
Santa Ficho
