Snitte 23 – torsdag 23. december

Nu tænkte Kolossen ikke længere på sit rige – den lille enklave, KuldSkær, tæt ved IsoTroperne. Det kunne fyge og sne i KuldSkær og blæse med bidende kulde til evig tid, intet var dets hersker mere ligegyldigt, for nu kunne han sætte sine ben i ØnskeDalen, og på sin egen krop mærke hjertevarmen, der ellers kun havde været de lallende og tophuede nisser forundt i alt for mange generationer…

Han pakkede den nøglelignende tingest sikkert væk igen. Denne kunne åbne for den manglende brik. CLAVIS var nøglen til nissernes helligste. Derfra ville ingen kunne sætte sig op mod ham.

Kolossen fortsatte sin gang med de isblå skikkelser! De bar ham ufortrødent videre mod ØnskeDalen. Han kiggede ned på dem. De havde været ham tro og gjort det hårde arbejde, men hvad skulle han med dem, når de nåede ØnskeDalen! Svaret var enkelt – Absolut intet. De ville være ligegyldige! Pyt, det var kun ham selv, der havde værdi nu.

Han fandt det nærmest som et endegyldigt tegn, at CLAVIS betød ‘nøgle’ og ‘at lukke inde’ – akkurat som sin omsluttede enklave, KuldSkær, som Kolossen aldrig mere ville vende tilbage til! KuldSkær var også ligegyldig!

Tankerne kørte rundt med Kolossen!

Nok også vel rigeligt for med et bragede himmelhvælvet over ham, og de isblå skikkelser for til alle sider …

Det var Den lille Kastaniehest, der forsøgte at lokalisere Kolossen. Kastanjehesten havde fart på, derfor undrede det den også, at Kolossen endnu ikke stod foran forsvareren af den gode, gamle jul! Lyden af bjerghornene lød fortsat, men kom ikke længere forfra. Signalerne bevægede sig væk og måtte jo komme – hvis ikke allerede i ØnskeDalen – så lige uden for …

Endnu et brag lød, og et lys flænsede himmelhvælvet!

Kolossen fra KuldSkær kiggede op, fnyste og tog så sit første skridt inde i ØnskeDalen …

Han havde været gemt under hobene af de isblå skikkelser – i aftenmørket havde de blot mindet om et mindre bakkedrag pakket ind i is og sne – da Den lille Kastaniehest ikke langt derfra var strøget forbi i sin søgen efter et møde med Kolossen! Men Kolossen søgte ikke frivilligt et møde med kastanjehesten, hertil var dens ry for kendt. Så hellere stå i ØnskeDalen og have brugt CLAVIS til at bemægtige sig adgangen ind til Den Store VERSAL og Den Ædleste af Alle Graner. Der var trods alt ingen grund til at gøre alting meget sværere end nødvendigt.

Kolossen fra KuldSkær så for sig, at nissernes ukuelige frontkæmpe ville drøne lige ud i IsHavet og helt blive suget ned af de kraftige strømme og blot forsvinde, før den måske nåede at indse, at der alligvel ikke var mere at kæmpe for …

Fryd, fryd, fryd! Evig fryd!

Endnu et dystert signal lød, og denne gang var Den lille Kastaniehest slet ikke i tvivl. Det kom fra ØnskeDalen. Og denne gang gik beskeden den anden vej. Bjerghorn for bjerghorn kunne nu berette om, at Kolossen gik mod NisseBorgen!

Det tog ingen snekunder for kastanjehesten af vende på en pebernød, og så strøg den for selve nisselivet. 

Fra Det Høje Tårn på NisseBorgen gøs His Royal HighNis. Det kunne ikke være muligt. I det samme gungrede hele fundamentet. Kongen kiggede rundt, særligt søgte hans øjne den del af borgen, hvor Den Store VERSAL lå …

Det var nu, forskellen på kollaps og udholdenhed ville gøre en forskel i hele den hvide verden …

 

Vi holder, men forsøger med en forskel ved morgenrøde …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad betyder CLAVIS?