Snitte 24 – lørdag 24. december
Trods tidens fineste og smarteste kaner og kælke med den mest moderne teknik begået af den sirlige FinNis, så var det et afbrændt julelys og en pose med mel, som FlexNis havde sat på bordet nede i kælderen …
– Der er intet som nyslebne meder, der smøres med stearin – det får det hele til at gå ekstra ekstra hurtigt! Medemester FlexNis var højstemt, da han begyndte at øse med viden fra den såkaldte udviklingsafdeling. AltNis, der ikke huskede så godt længere var dog ikke i tvivl om, at han som purung nissepode også selv havde smurt sin kælk med stearin inden turen ned af de sneklædte bakker i ØnskeDalen, undrede sig! Det gjorde BizNis og FerNis også …
– Hvad nyt er der i det? Kom det fra alle tre omkring bordet.
– Det skal jeg sige jer. Smurte meder er fortsat en vigtig ting, men RenMel skal der til, hvis trækdyrene skal stå ekstra godt fast på isen. FlexNis tog en håndfuld mel og kastede den på bordet. Det støvede, så alle hostede! Mærk den ru overflade. Jeg siger jer, dette vil få vores kælke til at skyde en uhørt fart …
– Afsted, folkens! AltNis var første nisse på benene. Der var ingen tid at spilde – eller til at teste FlexNis’ mixtur af stearin og mel.
Den ene kane efter den anden med smurte meder forlod KørerSomSmurt I/S, og poser med RenMel dryssede fint foran spandet med rener, der red mod torvet inde i byen. Nu skulle alle nisserne ud af ØnskeDalen …
På vejen ind til torvet var det tydeligt for enhver, at den glødende masse nu havde gjort en del af sit arbejde, sneen i bakkerne var smeltet, og sjappet vand løb i stride strømme mod ØnskeDalen, der snart ville drukne i tøsne! Sikken voldsom trængsel og alarm …
Det kunne have været så smukt et syn – denne karvane af funklende flotte, røde kaner – så langt som øjet rakte, hvis ikke man lige kendte baggrunden for, at nisserne nu blev undsat.
AltNis’ mavefornemmelser – rakte fortsat længere end for smagen af LovelyNis gode bagværk – for var der en, der kendte til til de varsler, der var drønet mod ØnskeDalen denne december, så var det den vise, gamle nisse. AltNis huskede kun alt for godt Fatter Minus og de trusler hin december, der var skreget mod ham, dengang havde ypperstepræsten fra Minuspol lydt som en stukken julegris …
Det varede ikke længe, før kanerne kørte op samme sted, hvor Den lille Kastaniehest havde dannet en bræmme. Det gik overraskende godt – naturligvis vel hjulpet af lige dele stearin og mel!
Nede på NisseBorgen havde man kunnet følge med. Lettet var His Royal HighNis over at se nisserne slippe væk, før de stride strømme kom. Han selv blev som kaptajnen, der aldrig forlader sit juleskib! Men vindebroen blev rejst, ingen skulle true NisseBorgen, det sted hvor nisserne fejrede julefest den 24. december …
– Ha’ skreg en højstemt Fatter Minus til Den lille Kastaniehest. Der bliver ingen julefest i aften! Eller mere. Ja, nogensinde!. Julespillet er slut! Kådheden drev af Fatter Minus, for han havde en trumf i sin grumme tilrimede, kolde bagnæve!
I det samme løftede han sin arm i vejret – ild for op mod Den HimmelBlå og videre op i VildenSky, der skreg af fryd …
Gloria HarpenKlang og GabRiel undveg lige akkurat på vej ned fra det høje …
Lyden rungede videre i Unisseverset og nåede også kontinentet Minuspol, hvor lyden var et signal fra deres enehersker; Affyr slutstenen! På en enorm affyringsrampe blev der med besvær sendt en uhyrlig stor snekugle afsted. Endnu før den fløj ud over IsHavet mod ØnskeDalen, stod flammerne omkring den.
Så lo Fatter Minus igen hovent samtidig med, at han lod sine horder af lavtstående væsener fare mod Den lille Kastaniehest, der stod helt stille. Nu skulle den knuses med en sådan kraft som eller kun en lille nissepode, der får sit højeste gaveønske opfyldt, er i stand til!
Forsvareren af den gode, gamle jul tog bestik af situationen og gik et par rolige skridt frem!
Så svang den sin magiske afbrændte stik, der begyndte at ryge …
I det samme fulgte flere katastrofeblink oppe fra Den Klareste af Alle Stjerner, der ville sige noget. Kastanjehesten kiggede op – overrasket – og sendte samtidig et lyn afsted mod horden, men i forvirringen fløj lynet hen over dem. Kastanjehesten vaklede og faldt om i sneen. Afmattet lå den i sneen og kiggede op og forstod, at horden og Fatter Minus ikke var i nærheden af dens største problem, for en stor genstand – en meget stor genstand – nærmede sig ØnskeDalen.
Denne ville udslette alt i rødt og hvidt!
Den lille Kastaniehest missede med øjnene, budskabet var opfanget. Den måtte på stikkerne igen. I snekunderne før de første af Fatter Minus’ væsener ville springe på den, svang den atter sin afbrændte stik, og et nyt lyn sendte denne fortrop hinsides …
Atter på stikkerne tyndede kastanjehestens lyn på lyn ud i hoben af sagesløse kumpaner, der havde svoret at ville gå gennem ild og is for deres enehersker. Det så ikke spor at sjov ud, og Fatter Minus gjorde tegn til, at de skulle stoppe – og så kastede hans blålige nævner den hårdeste is mod Den lille Kastaniehest, hvis lyn stoppede isen.
Fatter Minus gentog – og igen lykkedes det en nu svækket kastanjehest at parere for den knusende is. Fatter Minus kom nærmere stålsat på sin mission!
– Hvad gør vi? råbte Basuno til SukkerAlf, der sværmede rund om Den lille Kastaniehest, der lå afkræftet i en snedrive …
– Hvad gør vi, lød det frustreret fra Gloria, da hun og GabRiel bare kunne se til, der lige under deres røde laksko foregik en ulige kamp om at forsvare nisserne i ØnskeDalen! Og denne kamp var nu i Fatter Minus vold!
Gloria HarpenKlang begyndte at klimpre på sin lille harpe – det var ingen symfoni – og GabRiel fik kæberne på gled, og så begyndte de begge at synge! Fatter Minus forstod sig hverken på sød musik eller englekor og blev så distraheret, at han skvattede rundt på den is, han lige han kastet foran sig.
Det gav Den lille Kastaniehest muligheden for atter at komme på stikkerne, men den kom op med fronten vendt væk fra Fatter Minus, der i det samme lod en knusende iskold tap ramme kastanjehestens krop. Den sank ned i snedriven igen og lå helt stille …
SukkerAlf var ved at tabe sin glorie og lille sukkerstok. Det skete bare ikke! Basuno, der skulle til at blæse Fatter Minus et stykke, mistede pusten. SukkerAlf fik signaleret til de to andre skysengle, at de skulle fortsætte, og så strøg han selv ned til Den lille Kastaniehest …
Englekor og -musik skar i ørene på Fatter Minus, men han var atter på benene og gik videre. Fatter Minus ville ved selvsyn betragte nisser og ØnskeDalen, når den i bogstaveligste forstand ville drukne i en strid strøm af sjap og tøsne, inden hans snekugle vil lægge sig over ØnskeDalen …
Ved en skrænt kunne han kigge ned i dalen og se vandet nærme sig sin endelig nistination. Fatter Minus vidste, at det blot drejede sig om minutter, før kæmpe kuglen ville dumpe ned i ØnskeDalen.
Så han syner eller? Fatter Minus forstod intet, var det ikke hundredevis af nissefyldte kaner, der allerede var oppe over bakkekammen? De skulle jo være nede i dalen – ikke her og slet ikke nu? Den ellers iskolde enehersker fik nervøse trækninger. Det var ikke en del af planen!
Det var heller ikke en del af planen, at Fatter Minus fra kontinentet Minuspol i det samme både blev ramt af en lille sukkerstok, en messingtrompet og to små glorier i nakken! Eneherskeren klaskede sig selv i nakken og slog ud efter det, han troede var julefluer på afveje. I det samme så Fatter Minus en roterende og rygende afbrændt stik på nissernes kastanjehest sende et lyn mod ham – og det med sådan en kraft af Den HimmelBlå blev oplyst i snemiles hvide omkreds.
Og så fulgte braget, der fik Fatter Minus til at vakle lige i det, han ville have kastet nådesløs hård is i uhørte mængder mod lynet. I stedet faldt den grumme julehader om, og is for ned ad bakkerne og videre til i ØnskeDalen, hvor de stride strømme at sjap og tøsne meter for meter atter genvandt favoritkonsistensen – fast form!
ØnskeDalen var reddet fra en syndflod …
Det var noget, den kilometer lange nissekanekaravane forstod. Nissehuer fløj om deres store ører, en trallen begyndte, og det samme gjorde skøn bjældeklang, da kanerne for tilbage over isen i bakkerne – endda meget stærkt, kan du nok forstå, kære læser, for stearinen og RenMel med flour power holdt stadig stand!
– Tumpede og tophuede nisser! Fatter Minus forstod ikke sit eget held!
For ØnskeDalen var ikke reddet for den kæmpe store snekugle, der i samme øjeblik mørklagde Den HimmelBlå og om føje snekunder ville udfylde hullet og dække ØnskeDalen nådeløst og for bestandigt. Kanerne med nisser var allerede langt i ØnskeDalen, da de kiggede tilbage og op og nu blot kunne se til, at en hel verden snart ville styrte ned over dem …
Fatter Minus skreg sin endegyldige sejr ud!
Og han skreg endnu mere, da Den lille Kastaniehest i fuld ridt red lige mod ham med sådan en kraft, at han efter stødet ikke længere var ved sine fulde fem!
Så begyndte han sin flugt – han behøvede ikke at se denne happy ending! Han kunne ikke stille noget op mod kræet med de tre røde svovlstikker. Men nissernes forsvarer kunne til gengæld heller intet gøre mod det, der nu tordnede ned mod nisserne …
Den gigantiske kugle var nu kun femhundrede, hundrede, femoghalvfjerds, halvtreds, ja så godt som ingen museskridt fra sit fatale nedslag, da en uforklarlig samhørighed mellem Den lille Kastaniehest og Den Klareste af Alle Stjerner – et sted omme bag snekuglen – bandt deres kræfter sammen til en styrke, ingen nisser nogen sinde ville have troet mulig!
Lys, bulder og brag – fulgt at en kæmpe eksplosion og et inferno af røg og hvid aske af sne og is blev skudt ud til alle sider. Faren var med et pulveriseret. Så blev der helt stille!
Bag millioner af snefnug strålede den Klareste af Alle Stjerner nu funklende klart!
Nede på NisseBorgen og blandt nisserne i kanerne og resten af ØnskeDalen lignede dette virvar nu det skønneste snevejr, de kunne tænke sig på en 24. december og som optakt til endnu en skøn julefest i Den Store VERSAL …
De første tunge klokkeslag klang så smukt fra Kimen – nissernes juleklokke – oppe i Det Høje Tårn på NisseBorgen. En højtidelig fanfare fra TromPeter fulgte, og så istemte De 4 HolyNisser deroppe og forkyndte i skønsang, at nu var det atter jul!
Klokkeslagene og korets sang spredte sig i hele ØnskeDalen og videre ud i Den Hvide Verden – og til resten af Unisseversets fjerneste afkroge …
Trods modgang og en december så svær skabt af endnu en af Unisseversets grummeste julehadere, var der atter julefred i ØnskeDalen!
Derfor varede det heller ikke længe, før nissernes hjertevarme trallen blandede sig med klokkeklangen, der sjældent havde lydt mere befriende for julens for altid trofaste nisser.
De Høje Hvide Porte ind til Den Store VERSAL røg på lige så hvid gab – som kun skytsenglen GabRiel ville kunne overgå. Det strømmede ind med forventningsfulde nisser, der nu glædede sig til den snarlige julemad, juledans og ikke mindst, at Den Ædleste af Alle Graner smukt dekoreret med SølverHår og hvide lys sammen med den smukke stjerne ville blive tændt …
Og tændt det blev den! Snart gik nissedansen og julefesten atter sin vante gang rundt om træet!
Endelig! Endelig var det jul – deres gode, gamle jul!
Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul
Santa Ficho
