Snepilog – fredag 25. december

Er det ikke oftest sådan, at det er, når man er mindst opmærksom, at man skal træde mest varsomt – ligegyldigt om man er født med træsko eller nissestøvler på – men også når man som Vox Rex havde været på listesokker i sit nederdrægtige forsøg på at hævne sig over His Royal HighNis på NisseBorgen og derved alle nisserne i ØnskeDalen.  

Nu gik det heldigvis med et både positivt og snegativt udfald. Dette afhængigt af, hvilke øjne, der ser …

Derfor nyder vi i fulde drag på denne julenat det snegative udfald: Vox Rex var forsvundet i de sorte voksmasser og formentligt opslugt eller flygtet – og væk var også snepidemien! Befriende for hele ØnskeDalen, hvilket i sig selv – isoleret set – sjovt nok også er positivt! Kun tiden vil vise, om der kommer mulige senfølger. Den potentielle fare, vælger vi på denne højhellige nat, ikke at tænke på! Omvendt kan du, kære læser, være helt sikker på, at den gamle, vise nisse og de fire skytsengle fra JuleUroen – inkluderet den ellers evigt trætte GabRiel – vil holde et særdeles vågnet øje med sådan en mulig udvikling. 

Men for en stund – og i hvert fald i aften – blev lettelsen omsat i en julefest, der fik de brede planker i Den Store VERSAL til at gungre af træskodans. Nøøj, hvor nisserne havde savnet at kunne slå sig løs og bare nyde! og de var der allesammen for at fejre at alt fortsat var i hvidt og rødt. De tusindvis af slanke, hvide lys på Den Ædleste af Alle Graner havde vel aldrig spredt så meget lys  og glæde! Og deroppe øverst i det prægtige træ havde skytsenglene hægtet sig fast i et par grene, og hang nu bare og dinglede – de var også mere udkogte end glemte grydekartofler over fuldt blus – endelig kunne de også slappe af! Intet var vel bedre, når de samtidig kunne høre den fortsatte bimlen fra JuleKlokken oppe i Det høje Tårn, der gennem hele julenatten lod forstå, at julen netop nu blev fejret i Unisseversets juleste sted, ØnskeDalen. De 4 HolyNissers fine stemmer stemte i med sang om det smukke julebudskab …

De grummeste skurke, der ellers havde været på vej fra de goldeste og koldeste fjernes egne af samtlige kontinenter af Unisseverset vendte om. Kunne Vox Rex ikke holde stand, så var det ikke lige nu, at disse julehadere skulle slutte sig til ham. Det måtte blive på et andet tidspunkt, når nisserne mindst ventede det …

Den lille Kastaniehest, der med englenes hjælp var kommet sig i skovtykningen, og derfor havde kunnet få lyset fra Den Klareste af Alle Stjerner frem, så denne kunne hjælpe til med at fordrive Vox Rex, havde allerede forladt julefesten – den behøvede de trallende, tophuede og tykmavede nisser med sund kulør i kinder og klæder slet ingen hjælp til. Kastanjehesten jul nød sit ridt gennem snevejret, der skulle ende ude ved KastanjeSkovene og SvedenSti – alfarvej fra ØnskeDalen, hvor forsvareren af nissernes gode, gamle jul snart skulle komme til nye kræfter, efter dens brændte, magiske stik, havde ydet sit. I vinden kunne der høres frydefulde toner…

Lille stjerne, lille stjerne
hvor mon du er
uanset hvor i det fjerne
kast dit blink ned lige her
lille stjerne blandt stjernevrimmel
vink til mig fra din himmel …

Den Klareste af Alle Stjerner funklede ekstra oppe på Den HimmelBlå og nejede, så sendte den stråler med varme tilbage til kastanjehesten med de tre røde svovlstikker, der nu red over EvigHeden og blinkede tilbage. Det var i sandhed en særlig, kærlig julenat!

Klop, klop, klop
Santa Ficho