Snitte 24 – torsdag 24. december

Du kan være helt sikker på, at mange små nisser i dag er stået meget tidligt op, de har allerede vendt et kalenderblad og sidder nu og stirrer på, at lige netop deres kalenderlys skal skynde sig at brænde nummer 24 af, så de kan rykke direkte videre til juleaften …

Disse kære nissebørn undlader vi helt at fortælle, at godt nok skulle der den 24. december foregå en helt særlig afbrænding, men i Vox Rex’ verden var det noget helt andet, der snart ville bryde ud i lys lue. Derfor er de kommende linjer kun for de af vores læsere med den stærkeste juletro i behold! 

– Fart på, vi har jo ikke hele dagen, skyndte Vox Rex på De Blå IsBjørne og TørveTrillerne, der havde deres hyr med at losse de tusindvis af sorte vokslys af i VoxKabinettet. Der blev svedt og hostet for denne befaling, og straks det var gjort, gik andre igang med at pladsere dem i holderne på Den Ædleste af Alle Graner, hvor der indtil i dag havde siddet de smukkeste fine, hvide stearinlys. Det var ikke mange andre end Vox Rex – den selvudnævnte konge her på Mørkets Palads – der nød dette skue.

– Perfekt, frydede Vox sig, han kiggede op på træets top, hvor den ellers smukke sølverstjerne sad som et symbol på Den Klareste af Alle Stjerner. Stjernen havde han allerede givet en overhaling af voks, så den var lige så sort som udsigten til, at nisserne om føje timer kunne fejre julefest i Den Store VERSAL – den Vox Rex allerede havde omdøbt til VoxKabinettet. Vox Rex havde kronede timer.

– Og løbesedler og plakater? Han pegede rundt på De Blå IsBjørne, der kunne berette, at alt var uddelt og sat op, og vandringen af slidte, farveløse og opgivende nisser var begyndt. Inden længe ville alle være ankommet …

– Og så er det slut! lød det med stor selvtilfredshed fra den nye hersker … 

Den lille Kastaniehest – forsvareren af den gode, gamle jul – havde spurtet i timer. Nu kunne den se NisseBorgen – Mørkets Palads. I en skovtykning ikke langt derfra slog den ud af snesporet og forsvandt ind mellem kæmpegranerne. Trods omgivelserne var det ikke blot en nålestiksoperation, den skulle til at udføre. Nej, det var et nødvendigt offer, hvis nissernes ØnskeDalen fra i nat ikke ville komme til at hedde VanDalen!

Lige efter kastanjehesten fulgte JuleUroens skytsengle – fire på stribe, der for gennem snestormen. Under rådslagningen timerne inden havde de alle været enige om, at deres kræfter i første omgang skulle beskytte Den lille Kastaniehest, der netop nu lagde an til en nødvendig indgriben. Der skulle sendes nogle seriøse tanker op til Den Klareste af Alle Stjerner – kastanjehesten spejdede i den bælgravende mørke decembernat. Uden at sige noget søgte skytsenglenes glorier med fuldt blus henover Den HimmelBlå. Kunne de ikke bare ane en enkel stråle fra eller blot det mindste skær af stjernen …  

– Der! SukkerAlf råbte og pegede med sin sukkerstok – og ganske rigtigt det trænede engleøje havde spottet et glimt mellem det kulsorte skydække. Det havde bare at være Den Klareste af Alle Stjerner. Alle fires glorier tunede ind på samme skær deroppe. Man kunne se på Den lille Kastaniehest, at den tog bestik af det hele. Så begyndte dens røde følestikker at rotere, og der blev sendt tanker afsted …

Så vendte kastanjehesten siden til og strakte sin afbrændte, magiske stik i vejret! Stikken blev sat i svingninger, og så begyndte den at gløde – gnister sprang fra stikken og fløj om ørene på de fire skytsengle, der fløj rundt for ikke at blive ramt. Et brag af de mægtigste rystede hele skovtykningen. Al sne faldt fra kæmpegranernes grene. Så kom lyset, og alt omkring skovtykningen blev lyst helt op, strålerne skød mod det sorte skydække med en styrke kun et knudret, drilsk gavebånd om en fin gave kan gøre efter. Da lyset ramte skydækket ,måtte det have runget i selv de fjerneste egne af Unisseverset. Det her var kræfter, som kun forsvareren af den gode, gamle jul kunne lægge i et modangreb på Vox Rex. 

Skydækket var tæt og holdt stand – salve efter salve – fra kastanjehestens magiske stik, der glødede og røg. Den faldt om i sneen, men kom på stikkerne igen. Herpå fulgte en ny salve! Og denne gang måtte skydækket give fortabt. Langsomt men sikkert tonede Den Klareste af Alle Stjerner frem og nikkede anerkendende ned. Kastanjehesten faldt om, kræfterne var brugt, og dens magiske stik – nu en smule kortere efter kamp – sydede, da den smeltede ned i en snedrive.

– Kom, vi må hjælpe, råbte Gloria HarpenKlang til de tre andre. Og der er noget om, at alle gode gaver kommer oven ned, for alle fire styrtdykkede ned mod Kastaniehesten, der lå stille som en lille purk, der forlængst er gået omkuld og befinder sig i drømmeland. Skytsenglene fik tralvt …

Inde i VoxKabinettet var samlingen af de modløse nisser tæt på total. Her stod de uden noget tralleri eller udsigt til træskodans om Den Ædleste af Alle Graner og lyttede til Vox Rex, der messede til de tusindvis af sorte lys og deres sitrende coronaer. Dystert som udsigten til at forblive en trallende nisse med tophue og forspist topmave!  

– Uanset om I er positive eller snegative, så tæller kun mine – og coronaernes – befalinger fra i aften! Nu skal I holde afstand – glem alt om flettede fingre til dans om dette træ og alle jeres tossede traditioner! Det er slut! Her på Mørkets Palads tolereres ikke rødt og hvidt. Snart vil Unisseversets største julehadere ankomme her til VanDalen, og al mørke og kulde skal forenes … Vox Rex blev afbrudt!

Ind i Den Store VERSAL – VoxKabinettet – trådte både His Royal HighNis og AltNis! 

– Stop! 

Vox Rex ænsede dem knapt, men i sit hosteanfald, fik han dog sagt:

– Og hvem skulle stoppe mig? Vox Rex gnækkede grumt og kiggede på de sorte lys, hvis flammer begyndte at hvæse og coronaerne sitrede aggressivt. Den Ædleste af alle Graner var tæt på at kunne bryde i brand …

– Ægte julehjerter og nissevilje! råbte His Royal HighNis tilbage. Ikke noget du kender til, formoder jeg! Vox Rex rystede på hovedet – blev de latterlige nisser ved? Han var ligeglad og rakte sine arme frem, og flammerne i de sorte lys blussede op. Det smukke træ kunne antænde hvert et snekund! 

I det samme flænsede et lyn oppe fra Den HimmelBlå, og et skarpt, hvidt lys spredte sig over hele ØnskeDalen. Vinduer og skodder sprang op, så fulgte en isnende kulde helt ind i VoxKabinettet. Før Vox Rex anede det, væltede det ned med iskrystaller, der skar sig gennem coronaerne, der langsomt måtte give fortabt! Flammerne i lysene blev blæst ud …

Et øredøvende brag fik VoxKabinettet til at runge! Så ændrede det skarpe lys sig til et gyldent varmt skær, og så kom varmen – hed som nissernes feber og kogende som klejneolie …

Vox Rex skulle lige til at gøre en ende på His Royal HighNis, da AltNis trådte ind foran nissernes ægte konge! 

Vox Rex fnyste, men ændrede resolut retning, da Den lille Kastaniehest slog sine røde svovlstikker i gulvet og stillede sig foran AltNis! Vox Rex var i syv sind, så kastede han sig mod sine sorte vokslys og begyndte at messe til dem …

Kastanjehestens magiske stik trumfede Vox Rex og hans messen – et kuglelyn drønede mod den messende Vox Rex. Der kom ikke mere hjælp fra de sorte lys, der i varmen bøjede sig for nissevilje! Lyset fra Den Klareste af Alle Stjerner blev endnu varmere, og nu bøjede også Vox Rex – sort voks drev fra ham og de mange lys på træet.

Et skrig af fortvivelse kom fra Vox Rex, da hans knuede voksnæver blødede op og dryppende løb ned på gulvet, hvor det blandede sig med voks fra de smeltende lys – det hele blev noget af en kedelig suppedas! 

– I får mig aldrig, var det sidste Vox Rex fik sagt, før han smeltede ned i voksmasserne! Ved et nøje kig i den bløde, sorte voks kunne det trænede nisseøje se fodaftryk fra Vox Rex, der var på vej væk …   

I det stadigt tiltagende varme lys fik nisserne stille og roligt deres gode, gamle, varme kulør og venlige trallen tilbage. Nissernes sørgelige vattede filt så pludselig farverig og festlig ud igen. Varmen svedte feberen væk. Og det bedste var næsten lyden af trippende træsko, der var tegnet på, at de var tilbage – og ualmindeligt utålmodige for at tage hul på  deres elskede julefest her på NisseBorgen i Den Store VERSAL!

En jubel brød ud, og toppede, røde filthuer blev kastet op i luften, hvor fire meget travle skytsengle med de fineste, hvide lys i armene fløj ud og ind mellem de mange huer, mens de satte stearinlys i holderne på grangrenene på Den Ædleste af Alle Graner.

– Kom, lad os danse og feste! Lettet bød His Royal HighNis alle nisserne op til dans, mens han klappede AltNis anerkendende på skulderen og gav signal til Den lille Kastaniehest om at tænde stjernen øverst i træet. En rød svovlstik blev slået i gulvet, og fra den sprang en gnist, der for til tops …

I det selvsamme snekund, lyset fra stjenen spredte sig over nisserne, kunne de høre det første, tunge slag fra JuleKlokken oppe i Det høje Tårn. 

Nu var det endelig jul i ØnskeDalen!

 

Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul
Santa Ficho

Svar på dagens kalender- og ekstraspørgsmål

Hvad var næsten det bedste ved, at nisserne var tilbage i fineste form?

 

Ekstraspørgsmål 24. december: Hvad mente His Royal HighNis, skulle stoppe Vox Rex?