Snitte 4 – onsdag 4. december
– Nøøøj, er du så vimmer for en svimlende decemberkulde!
SukkerAlf fra JuleUroen fløj afsted i en kulde, den snarrådige skytsengel ikke kunne genkalde sig, han nogensinde havde fløjet i. SukkerAlf var også på nippet til at vende om til den varme julestue, men et eller andet sagde ham, at han hellere måtte bide kæberne i og fortsætte …
Dens lille glorie blev tændt, og så forsøgte SukkerAlf at finde vej gennem infernoet af sne. Det var ikke længere blot små skarpe snefnug, der ramte ham i farten. Nu var det store totter af sne, der kom væltende ned fra Den HimmelBlå …
Tak for iskaffe!
SukkerAlf ville helt ud til IntetHeden, hvor kastanjehesten var, for bedre at kunne danne sig et overblik. Det var godt nok en strid flyvetur derud. SukkerAlf skærmede sig mod sneen, men til trods for det tykke snefog kunne SukkerAlf ikke undgå at se, hvordan sneflokke nærmest kom væltende og rullende direkte mod ham. Det var som om, at sneen ikke længere kom ovenfra! Hvilket særsyn og meget mystisk!
SukkerAlf behøvede et hvil og dalede sikkert ned – ikke i skjul – men i en store drive. Helt nede ved jorden var det som om, at den lille skytsengel kunne mærke nogle bump? Kunne være en slags trampen alfarvej derfra? SukkerAlf lagde øret helt ned i sneen og var ikke længere i tvivl. Det var helt sikkert noget eller nogen, der kom marcherende …
Hvem kunne det være?
Ja, hvem mon det er, kære læser? For indeværende er det eneste, vi kan røbe, at det ikke er noget eller nogen, der er inviteret til en hyggelig julekomsammen. Ej heller er det noget, eller nogen, der kommer med hjertevarme og juleglæde! Men et er sikkert, og det er, at det er den slags uventede noget eller nogen, nisserne helst ville ønske gøre stop alle andre steder end i ØnskeDalen …
Men det er ikke alle ønsker – ikke en gang i ØnskeDalen – der opfyldes!
SukkerAlf havde rejst sig og var klar til endnu en flyvetur. Lyskeglen fra SukkerAlfs lille glorie steg til vejrs, snurrede rundt et par gange og strøg så videre med lysets hast. Nu ventede IntetHeden og Den lille Kastaniehest!
Hjemme i den varme julestue helt oppe under loftet i JuleUroen, hvor de tre andre skytsengle dinglede rundt, havde Gloria HarpenKlang stadig ikke helt fået varmen – men det fandtes der råd for.
– Jeg smutter lige! Trompeteren Basuno og GabRiel knapt ænsede hende, men nikkede
bare – den evigt trætte GabRiel indlysende mest! Og med et var Gloria smuttet som den fineste mandel!
Gloria drønede lige rundt i julestuen, inden hun flød videre ud i en gang, hvor hun maste alt det hun kunne, så lågen ind til LovelyNis’ kammer lige akkurat tillod Gloria at kommer ind. Gloria skuttede sig, men fandt hurtig over til, hvad hun vidste ville give hende varme. Det var det lille røde skrin på natbordet ved LovelyNis’ seng.
Gloria fik låget op og straks begyndte Glorias helt egen drømmeengel at spille på sin store harpe. Det var HarpenGut med de store krøller. Og ikke nok med at HarpenGut spillede, han drejede også rundt på sin fine blanke messingplade …
Åh, hvor skønt, nærmest dånede Gloria – hun fik varmen i løbet af ganske få snekunder – ja, faktisk var Gloria tæt på at nedsmelte! Hun fattede sin egen lille harpe og spillede med, det bedste hun kunne … træet tændes påny, nu’ det jul i land og by og Guds engle små klæ’r sig festlig på …
Det ville Gloria også gøre, når de alle snart skulle til julefest på NisseBorgen. Måske det så kunne blive til en dans med HarpenGut? Det var i hvert fald Glorias fromme juleønske!
Gloria vinkede til HarpenGut, da hun var smuttet gennem sprækken i lågen, hun havde fået varmen og fløj tilbage i JuleUroen.
Et er som tidligere nævnt ønsker, men noget andet er, at disse ikke altid går i opfyldelse! Der er i hvert fald nogen eller noget, der er på vej mod ØnskeDalen, der vil gøre sit eller deres til, at Gloria og alle nisserne ikke får opfyldt ret meget, endsige noget – reelt slet intet!
Her drømmer vi os også bare videre
Santa Ficho
