Snitte 24 – onsdag 24. december
Det var tydeligt for BizNis, at AltNis kendte det her sted …
Knapt var de gennem den smalle indgang og videre ude på den anden side der i BizNis optik ikke var meget anderledes end, hvor de lige kom fra. Men AltNis dirigerede kanen frem og snart kom de til en nedgang. Kanen kunne ikke komme videre, men AltNis sprang selv ned og løb nu mod nedgangen, der var hugget ud i is …
– Pas på, råbte BizNis til AltNis, men den ,gamle vise nisse var allerede på vej ned ad trinene. Sporhunden vidste, hvad den søgte …
– Vent her, kom det nærmest befalende fra AltNis, og så forsvandt han …
BizNis kunne høre hans løb, ekkoet fortalte ham, at AltNis nu var i et stort rum eller sal …
Ganske rigtigt! AltNis stod nu i en stor sal af is – søjler hele tjene rundt bandt salen sammen, men det var så også den eneste udsmykning bortset fra nedgangen til en krypt, der gik endnu længere ned. AltNis var hurtigt fremme, og gik forsigtigt ned af de glatte trin. Kulden var ulidelig og mørket gjorde den nærmeste umuligt at se frem. Men der var det, AltNis ,søgt efter …
I et kæmpe isblåt sarkofag, pulserede et blåligt lys inde i sarkofaget. Det var helt sikkert levende. AltNis tog sin ene træsko af og begyndte at banke løs på det, der også måtte være en form for et isalter. Det rungede og lyden kunne høres helt ude ved BizNis, der virkede noget misfornøjet, men blev siddende …
Det kunne SukkerAlf dog ikke holde ud, så den lille skytsengel fløj sporenstregs mod krypten. Dernede kunne SukkerAlf se, at AltNis havde sine arme helt nede i sarkofaget, og nu løftede et lysende, blåt hjerte ud –
– Cor Glaciale, iskolde hjerte! Der er du, iskolde hjerte, jeg har ventet på dette sekund siden …
AltNis talte til sig selv, og holdt det iskolde hjerte ind til sin krop under den hvide kutte. Intet julehaderhjerte er så koldt, at det ikke føler ægte nisse- og julevarme! AltNis talte både til sig selv og til hjertet! Hernede, hvor der ikke havde været streg af lys oppe fra Den HimmelBlå i generationer, stod AltNis nu med det hjerte, som Grusomme SneHævner, Crudelis, havde valgt at ofre på en fælles nisseekspedition for nissegenerationer siden her i Den Hvide Verden. Ofre, da det var kommet til et opgør mellem AltNis og Crudelis, der dengang var en ung og ambitiøs nisse, der ønskede, at ØnskeDalen vattede snelandskaber og trallende nisser på alle tænkelige plan skulle hærdes og gøres mindst lige så hårde som isen i omgivelserne i Den Hvide Verden. Det kunne AltNis ikke se noget formål med – traditioner følge eller land fly!
Det havde slået klik for Crudelis, der havde truet nisseekspeditionen. AltNis havde lagt sig imellem og holdt Crudelis på afstand med et magisk lys, men Crudelis havde besluttet sig for ikke at vende tilbage til ØnskeDalen. Han svor på stedet, at alt rødt skulle elimineres …
Det sidste AltNis havde set, da Crudelis var steget på en kane og kørte mod horisonten, var, at hans røde nissedragt blev flået af og … Sidder De ned, kære læser, det håber jeg, for kommer det til at gøre ondt!
AltNis vidste nu, at han dengang ikke havde set forkert, Crudelis havde flået sit nissehjerte ud og i skumringen rakt det i den kolde snestorm, der havde føget gennem Den Hvide Verden. Herpå var skreget iskolde eder og forbandelser mod AltNis. De grimme ord, havde forplantet sig i de barske landskab af is. De have været grumt og uforsonligt! Det sidste ord, AltNis havde kunnet høre – og som havde plaget ham lige siden – evig hævn over ØnskeDalen. Snart er jeres tid omme!
Herpå var alt blevet stille, og temperaturen dykkede til ulideligt koldt, da Den HimmelBlå forsvandt i selvsamme snekund …
AltNis lettede på sin kutte og kiggede til det isende hjerte. Det var fortsat isblåt, men AltNis havde det, og skyndte sig nu tilbage fra krypten og løb så gennem salen, strøg op af trapperne med sådan en fart, at selv SukkerAlf havde svært ved at følge med …
Det var en genfødt AltNis, der hoppede på kanen!
– ØnskeDalen! Nu …
BizNis vendte kanen med de færreste færdighed, og han kom flot gennem den smalle gang. Ude på den anden side, så de sig ikke tilbage. Der ville blive brugt for magisk styrke og fart – den slags var AltNis også i stand til at komme op med!
SukkerAlf tændte sin glorie og spejdede op.
I det diffuse lys, anede den lille skytsengel Den Klareste af Alle Stjerner. En særlig besked blev sendt af sted – et klart nik viste, at beskeden var modtaget, så strøg beskeden med hidtil uset styrke videre over himmelhvælvet i retning mod ØnskeDalen.
I ØnskeDalen havde hvermandsnisse været så klar til julefesten oppe på NisseBorgen, men ingen havde forladt deres lave hytter, for det var forlængst rygtedes, at julehaderen Crudelis var på færde!
Ikke bare i ØnskeDalens normalt snedækkede bakker med de flotte graner, havde han været på spil, men nede i dalen og inde i byen havde han også allerede gjort sit til, at de få nisser, der havde dristet sig ud – nu enten skøjtede rundt på glatis uden at kunne komme nogen vegne eller også var uhyggelige isstøtter med fjerne blikke inde i isen, hvor de sad fast – og alt med rødt var naturligvis fjernet. Isen gjorde sit til faldet af farver!
– Overgiv jer nu! Råbte Crudelis foran NisseBorgen – jeg siger det ikke to gange. Smid de nissedragter og jeg vil muligvis skåne jer! Crudelis rakte sin iskolde næve frem mod His Royal HighNis, der fra en balkon i det højeste kunne se ned på Crudelis.
Kongen var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad Crudelis var i stand til!
Så selv om der blot var en time til, at JuleKlokken ville bimle julen ind fra Det Høje Tårn og bimle julebudskabet ud i ØnskeDalen og resten af Unisseverset, så gjalt det lige blot om at vinde tid … forsvareren af den gode, game jul var på vej – det vidste His Royal HignNis. Lyset s Engel fra EngleBorgen, havde været forbi med beskederne fra Den lille Kastaniehest, SukkerAlf – og AltNis, der var i live!
Ja, ikke bare i live, med sig havde AltNis også Cor Glaciale, Crudelis iskolde hjerte, som der blev gjort alt for at få gjort varmt og rødt igen. Hold nu, havde beskederne været …
I ØnskeDalen var Basuno og GabRiel også, de var allerede stødt til Gloria HarpenKlang, der kunne berette om Crudelis’ vanvidskørsel i bakkerne! Men da hun hørte om fundet af de mange røde nissedragter, træsko og tophuer med kvast, tog hun en rask beslutning!
– Lad os møde BizNis og kanekaravanen derude, og få nisserne i de hvide kutter i rødt! Gloria havde også set og afkodet beskederne oppe på Den HimmelBlå, så hun visse også, at der sort skete noget – måtte det ske, inden Crudelis slog til for sidste gang!
De to andre skytsengel var med, også selv om GabRiel nok følte, at han ikke havde udlevet særligt mange og lange engledrømme denne december. Men der var ingen tid at give af, de for afsted med englefart …
Først den enes vej, og så den andens vej. Ind i ØnskeDalen red Den lille Kastaniehest med sådan en fart, at den røde svovlstikker gnistrede. Det kunne ses helt nede i dalen, hvor nisserne i de lave hytter heppede på forsvarenen af den gode, gamle jul …
Crudelis slog en hæslig, kold latter op. Kastanjehesten kunne bare komme an, den var afkræftet, det vidste Crudelis, for kendte han den ret, så havde den ofret sig ude på issletten for at få AltNis fri. Hvor simpelt og latterligt – de nisser og alle deres finurlige nogen var bare for tåbelige og lette at snurre rundt om hans næve!
Han plan var lykkedes til og inden længe ville NisseBorgen splintres af kulde, Den Ædleste af Alle Graner drysse af uden at sige farvel, og det bedste JuleKlokken ville fryse for sidste gang – lige inden midnat – så, der ingen julebudskab ville blive forkyndt! Nogen siden mere!
Der stod Den lille Kastaniehest og kiggede på herskeren af Den Hvide Verden – Humiliator Glacialis, Ultor Niz Crudelis, den iskolde ydmyger, Grusomme SneHævner …
Crudelis end ikke ænsede at se på kastanjehesten. Eller turde ! – At se direkte ind i det mest hjertelige væsen ville han ikke risikere nu! Af samme årsag var hans hætte trukket godt ned over panden og øjnene. Endnu var der varmt lys oppe på Den HimmelBlå, de bekom ikke Crudelis’ sorte øjne …
Hans iskolde næve blev rakt bagud og isblåt lyn flænsede mørket.
Den lille Kastaniehest nåede lige akkurat at dukke sig, dens stikker var møre efter det lange ridt, så den havde svært ved at komme op igen, men det lykkedes … det gjorde det til gengæld ikke at undgå Crudelis’ næste angreb. En byge af isblå lyn for mod kastanjehesten, to ramte. Den kurede på den is, der fulgte med lynene.
– Hvor længe skal jeg blive ved, råbte Crudelis sejrssikkert op til His Royal HighNis. Ikke meget længere tænkte kongen, der stod med hænderne foldet – ikke meget længere!
Klokken slog et slag, der var et kvarter til midnat …
Med fokusset rettet mod kongen, lagde Crudelis ikke mærke til, at kastanjehesten var på stikkerne igen. Dens afbrændte stik begyndte af svinge, gløderne sprang fra stikken, da et brag af den anden verden blændede Crudelis og oplyste resten af ØnskeDalen.
Grusomme SneHævner, skreg i arrigskab – lyset var så grumt og så var det dumt ikke at have haft blikket på deres laterlige frontkæmper!
Et, to, tre snekunder gjorde pludselig en forskel, tiden frøs og hvad igen ville forstår, var, at der over Den HimmelBlå red den flotteste nissekaravane med nisser iklædt varmrødt fra kvast og ned til deres skæve træsko. Hvilket skue, den lange kanekaravane var skudt gennem tid og sted og lagde nu an til landing på pladsen foran NisseBorgen!
– Hvad sker der? råbte Crudelis. Ingen af hans mænd vidste det, men de havde set nok! De vidste, at nu var det vist tid til at løbe af pladsen som havde de været Bagermester Mehlsens førsteårslærling med tydelige symptomer på forhøjet melallergi …
Crudelis sendte isnende lyn efter sine egne folk, og så skød han efter His Royal HighNis højt deroppe på balkonen i det højeste. Kongen undgik med nød og næppe at blive ramt, men dele af NisseBorgen led skade …
Viseren på klokketårnet flyttede på sig, der var blot ti minutter til midnat!
– Stop, Crudelis! Det er aldrig for sent at vende om!
Nu var det Crudelis’ tur til, at isne …
Der stod AltNis, og var det ikke?
Crudelis eksploderede af arrigskab, lyn for omkring ham, flere for mod den, gamle vise nisse og forsvareren af den gode, gamle jul, men endnu et brag flænsede mørket og dannede et skjold mod islynene!
– Stop nu! I sin gamle hånd, rakte AltNis nu et rødt hjerte frem mod Crudelis. Han værnede sig mod det røde lys, der strålede ud fra hjertet! Crudelis vidste kun alt for godt, hvor det kom fra …
AltNis gik frem mod ham – det kan blive dit, Crudelis! Igen!
Crudelis vaklede og tog sig til sin egen kutte, så sank han sammen på knæene og rakte sine bedende hænder frem. Havde han endelig set lyset!
Tre minutter til midnat!
Så skvattede kutten helt sammen, og hans hæslige latter for rundt på pladsen – så forsvandt den til et øredøvende skrig. Et isblåt lyn for væk!
Næste gang viseren flyttede sig, ville det være midnat!
Pludselig var der aktivitet oppe i Den Højeste Tårn. De 4 HolyNisser gjorde klar til at forkynde julebudskabet …
Lyset fra Den Klareste af Alle Stjerner blinkede så smukt ned over ØnskeDalen, nisserne løb ud fra deres lave hytter og samledes.
Da det første tunge slag fra JuleKlokken slog, faldt der atter puddersne over ØnskeDalen og små skud, der med tid ville blive til prægtige graner, skød frem. Nisserne lyttede til De 4 HolyNisser.
LovelyNis, der havde Den lille HappiNis på armen og sin skønne niece AugustiNis og nevø ChristiaNis om sig, lyttede med ekstra store nisseører, for hvad var det, der blev sunget oppe fra tårnet? Var det ikke … jo, LovelyNis nynnede med, det samme kunne man høre alle nisserne gøre. Der blev rykket sammen og julekrammet …
Jeg elsker Vinterens Farve, vi er venner
Elsker sneen purpur, hvid og fin
Kaner i snespor i skov og på stien
Vinterens Farve er den jeg bedst kan li’ og kender
Den er ægte glæde blandt alle os nissefrænder
Og så sandt som dette juleeventyr nu bimler ud, så kunne årets julebudskab også høres ud i de fjerneste egne af hele Unisseverset. Nu var det endelig jul igen!
Trods trængslerne var alle ØnskeDalens nisser og alle de finurlige nogen ekstra opsat på at skulle feste oppe på NisseBorgen, hvor Den Ædleste af Alle Graner med det magiske SølverHår atter skulle tændes …
Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul
Santa Ficho
Pssst, læs med i morgen 25. december, hvor der også er en flot gavepakke på højkant
