Snitte 22 – onsdag 22. december

Det varede ikke længe, før nisserne i ØnskeDalen kunne høre bjerghornene og forstå, at Kolossen fra KuldSkær havde sat kursen mod ØnskeDalen ikke langt derfra. Havde stemningen blandt nisserne og alle de finurlige nogen været trykket inden, var det intet imod, hvordan de havde det lige nu …

På NisseBorgen sendte His Royal HighNis atter De 4 HolyNisser op i klokketårnet for at udbrede endnu et kedeligt budskab. Kongen måtte sikre sig, at der ikke var så meget som et lille fnug, der ikke hørte beskeden i hele ØnskeDalen. Selv den store bimlende juleklokke oppe i tårnet blev sat i svinginger. Og inde på borgen blev Den Høje Hvide Port sikret og låst. Nu kunne ingen komme ind!

Ved de første toner bredte der sig en fryd i ØnskeDalen – for JuleKlokkens tunge slag og bløde toner var noget helt særligt – men det var jo ikke den 24. december. Hvad var der på færde? Det blev forklaret i det opfølgende budskab fra De 4 HolyNisser. Nisværre var budskabet ikke særlig rart …

Snenariet, der blev udbredt, lød, at nisserne skulle søge i ly enten i egen hytte eller på NisseBorgen eller simpelthen fly i sikkerhed, hvor de følte sig mest sikre og mest tilpas. Det varede da heller ikke længe, før end ØnskeDalen var som julestøvsuget for toppede filthuede og deres juletrallen …

Kun JuleKlokkens sidste, advarende slag lød, og ekkoet fra slaget forsvandt i de sneklædte bakker i udkanten af ØnskeDalen. Så blev der stille … nu var det kun snefygning i den faretruende decembervind, der smøg sig rundt.

Nu var der det ved JuleKlokken, at dens slag altid kunne høres over hele Unisseverset – også blandt dets værste skurke. Så du kan nok tænke dig til, kære læser, at der rundt om, hvor juleskurkerne end opholdt sig, nu blev vansmægtet på den salte tilfredsstillelse. 

Når de fjerneste egne kunne høre JuleKlokken, ja, så kunne Kolossen fra KuldSkær naturligvis det også …

Det var utallige af snesoner og iskolde vintre siden, at Kolossen havde følt sådan en varme sprede sig i hele kroppen! Sidste stik lå nu lige fremme. Hoben af de isblå skikkelser omkring ham fungerede nærmest som et flyvende tæppe, så Kolossen kunne så let som ingen ting sætte farten op …

Fryd!

Så blev hans plan gennemgået igen. Intet måtte fejle. Kolossen forventede, at snemændene – altså Fejer, Strik og Strid – i ØnskeDalen havde gjort deres til, at juleforberedelserne kunne ligge på et meget lille sted, og at nissernes moral var lige så falmet som en bedaget juledug. Derfor ville indtoget i ØnskeDalen blive en landing mere blød end selv de blødeste pakker. Oppe på NisseBorgen skulle Kolossen nok få gjort sin entré i Den Store VERSAL med eller uden hjælp …

Kolossen hev en nøglelignende genstand frem og viste den til de isblå skikkelser!

– CLAVIS! råbte de op til Kolossen, da de så ham række genstanden frem og op i luften! Og de blev ved …

– CLAVIS, CLAVIS, CLAVIS!

Det var som om, at hoben for hans fødder vidste, at dette var den endelige – nøglefærdige – adgang til nissernes helligste og derved Den Ædleste af Alle Graner! Nu var det slut! Kolossen ville med største tilfredsstillelse se på, at nissernes prægtigste træ – nål for nål – ville falme og derved slukke for den sidste julefest.

Evig fryd!

Men ikke alle havde søgt ly i de lave hytter …

Der var fortsat en, der nu – og i al evighed – ville stå klar til at forsvare hver og en lille hjertelig nisse! Og forsvareren af nissernes gode, gamle jul havde netop trukket en streg i sneen!

Den lille Kastaniehest begyndte at svinge sin afbrændte stik …

 

Her svinger vi lige ind for et hvil …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad råber de isblå skikkelser op til Kolossen fra KuldSkær?