Snitte 23 – fredag 23. december
Den store hængelås gik op, og så lagde FerNis alle kræfter i for at trække den tunge slå til side – og så kunne overlakereren skubbe de to store låger op ind til lageret. Ja, det vil sige den hemmelige udviklingsafdeling, som KørerSomSmurt I/S åbenbart havde ekseleret i …
– Kom med, så skal I se, småtrallede Medemester FlexNis, da han tændte lyset. Det var blot et lille rum, hvor der knapt var plads til alle fire. AltNis undrede sig, men da FlexNis rullede et stort juletræstæppe til side, viste der sig en lem i gulvet. FlexNis vinkede FerNis til sig, og sammen fik de løftet lemmen op.
FlexNis trak i en snor og lys spredte sig i kælderen. Tre særdeles nysgerrige nisser næsten mandsopdækkede overlakereren på vej ned ad trapperne …
BizNis kunne ikke dy sig og gav udtryk for, at den afdeling da godt nok var gemt af vejen. Om han forstod det hemmelighedskræmmeri, FlexNis tydeligvis havde følt var nødvendigt. Kane- og kælkefabrikken havde ham bekendt aldrig haft en konkurrent endsige nisser med hobbyslædeinteresser, så hvorfor nu denne mystik …
– Sæt jer ned!
FlexNis pegede over mod et bord, så lænede han sig mod et voluminøst skab, der viste sig om muligt at være mere sikret end den kube, hvor Kimen – Juleklokken – normalt ville ligge i i forbindelse med en transport. Så BizNis rigtigt, genkendte han Kimens Vogtere – englene GottLieb og HelligMås – der vist bijobbede med endnu en vagttjans nu JuleKlokken alligevel sad oppe i Det Høje Tårn på NisseBorgen …
Som BizNis erindrede GottLieb og HelligMås fra engang på JuleSkibet Santa Julia, så var disse engle ikke den skarpeste genstand, man kunne finde i vor moders køkkenskuffe – den titel alene tilhørte AngelSaks!
– Se her, lød det stolt!
På bordet satte FlexNis det, der allemest lignede en rest af et julelys og så en åben pose med ‘RenMel’ – med undertitlen ‘Flour Power’!
BizNis sad og kiggede forvirret på de to ting …
Så kiggede han over på AltNis, der lignede en, der absolut ikke havde tid til at sidde med – ja, faktisk mindede posen med mel kun AltNis om LovelyNis’ bagværk! Et endnu mere bestyrtet udtryk kom fra FerNis, hvis træsko i det samme stemte nervøst i gulvet – mon de to ting på bordet ville få betydning for hans arbejde?
Udviklingsafdelinger havde det med også at betyde afvikling for andre …
De to gange to skytsengle var også nærmest på vej i kælderen – omend det mere var på det mentale plan – da de lige nu dalede ned oppe fra Den HimmelBlå.
Det gav alle fire tiltrængt og fornyet styrke at synge et lille vers, der oftest blev sunget på langvarige nisseekspeditioner hin snemil fra ØnskeDalen. Det betød så meget for dem og for nisserne i …
Så vandred’ vi oppefra og ned,
På denne himmelske stige,
Den HimmelBlå blinker julefred,
Til dem, den efterhige,
Åb’n porten til NisseBorgens led,
Når vi genser ØnskeDalens rige!
Det med julefreden var vel nærmest ønsketænkning med lige så lille sandsynlighed, som når nisseungerne ChristiaNis og AugustiNis tror, de kan lokalisere årets julemandel i skålen med den hjemmelavede risalamande før deres gamle morbroder – hvilket aldrig vil ske!
Men skytsenglene dalede fromt og uden frygt ned mod Fatter Minus og Den lille Kastaniehest …
Fra nathue til snarligt opgør i lys lue
Santa Ficho
