Snitte 4 – fredag 4. december

Skikkelsen havde tændt sit sorte vokslys, og op fra vægen steg en hvæsende flamme, i lyset derfra kunne man nu igen fornemme de kolde, golde omgivelser og vokslyset tronende på en piedestal. En messende tale til det sorte lys begyndte:

– Oh, coronaaaa om den sorte voks og steariiiin oplys mig, hvem skal smage min mediciiiin? Hvem skal nu føle skavaaanker og glemme alt om juuuletanker? Hvad er det næste, der vanker? Stemmen trak i ordene, mens han hviskede sine spørgsmål. 

I coronaskæret omkring vægen viste sig skiftevis nogle tegn og bogstaver, skikkelsen stirrede intenst inde fra sin hætte og satte dem sammen og nikkede. Lyset havde hvæst, skikkelsen var klar til sin næste grumme gerning. Storhostende – og hivende efter vejret – og alligevel var det med en stor tilfredshed, at det sorte lys blev pustet ud – host-host! Skikkelsen var videre … 

Hjemme i nissehytten på SnabelADotComBlotInd 24 var der omvendt både lunt og hyggeligt. AltNis sad stadig og bladrede i sin store bog. Ikke så målrettet som han selv kunne have ønsket sig. Kunne han dog bare sætte sin finger lige på den side, hvor hans bange fornemmelser kunne fortælle ham, hvad det var, han stadig ikke kunne finde rede på. AltNis grublede og tænkte om der ikke engang havde været … 

– Onkel, kan du ikke fortælle en julehistorie? Det var LovelyNis, der stod i døren til køkkenet, rundt om sig drønene AugustiNis – der nu var en stor pige i hvert fald i følge hende selv – og den mindre, men dog stadigt større ChristiaNis, og efter ham kom Den lille HappyNis kravlende. Jeg skal til at bage, så jeg tænkte …

AltNis og kiggede op fra sin bog og henover sine læsebriller:

– Det er da lige det, jeg vil, kom unger! Sæt jer, så skal jeg fortælle jer en utrolig historie fra den december for mange vintre siden, hvor vi sad fast i Pakke-Isen med juleskibet Santa Julia langt ude i IsHavet … de tre nissepoder spærrede øjenene op, og de små, varme ører nærmest blafrede af nysgerrighed.

– Var-det vel-ik’-os’-ik’-noget-værre-noget? kom det storsmilende fra Den lille HappyNis …

– Jo, det var det, sagde AltNis, men nu skal I høre! Deres onkel begyndte at fortælle sit eventyr fra de koldeste egne af Unisseverset.

Inden LovelyNis var tilbage i køkkenet, bankede det på hovedlågen, jeg åbner, sagde LovelyNis. Hverken AltNis eller nisseungerne hørte noget, de sad allerede godt parkeret midt i Pakke-Isen. 

Ude ved hovedlågen var der ingen. Underligt, LovelyNis var da sikker på, at det havde banket på. Hun trådte ud og kom til at støde foden på en lille, fin pakke, der stod lige foran lågen. LovelyNis bukkede sig og tog pakken op.

– Næ, hvor fin! Pakkens flotte, sorte silkebånd nærmest skreg på at blive trukket i …

LovelyNis kunne naturligvis heller ikke dy sig og begyndte at trække i båndet, der slap sit greb om pakken. Hvem kunne den være fra? Der var intet kort ved, men LovelyNis havde en svag anelse om, at pakken var til hende. Hvorfor havde BizNis ikke blot selv givet hende den? BizNis var og blev den fortravlede nisse, så han var nok allerede videre på vej til kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S. LovelyNis skyndte sig ind, hun var spændt på, hvad pakken gemte på …

– Hoooooost, lød det igen oppe fra JuleUroen! Beklager venner, men jeg er altså ikke helt oppe på tåspidserne. Det var Basuno, der godt nok også så noget udkogt ud. Hans hosten var blevet værre. Og selv om Gloria HarpenKlang syntes det var lidt synd for Basuno, så hægtede hun sig af JuleUroen og pegede ned på AltNis og ungerne, hun ville ned og lytte med.

– God idé, så napper jeg en lur, sagde Basuno og håbede på, at han snart var frisk igen. 

Den evigt trætte GabRiel, der hængte ud lige ved siden af Bausno, ønskede lige et kort snekund, at det var ham, der var ramt af al den hosten, så kunne han have nappet en tiltrængt lur – en ekstra lur vel at mærke. GabRiel var nemlig en af de få skytsengle, der nærmest kunne komme sovende til det meste … 

 

Lur os om ikke, der sker noget i morgen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvor viste sig skiftevis nogle tegn og bogstaver?