Snepilog – søndag 25. december

Det blev på mange måder et brag af en julefest!

Maden smagte som kun vor moder forstår at trylle i et køkken, de gamle juletravere blev sunget med begejstring og en klang så fin som iskrystal. Gaverne passede som julesok i nye træsko, og mangen en begejstret nissepode fik sin første toppede filthue i skøn, klassisk rød – ja selv i juledesserten var den fineste mandel smuttet over på tallerkenen tilhørende ØnskeDalens heldigste morbroder – den gode, gamle juls traditioner bestod med juleglans!   

Herligt!  … rør blot ikke ved min gamle jul …

Så til trods for en grum december med trængsel og alarm festede nisserne til langt ud på julenatten.

Og godt nok var Den lille Kastaniehest traditionen – lige så tro – med til at tænde stjernen på Den Ædleste af Alle Graner. Men svækket af kampen og brugen af sin magiske afbrændte stik, behøvede den ro til at komme til nye kræfter. Så da skoven af nissetræsko trampede over plankerne i Den Store VERSAL, forlod nissernes ukuelige forsvarer stille NisseBorgen …

Ude i den skønne julenat, der gavmildt delte ud af tottede snefnug oppe fra Den HimmelBlå, var Den lille Kastaniehest igen på stikkerne med kursen sat mod – rigtigt gættet, kære læser – først EvigHeden og så helt sikkert videre mod den sagnomspundne SvedenStik og KastanjeSkovene, hvor den skulle komme sig …

De fire skytsengle havde også haft deres at kæmpe med, men en opgave manglede:  

De skulle nemlig indsamle de nedbrændte slanke, hvide lys på Den Ædleste af Alle Graner. For julelysene ville i genbrugens klare stjernetegn for fremtiden blive brugt til at smøre mederne på nissernes kaner og kælke …

Da opgaven var udført, fløj SukkerAlf, Gloria HarpenKlang, Basuno og den evigt trætte GabRiel, ud i decembernatten og direkte hjem i den varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24, hvor de med englefart fik hægtet sig fast i deres ophæng og begyndte at dingle. Intet skulle få dem på vingerne mere denne december.

Endelig var de tilbage i JuleUroen – og julefreden hægtede sig på!

Om julefreden holder – eller holder op igen – vil et nyt eventyr fra hele Den Hvide Verden måske åbenbare … 

Klop, klop, klop …
Santa Ficho