Snitte 22 – torsdag 22. december
Til trods for, at det hele var noget værre mas – og at de fire skytsengle havde set umådeligt frem til blot at dingle rundt i JuleUroen en hel december – ja, så fløj SukkerAlf, Gloria, Basuno og GabRiel i fuld fart mod ØnskeDalens bakker. De skulle finde Den lille Kastaniehest …
De fire skytsenglevenner så straks det skarpe lys og kunne selvfølgelig heller ikke undgå at fornemme braget!
– Det er kastanjehesten, det er helt sikkert, råbte SukkerAlf til de andre …
Og ganske rigtigt, kastanjehestens magiske afbrændte stik havde lynet igen. Denne gang mod et bredt stykke af den glødende masse, der fortsat bevægede sig ned mod ØnskeDalen.
Den magiske stik lynede et par gange mere mod den glødende masse, og kastanjehesten vaklede. Den var tæt på afkræftet, men den skulle videre over det, der pludselig røg mere end det var glødende. Massen var af lynet blevet varmet endnu mere op, og nu pulveristeret til den reneste aske …
Den lille Kastaniehest slog sine røde svovlstikker i jorden og strøg gennem den askesky, der dannedes i farten og som nu steg så højt til vejrs, at en vis Fatter Minus og hans horder af væsener – der forlængst havde forladt snekuglerne og søgt deres enehersker – nu ikke var i tvivl om, at kastanjehesten var igang med sit forsvar af ØnskeDalen og alle nisserne.
– Hæ! Hvor simpelt, råbte Fatter Minus, der slog ud med armene som om, han kastede et håndtegn – sneen foran ham blev til hård is i samme snekund! Hvis det kom til kræfter, så skulle Fatter Minus nok vise nissernes forsvarer af deres gode, gamle jul hvem, der var stærkest.
– Mod ØnskeDalen, råbte Fatter Minus og horden af tilhængere råbte hujende tilbage, og så satte de kursen mod bakkerne. Uanset hvad, så ville dette opgør ende med en ualmindelig stor kugle, der meget snart ville fylde ØnskeDalen op …
Fatter Minus glædede sig – ikke til jul, ikke til gaver, ikke til god julemad og hygge – nej, han kunne ikke vente til kuglen lå, hvor den skulle have ligget for tusinde år siden …
– Se, der er den, råbte Gloria til de andre. Højt oppe i luften kunne de se, hvor kastanjehesten nu var. Den var forbi asken og så søgende ud …
De fire skytsengle kunne kun forestille en, den var på udkig efter …
Og ganske rigtigt, ikke langt fra Den lille Kastaniehest kunne skytsenglene se en person med et stort følge.
– Vi splitter, råbte SukkerAlf. Han og Basuno fortsatte mod kastanjehesten og de to andre mod følget, der var ved at danne en salgs bred flanke i en blød bue foran deres fører …
Den lille Kastaniehest stod nu sikkert på sine røde svovlstikker ikke langt fra dette snenarie, hvor den tog bestik af situationen.
Inde på KørerSomSmurt I/S kiggede Medemester FlexNis op over brillerne, der havde arbejdet sig vel ned over næseryggen, så kiggede han undrende på BizNis og så på AltNis med et udtryk, der var blandet af gru og nok også en snert mistro over, det de fortalte, men så lyste han op, som kun et pyntet juletræ med en flot stjerne kunne stråle …
– Kom med! Det lyder jo for vanvittigt og gakket, men jeg tror godt, at jeg kan hjælpe med alle de kaner, I har brug for – og lidt til!! Så kaldte medemesteren på Overlakerer FerNis, at han skulle åbne lågerne ind til lageret, mens han lavede dobbelte gåsetegn med fingrene …
Mere sagde FlexNis ikke, men han pegede mod to meget store låger med en kæmpe lås på længst væk i produktionshallen.
FerNis kiggede lidt forfjamsket rundt i produktionen, hvor kaner på rad ellers stod køreklar …
FlexNis nikkede en ekstra gang mod de to låger og rømmede sig et par gange!
– Nåh, du mener vores hemmelige udviklingsafdeling, fløj det ud af FerNis …
BizNis og AltNis kiggede undrende på hinanden, og så kiggede BizNis dobbelt så undrende på FlexNis, for den afdeling kendte end ikke han som sælger i KørerSomSmurt I/S noget til! FlexNis kiggede diffust om sig, som havde han forsøgt at følge en lidet flyvehabil juleflue cirkle i luften …
– Ehm, ja udviklingsafdelingen, sagde FlexNis og slog opgivende ud med armene. Se at få låst op …
Trods fastlåst for i nat er vi åbne for nyt igen i morgen
Santa Ficho
