Snitte 22 – søndag 22. december
– N-nø-nøøj! Gloria HarpenKlang klaprede tænder, men behøvede heller ikke sige mere, hun blot pegede frem og ned …
Til trods for koldblodigheden de fire venner fra JuleUroen nu skulle til at udvise, gøs de, da de så, at ØnskeDalen ikke længere så ud som det juleste sted, den ellers altid havde været! Byen og alle de lave nytter var forsvundet – dækket af sne! Hele ØnskeDalen var som et nedsunket stort, hvidt plateau, hvor kun NisseBorgen i det fjerne brød fladen. og de høje tårne stak heroisk frem og rakte mod Den HimmelBlå – det kunne ligne, at tårnene rakte ud efter hjælp!
Det kunne jo ikke passe! De fire skytsengle gøs ved tanken om, at nu alt håb om den, gode, gamle jul nu var ude.
I farten nåede Gloria HarpenKlang at tænke på HarpenGut – den lille engel med de store krøller og den store harpe i det fine, røde skrin på LovelyNis bord. Mon han havde klaret den? Lyskeglen fra Glorias lille glorie afsøgte området, hvor hun mente SnabelADotComBlotInd 24 plejede at ligge, desperat!
– Vi dykker, råbte SukkerAlf, vi skal ned til KIMEN!
På en flig af en brøkdel af et snekund lod de sig falde ned fra Den HimmelBlå og videre ind i snefoget, der til stadighed blev blandet af det svævende grangrønne lys, der hele tiden spredte sig fra KIMEN. Imponerende, at dens to vogtere stod bi og fortsat ikke fortrak en mine – udover en par bævrende og anstrengte læber! De to vogtere havde samme udtryk som to artige små nissepoder, der prøver at bide skuffelsen i sig over lidt for mange bløde og al for lidt legetøj i årets julepakker …
Det varede ikke længe, før de var hele seks skytsengle samlet over IntetHeden!
– Til tjeneste, det var Basuno, der samtidig blæste en fanfare i sin lille trompet!
– Godt I kommer, råbte GottLieb. Hvad sker der dernede, KyndelNissen og Kjørmes-Knud vendte pludselig om! Har de fortrudt og givet op?
– Ak og sne! Gid det var så vel! Men nej, slet ikke! råbte SukkerAlf tilbage i snestormen, der rasede! De har vendt sig mod kastanjehesten, der nu er på IntetHeden og i færd med …
Mere fik SukkerAlf ikke sagt, da HelligMås konkluderede, at braget og lysglimtet, de så, så måtte være en aktion af kastanjehesten, før!?! SukkerAlf nikkede, dens lille sukkerstok pegede ned mod det sted, hvor forsvareren af den gode, gamle jul nu var alene – stærk i troen – men alene mod KyndelNissen!
– Vi må have stoppet SneFlokkene! kom det fra SukkerAlf!
– Og hvad med ØnskeDalen? Nærmest skreg GabRiel og Gloria i afmagt. Vinden fik deres stemmer til at hyle som den skingre gårdhund, der kan dufte julemaden inde fra køkkenet, men fortsat ikke har fået sin egen servering …
– I tager NisseBorgen! Meld tilbage om nisserne er i sikkerhed? Skynd jer! SukkerAlf sendte Gloria og GabRiel ny langfart. De pilede gennem snestormen.
– Klarer I den, spurgte SukkerAlf så KIMENS vogtere. De nikkede begge. Anspændte! Men de nikkede. Godt! Vi kommer tilbage, fortsatte SukkerAlf, der stak sin lille sukkerstok i Basunos krave og trak, den overraskede trompeter med sig, og væk var de …
– Forstod du noget af det? GottLieb rystede for første gang, for det gjorde GottLieb ikke, og HelligMås havde ikke flere kræfter til at spørge.
Nede på IntetHeden fortsatte slaget om den gode, gamle jul – og kæmpe snebolde presset til is for mod Den lille Kastaniehest!
Her trænger vi til hvile og holder for den kolde nat
Santa Ficho
