Snitte 25 – Torsdag 25. december
SNEPILOG
Det blev en prægtig julefest oppe på NisseBorgen!
Trods mødet med Crudelis og alt hans væsen, var han trods alt – formentlig – over De Hvide Bjerge – igen. Fred være med ham og alle hans mænd. Om de stak samme vej eller blot benyttede lejligheden til at splitte med herskeren over Den Hvide Verden, lader vi også stå hen i det uvisse …
Men det fortællingen om årets julefest ikke!
Oppe i NisseBorgens Det Høje Tårn havde De 4 HolyNisser sunget julebudskabet ud til resten af Unisseverset, bag dem havde kongens trompetere stået med lange glastrompeter. De havde lydt lige så himmelsk og frydefuldt som selve julebudskabet! Det hele blev krydret af store, tottede snefnug, der denne julenat var blevet ved med at falde i ØnskeDalen, hvor den hårde, kolde is snart var forsvundet …
Det hele lignede et julekort af den flotteste slags!
I Den Store VERSAL, hvor Den Ædleste af Alle Graner var blevet skånet, stod det mageløst flot med al sit SølverHår på. Her havde fire udmattede skytsengle, der med stolthed havde været med til at sikre nissernes julefest, haft travlt med at tænde de slanke, hvide lys – det så så smukt ud. Ikke et øje havde været tørt, da Den lille Kastaniehest havde slået en af sine røde svovlstikker i gulvet og antændt en gnist – SukkerAlf bar denne gnist op til symbolet på Den Klareste af Alle Stjerner i toppen af granen.
Fugtige nisseøjne sendte tårer ned af kinderne, for hvor blev der sat ekstra pris på lige netop denne julefest.
Så begyndte alle nissetræskoene at gungre i de royale gulvplanker, nu kunne nisserne ikke vente længere! Dansen om træet begyndte – og den blev ved hele julenat! LovelyNis tog AltNis og BizNis i sine hænder og bad nissebørnene komme med – Den lille HappiNis kravlede efter dem, det bedste den havde lært …
LovelyNis satte pris på, at de mest skattede nisser i hendes verden, var lige her med hende. AltNis knugede hendes hånd retur, hans smil var ikke til at tage fejl. Den gamle, vise nisse var her …
BizNis sagde ikke noget, men var det ikke som om, at AltNis havde et særligt lys om sig? Var der ikke en svagt lysende aura? Ellers var det blot skæret fra alle lysene på Den Ædleste af Alle Graner?
Underligt!
Deres øjne mødtes flygtigt. Det var som om, at AltNis sendte BizNis en bøn – dette er vores hemmelighed. Lad den forblive sådan! BizNis forstod ikke helt. Så følte BizNis et velkendt klem fra AltNis’ venlige hånd. Det sidste var BizNis sikker på – det med glansen lige pludselig ikke …
Men AltNis var her. Det var det, der talte.
Der blev spist, sjunget og drukket. Det var sådan en skøn julefest!
Mange timer senere, da utallige kaner kørte nisserne hjem til deres lave hytter –nu igen med tykke lag af puddersne på tagene – var de en sand fryd for alle store nisseører, at høre bjældeklangen i hele ØnskeDalen!
Da nissefamilien endelig nåede hjem på SnabelADotComBlotind 24 var det skønt, at se AltNis skynde sig tilbage i sin store stol foran kaminen, han skulle lige skrive et kapitel i sin store, tunge læderindbundne bog inden han også ville hoppe i kanen …
Lige inden LovelyNis forlod den varme julestue, vendte hu sig om og betragtede sin kære, gamle onkel. Det var som om, at der var et blødt lys omkring AltNis. LovelyNis slog hen, det måtte være skæret fra kaminilden.
Forsvareren af den gode, gamle jul var allerede ude på EvigHeden, hvor den nød de store vidder og det flotte snelandskab – det havde været nogle grumme opgaver, den var stillet over for denne december. Nu skulle den også samle nye kræfter …
Inden den stak i rend mod de mystiske KastanjeSkovene og videre ud på pynten ved den lige så mytiske SvedenStik, hvor ingen nisser havde været, kiggede Den lille Kastaniehest op på det smukkeste himmelhvælv med tusindtal af stjerner. Deroppe blinkede Den Klareste af Alle Stjerner ned til den …
Den lille Kastaniehest nikkede og sendte en julehilsen retur …
Rør blot aldrig ved nissernes gode, gamle jul!
Klop, klop, klop …
Santa Ficho
