Snepilog – lørdag 25. december

Trods en lang decembers grumme oplevelser, så fik nisserne og alle de finurlige nogen i ØnskeDalen alligevel den bedste julefest af alle!

NisseBorgens Den Store VERSAL havde set langt bedre dage, men et var murværk, noget andet var, at Den Ædleste af Alle Graner stod rank og strålede med juleglansen – SølverHåret!

JuleKlokken havde bimlet med til langt ud i julenatten, hvor nisserne efterhånden have fået danset af til festlig julemusik med Den lille SneMone og The MistelTeens. Nissernes runde maver var et synligt bevis på, at de trods manglende juleforberedelser heller ikke havde mistet lysten til den gode julemad, der trods alt var blevet serveret for dem i løbet af aftenen.

På vej hjem til deres alle hytter, tænkte mange på, hvor tæt det skønne nisseliv havde været på sit endeligt. Det måtte aldrig komme så vidt en anden gang. Unisseverset var jo vidunderligt – og forunderligt! Hvorfor kunne alle ikke blot elske den hjertelige varme i ØnskeDalen og i resten af den hvide verden? Det kunne nisserne slet ikke få ind under deres toppede filthuer! Evig fred!

I løbet af julefesten havde Den lille Kastaniehest og JuleUroens fire skytsengle holdt en lille rådslagning. For en stund måtte de tro på, at Kolossen fra KuldSkær var væk – om ikke andet drevet tilbage til sin lille enklave …

Men der var endnu en vigtig opgave, skytsenglene fik i gave. De skulle i nat flyve tilbage mod Englenes Skær og plante små totter af SølverHåret på de syv klipper, så Englenes Skær igen kunne sikre, at nissernes juletradition kunne fortsætte i mange mange generationer …

SukkerAlf, Gloria, Basuno og GabRiel forlod stille julefesten og drog på deres sidste opgave. Efter den ville de bare skynde sig hjem til SnabelADotComBlotInd 24, hvor de glædede sig til igen at kunne hænge ud og dingle i JuleUroen i den varme julestue! Det var det fromme ønske, de alle fire ønskede sig allermest. 

I englefart var de ude af ØnskeDalen, og så begyndte de at synge i kor:

Så vandred’ vi oppefra og ned
På denne himmelske stige,
Den HimmelBlå blinker julefred
Til dem, den efterhige,
Åb’n porten til NisseBorgens led,
Når vi genser ØnskeDalens rige!

Hvad disse skytsengle sang i verden ud, snart alle små nisser skulle synge! 

I sneen under dem løb en hårdt prøvet forsvarer af den gode, gamle jul. Den kiggede op på de fire skytsengle, og lod i begejstring sine røde følestikker rotere. Efter nogle snemil med følgeskab i det højeste, skar den over EvigHeden med retning videre ud mod KastanjeSkovene og SvedenStik.

Den lille Kastaniehest skulle samle kræfter – og hvem ved, måske forsvareren af den gode, gamle jul kommer tilbage med fornyet styrke og er klar til nye eventyr? For selv om Unisseverset denne nat var lutter julefryd og julefred, så ville ØnskeDalen med al sandsynlighed atter blive udfordret …

Før kastanjehesten forsvandt i horisonten, vendte den sit hoved og kiggede op på Den Klareste af Alle Stjerner, der blinkede tilbage og ønskede glædelig jul!

 

Klop, klop, klop …
Santa Ficho