Snitte 3 – tirsdag 3. december
– Nøøøj, det er altså bare så bidende koldt!
Hjemme i nissehytten på SnabelADotComBlotInd 24 for en af JuleUroens fire skytsengle, Gloria HarpenKlang, gennem den varme julestue tilbage til de tre andre. Hun havde ellers næsten lige haft lyst til noget frisk luft – men det var alligevel blevet for koldt!
– Så koldt kan det vel heller ikke være, kom det søvndrukkent fra den evigt trætte GabRiel. Den lille skytsengel havde godt mærket vippet i JuleUroen, da Gloria var lettet, og nu hvor hun hægtede sig på sit ophæng igen. Det var en rar fornemmelse sådan lige at blive gynget lidt i søvn igen.
– J, jo-jo, jo, det er, kom det klaprende tilbage. Glorias kæber kørte op og ned som stemplerne i det gamle julelokomotiv, når JuleToget var oppe i topfart …
Varmen fra den knitrende kamin nåede snart op til JuleUroen, der hængte oppe under et af hanebåndene. Gloria begyndte at tø op … d, det-det, det var dejligt.
Nede i julestuen var der atter liv. AltNis og nisseungerne var også kommet tilbage efter deres kaneridt. At dømme på nisseungernes opstilling lige foran kaminen med lapperne fremme mod varmen kunne kun betyde, at Gloria havde ret …
– Ih, hvor var det sjovt – og hundekoldt! råbte nissepoderne ud til LovelyNis i køkkenet!
AltNis stemte i, ja, det er godt nok blevet koldt. Sådan, synes jeg ikke, jeg har mærket det før. Slet ikke på denne tid af året. Meget underligt ….
– Jamen, så er det godt, at jeg har lunt hjemmebag og kakao …
AltNis stak næsen frem og tog en forsigtig indånding. Det duftede himmelsk.
– Skynd jer ud og hjælp til unger, nåede den gamle onkel lige at få sagt, inden han dumpede ned i sin store, tunge læderstol. Åh, det var godt at være tilbage på den vante plads. AltNis kløede sig let i skægget, men hvor var det dog koldt derude. Den gamle, vise nisse rakte ud efter sin store, tunge læderindbundne bog. Den bog, der indeholdt alt om livet i hele Unisseverset siden den første sne. Han ville lige …
– Så er der varm kakao …
Nu var det tid til at hygge! AltNis lod den tykke bog ligge, kulden og den tidlige sne var alligevel nok blot tilfældigheder …
Men AltNis tager fejl. Det skal vi snart åbenbare, kære læser …
Tilfældighederne med kulden og sneflokkene var nemlig lige så mikroskopisk som, at nisseungerne ikke skulle finde sig hver en mandel i julegrøden juleaften og, at AltNis ikke ville pakke et par hjemmestrikkede, rød-grønne vintersokker ud samme aften. Intet var tilfældigt.
Det samme tænkte den snarrådige SukkerAlf oppe i JuleUroen …
SukkerAlf var nemlig god til at lægge ting sammen også, når der var noget på færde. 2 og 4 gav nemlig ikke altid 24!
– Vil I med ud, spurgte SukkerAlf de tre andre, mens han hægtede sig af. Deres blik var om muligt endnu køligere end kulden derude, så den lille skytsengel fløj ned i stuen, skyndte sig forbi kaminens brændeknuder og for så op gennem skorstenen og ud i i det fri.
Wow, det var godt nok …
Ja, det er koldt derude. Man må gå og flyve sig varm, når en vis julehader virkelig strammer sig an og slår sine knuder! Denne julehader er nemlig parat til at bringe nisselivet langt under frysepunktet og til noget helt særligt – og langt fra ønskværdigt! – denne december.
SukkerAlf skød en flot fart gennem infernoet af snefnug, nu ville den lille skytsengel se sig omkring …
Her blæser vi hastigt videre
Santa Ficho
