Snitte 23 – mandag 23. december
Selv om det var dagen og timerne før den store julefest på NisseBorgen, så var der ingen hjertevarme at finde nogensteder. Uanset hvor i ØnskeDalen og lige udenfor, havde nisserne, alle de finurlige nogen og englene – underordnet rang og funktion – travlt med at gøre alt andet end at være klar til i morgen!
Oppe i Det Høje Tårn blev De 4 HolyNisser ved med at synge ud! Nisser, der endnu ikke havde fundet ly på NisseBorgen, skulle komme eller i hvet fald søge ly andetsteds. For nu ville det formentlig ikke vare længe, før KyndelNissen og Kjørmes-Knud ville gøre anslag mod ØnskeDalen og NisseBorgen!
Gloria HarpenKlang og GabRiel for mod NisseBorgen.
De var begge forfærdede over at se ØnskeDalen pakket ind i så meget sne. For hvor end sne var så skønt og dejligt, så tjente så meget sne her tydeligvis ikke en eneste nisse i ØnskeDalen! Ejheller kulden for den sags skyld! Alt med måde burde også gælde her, akkurat som når vor kære moder giver lov til at dykke frit i konfektskålen, men blot forlade den igen med et enkelt stykke chokoladeovertrukket marcipan per lille fedtet næve! Ikke meget, når en lækkersulten lille nissepode nemt kunne rydde skålen i et par lystne mundfylde!
I skytsenglenes overflyvning kunne Gloria og GabRiel kun se et par enkelte graner, der forsigtigt stak en lille top over snemasserne! Ja, så var der selvfølgelig NisseBorgen, der fortsat kunne anes længere inde i ØnskeDalen, men også den, så efterhånden meget lille ud.
Og der var intet, der tydede på, at SneFlokkene kunne styres! De for rundt som en stukken julegris …
– Kom, GabRiel, vi skal have tjek på NisseBorgen! Englefarten øgedes …
I sit stille sind kiggede Gloria fortsat til alle sider i håbet om, at hun kunne se nissefamiliens lave hytte! Men der var slet ingen hytter! Mon HarpenGut stadig var der …
Tvivlen føltes bestemt ikke rar! Usikkerheden for det kommende nissedøgn gav Gloria sjælekvaler! Hun tænkte på ordenen … rør blot ikke ved min gamle jul … og lige i dette snekund, var intet som det plejede!
– Se, råbte GabRiel, der fløj foran Gloria, men havde vendt sig i farten! Se …
Gloria drejede i vinden og kunne nu se, at flere lysglimt og lyn flængede over IntetHeden, og i korte snekunder lystes Den HimmelBlå op! Det så bestemt ikke godt ud!
Kampen om nisserne og den gode, gamle jul, var i fuld udvikling ude ved IntetHeden – eller afvikling afhængigt af tro, holdning og overbevisning, kære læser!
Og det var lige netop det, de var!
KyndelNissen var kold som aldrig før! Og Kjørmes-Knud fulgte bare efter. Den ene kæmpestore snebold sammenpresset til det pureste is, blev konstant skudt efter Den lille Kastaniehest, der indtil nu havde undgået at blive ramt …
Kastanjehesten for frem og tilbage, dukkede sig konstant og svang så sin afbrændte, magiske stik igen og igen for at få ram på KyndelNissen. Men disse skud af lynild var ikke store nok til, at vælte – endsige ryste – KyndelNissen, der igen og igen råbte til Kjørmes-Knud, hvor han skulle kaste …
Det her ville slet ikke blive ved med at gå godt!
For når Den lille Kastaniehest havde svunget sin magiske stik og det røg det fra den, brændte et lille stykke mere af dens stik. Og det tærede voldsomt på dens kræfter …
Omvendt så det ikke ud til, at Kjørmes-Knud var træt af at skyde til måls efter den altopofrende kastaniehest. Hver en iskuglehård snebold, der blev sendt mod kastanjehesten, kom tættere og tættere på sit mål!
Blev den ramt, ville det blive fatalt!
Her bliver det også meget fatalt, hvis vi ikke snart kommer i kanen
Santa Ficho
