Snitte 24 – tirsdag 24. december
Nu var det tid til koldkrig!
En kamp for eller imod nisserne i ØnskeDalen! Nu skulle der slås et større slag i bolledejen, end BagerMester Mehlsen i JulekageBageriet eller var en sand mester i!
Derfor havde Den lille Kastaniehest uden frygt også forlængst kastet sig ind i kampen for nisserne! Til trods for, at kastanjehesten – den ukuelige forsvarer af den gode gamle jul – svækkedes hver eneste gang den svang sin afbrændte, magiske stik, blev den ved med at skyde mod KyndelNissen.
De første mange skud prellede af som vand på en julegås – eller rim på en isblok!
– Kom igen, fnøs KyndelNissen iskoldt, han ahavde bedt Kjørmes-Knud om at knuse nissernes komiske, tre benede svar på en forsvarer! KyndelNissens grin rungede grumt over IntetHeden, og Kjørmes-Knud hæse rallen blandede sig bekymrende.
Den ene iskolde og kæmpestore snebold føg om Den lille Kastaniehest, der ikke længere kunne springe let og elegant i sine undvigemanøvre! Den var svækket, men kæmpede af hele sit hjerte videre!
Men så i et spring smadrede ikke bare en, men to isklumper mod dens lille krop! Et øjeblik blev den stående, mens himmelhvælvet flimrede for dens øjne. Så blev, der stille, da den drattede omkuld i snemasserne!
Et jubelbrøl kom fra Kjørmes-Knud, der med knyttede næver for over mod kastanjehesten, der nu lå helt stille i sneen!
KyndelNissen slog en iskold latter op, der spredte sig over IntetHeden!
Også i den retning, hvor KIMENS vogtere, GottLeib og HelligMås, heltemodigt holdt stand med KIMEN og det grangrønne lys, der forsøgte at skærme for af af SneFlokkenes hastige vej mod ØnskeDalen. Men KyndelNissens grumme og iskolde latter skar sig gennem det grangrønne lys! Med et blev KIMEN endnu mere isblå …
En storm af SneFlokkene føg nu mod dem og videre mod ØnskeDalen!
– Hold nu, råbte GottLeib til HelligMås, der kæmpede sit livs kamp. HelligMås turde ikke andet end holde fast …
Døde KIMEN ud, kunne ingen engle heller stå nisserne og alle de finurlige nogen i Ønskedalen bi …
I ØnskeDalen fløj skytsenglene Gloria HarpenKlang og GabRiel ind på NisseBorgen, de for gennem borgens mange gange, værelser og sale. Der var nisser allevegne – forfærdede – men de var der. Gloria fandt også hurtigt LovelyNis. Den lille skytsengel sværmede rundt om hende og spejdede efter en ting. Der! Det lille, røde skrin med HarpenGut. Ham var der nu ekstra meget brug for! I en vis englefart, fik Gloria listet låget på skrinet op, og afmonteret HarpenGut, hvis store krøller krøllede endnu mere i forvirringen – hvad skete der dog?
– Tag den, råbte hun til GabRiel og smed HarpenGuts store harpe i favnen på GabRiel! Dne evigt trætte engel var ved at tabe kæberne! Ja, jeg må holde tage mig af ham, kom det bestemt fra Gloria! Kom, vi må tilbage …
Gloria havde ret. Der var ikke tid til mere snak, nu gjalt det om at komme tilbage til KIMEN …
Det var som om, at KIMEN ikke kunne holde SneFlokkene tilbage længere, så det blev en flyvetur i strid og iskold modvind. Strabadserne blev kun ved, men de kunne ikke give op nu!
Ude på IntetHeden greb Kjørmes-Knud om kastanjehestens afbrændte stik, løftede den op og begyndte at svinge den rundt. KyndelNissen nåede ikke at sige noget, før Kjørmes-Knud slap og kastede væk mod den hårde is!
– Hent den, jeg vil have det latterlige lille kræ her, når julen endelig knuses! KyndelNissen brølede i arrigskab! Kjørmes-Knud adlød og stak efter sit eget bytte …
KyndelNissen vendte sig nu om og skreg mod KIMEN, der nu næsten var helt isblå!
– Skynd dig, skynd dig, råbte Gloria febrilsk til GabRiel, der havde sit hyr med HarpenGuts store harpe! Men han bed kæberne i som aldrig før, og da de nærmede sig KIMEN, råbte Gloria endnu en gang! Hun skulle bruge harpen til HarpenGut, der forsat ikke vidste, hvad der var på færde … Gloria flåede harpen ud af GabRiels hænder og rakte den til HarpenGut
– Spil! Nu! HarpenGut kunne ikke andet, men det kunne den lille engel med de store krøller så også! Fortryllende harpelyd blandede sig med SneFlokkene, der bøjede af! KIMEN, sendte næsten ikke længere noget varmt, grangrønt lys ud, men da de drømmende harpelyde begyndte skete der noget! Højere, råbte Gloria, der samtidig greb sin egen lille harpe og begyndte at klimpre med!
I det samme begyndte KIMEN at lyse op. Inde i krystallet foregik, der nu en kamp for Unisseversets engle. Den varme, grangrønne glød lyste op, og ny varme svævede ud fra KIMEN og videre ud på IntetHeden …
– Hæ, som om, at det skulle hjælpe jer! råbte KyndelNissen lige foran dem! Som om, at en flok papengle i kjortler og røde sko skulle kunne gøre en forskel! I er latterlige, fnøs kumpanen igen, medens han stampede hårdt i sneen og hvirvlede SneFlokkene op. Lige da han skulle til at puste dem mod KIMENs vogtere, lød et kæmpe brag!
KyndelNissen frøs pludselig mere end, hvad godt var …
Hvad skete der? kom det undrende fra GabRiel! Gloria tak på skuldrene, medens hun fortsatte med at spille på sin harpe. Det samme gjorde HarpenGut, så fænomenalt, at KIMEN tiltog mere grangrøn farve, der blev med med svæve ud og mildne kulden …
Lige inden, havde Kjørmes-Knud rakt ud efter kastanjehestens afbrændte stik. I det samme snekund havde stikken sendt uset varme gennem Kjørmes-Knud, der slap Den lille Kastaniehest. I næste bevægelse sprang den lille forsvarer af den gode, gamle jul atter på stikkerne. Kjørmes-Knud nåede ikke at forstå, hvad, der skete! Men noget måtte have givet den ny styrke. Den lille Kastaniehest svang atter sig stik – denne gang med sådan en kraft, at Kjørmes-Knud splintredes for alle vinde. SneFlokkene for jublende op!
Der blev kigget op på Den HimmelBlå, før Den lille Kastaniehest spurtede videre is sneen mod KyndelNissen. Og kendere kunne se, at det særlige bånd mellem Den Klareste af Alle Stjerner og forsvareren af den gode, gamle jul, var ubrydeligt …
En djævel for gennem KyndelNissen! Han pustede af al sin magt mod KIMEN. Vinden fik atter KIMEN til at sitre. Det isblå genvandt styrke, men så kom et brag af uset styrke! Inden da, havde et lysglimt flænset IntetHeden og store dele af Den HimmelBlå. KyndelNissen nåede at undre sig, men inden det gik op for ham, hvad der var sket, begyndte KyndelNissen af miste sin styrke! Det var Den lille Kastaniehest, der havde kastet alle sine magiske kræfter ind! KyndelNissen slog revner. Så kom det varme, grangrønne lys fra KIMEN omkransede KyndelNissen, der også begyndte at tø!
Anerkendende blev der blinket fra Den Klareste af Alle Stjerner. Selv dens lys stod skarpere oppe på Den HimmelBlå på denne julenat!
Den lille Kastaniehest for mellem de vaklende ben på KyndelNissen, der vidste, at nu gjalt det om at følge nisseskikkene eller fly, medens det ende var muligt!
– Jeg vender tilbage, I kan vente jer! Evig hævn sværger jeg, nåede KyndelNissen at råbe, før end han vaklende vendte om og forsvandt i snestormen …
Der blev jublet ved KIMEN. Alle englene var lettet!
Inde i ØnskeDalen langt oppe over den nu sneskjulte indgang til Castelo de Angelo, EngleBorgen, var der gang i en aktion!
– Skynd dig, blæs her og blæs det bedste, du nogensinde har gjort! Det var SukkerAlf, der bad Basuno om at finde sin bedste luft frem. Basuno satte sin lille trompet for munden og fjernede nu snemasser i en uset englefart! Ja, bliv ved, kom et entusiastisk. Basunos kinder var udspilede – og som sekunderne gik også – ømme! Der blev blæst mange meter puddersne væk på igen tid, og pludselig kunne de begge ane den hemmelige indgang til EngleBorgen.
SukkerAlf lagde alle sine kræfter i – med hjælp fra hans lille sukkerstok – og tvang skodderne op, så løb han ind i EngleBorgens gang og bankede sukkerstokken på næste lille dør med sådan en kraft, at AngelSaks blot åbnede. Han var ikke ikke i tvivl om, hvem der nu vendte tilbage …
– Blænd ned! AngelSaks råbte til Lysets Engel. Ikke alle de formalia, nu måtte de spare tid!
– Vi skal bruge en engleskare af SneEngle nu! At dømme på SukkerAlfs udtryk og stemme, begyndte AngelSaks at klippe SneEngle – AngelSaks kunne sit håndværk, og den ene smukke SneEngel i SølverPapir stod på ingen tid på rad og række!
– Af sted med jer, både AngelSaks og Lysets Engel sendte dem en efter en ud og de fløj efter SukkerAlt og en forpustet Basuno …
Da de kom op gennem den lange, lodrette snetunnel, som Basuno havde blæst, kunne de straks se, hvilken mission de havde …
Uden yderligere, landede den ene SneEngel efter den anden i sneen rundt om i ØnskeDalen og begyndte at sneengle sig gennem de uhyre snemasser, der havde lagt ØnskeDalen gol og øde! Tusindvis at SneEngle baksede med arme og ben, så SneFlokkene af puddersne atter hvirvledes op. Denne gang lod de sig hvirvle langt op på Den HimmelBlå og føre med vindene ud af ØnskeDalen.
– Se der, råbte Gloria, da hun spottede SukkerAlf og Basuno! Og se, der! Og der! Hun pegede rundt i Ønskedalen, hvor der hele tiden kom flere og flere grantoppe til syne, og i løbet af ingen tid, kunne JuleUroens firkløver, KIMENS vogtere og HarpenGut ved selvsyn konstatere, at der fortsat fandtes lave nissehytter i ØnskeDalen! Og der var byen, forretningerne, skøjtebanen og kanefabrikken …
Milde mandel, lød det befriende fra Gloria, da hun tørrede en lille tåre af kinden! Hendes stemme bævrede, nu kunne nisserne alligevel komme til at fejre julefest …
Uden at sige mere, for engleskaren mod NisseBorgen, hvis tunge juleklokke allerede var begyndt at bimle julebudskabet ud i ØnskeDalen – atter det juleste sted af alle – og videre ud i hele Unisseverset. Nu var det endelig jul!
På kanten af de snedækkede skråninger til ØnskeDalen stod Den lille Kastaniehest og holdt øje. Den var afkræftet og trængte til hvil, men også den skulle først på NisseBorgen, hvor den skulle være med til at tænde stjernen i toppen af Den Ædleste af Alle Graner inde i Den Store VERSAL. Den strøg ned gennem bakkerne, så kiggede den op på Den HimmelBlå, der var fyldt med tusinde stjerner denne julenat. Særligt en blikende varmt ned og takkede for den evige julefred …
På NisseBorgen var tralleriet allerede godt i gang. Julestemningen var tilbage for fuld styrke, nu kunne julefesten snart begynde …
Oppe fra Det Høje Tårn, hvor JuleKlokken bimlede juletoner, kunne De 4 HolyNisser høres …
… rør blot ikke ved min gamle jul …
Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul
Santa Ficho
Pssst, læs med i morgen 25. december …
