Snitte 4 – søndag 4. december
Lille stjerne, lille stjerne
lige der du jo er
højt oppe i det fjerne
kaster dit blink ned lige her
lille stjerne blandt stjernevrimmel
vinker til mig fra din himmel …
Det var AugustiNis, der stod og nynnede en af nissefamiliens gamle julesange, mens hun førte stjernekikkerten rundt og rundt for at finde noget ekstra spændende oppe på nattehimmelen.
– Os mig, ChristiaNis møvede på for at komme til! AugustiNis daskede sin lillebror væk, så hun kunne få ro til at tune ind! Sådan! Nu stod det hele lige så skarpt, som var det vor moders forskærerkniv i hendes køkken.
Der blev søgt rundt. Hov, hvad var det, der var pludselig viste sig?
– Wauvv, var det en planet …
– Bøh! skreg ChristiaNis og grinede, så tårerne trillede ned ad hans kinder med en fart, man ellers kun så, de bedste kælke kunne skyde, når der blev kørt om kap i de sneklædte bakker omkring ØnskeDalen. Så stak han hovedet frem fra kikkertens munding og smilede …
– Payback med rente! ChristiaNis hoppede ned fra stjernekikkerten.
– Nåh, du! Det skal du få betalt. AugustiNis trak sin lillebror til sig og gav ham et kram slash knuckles slash bombe. Sjovt som fingerfærdighed rækker lige fra at klippe sirlig julepynt til gadens håndtegn. Nå, men sådan er der så meget, og nu kommer der mere!
ChristiaNis fik lov til at kikke med …
– Wauw! stemmen flød over af begejstring.
Både Gloria HarpenKlang og Basuno kiggede også begejstret på hinanden. Der var intet som at se et nissebarn med glæde og begejstring. Hvilken fryd det var. Begge skytsengle kendte indlysende til himmelhvælvets mangfoldighed. Det lå ligesom i det at være engel og sendt fra Den HimmelBlå. Makkerparret lettere og satte sig på karmen ved det åbne loftsvindue og kiggede ud.
Hvad var nu det? Lys for hen over dem …
– Så, du det, råbte ChristiaNis. Der var ild i himmelen. Han fjernede øjet fra kikkerten, og AugustiNis søgte nu efter ilden.
– Du er vist noget af en spilopmager. Hun kunne ikke se noget, og slog det hen.
– Jamen, det er rigtigt, jeg så det selv. Først var der mørkt, så var der ild, og så blev det mørkt igen. ChristiaNis slog ud med hænderne …
– Og lige om lidt er det rigtig mørkt, for det er langt over din og din sengetid. Godnat! Det var LovelyNis, der ubemærket var kommet op på loftet og nu stod lige bag nissebørnene.
ChristiaNis og AugustiNis vidste, at den kamp ville de aldrig vinde over deres tante, så de listede af. På vej ned skyndte AugustiNis sig at nappe den gamle bog om den der ast-SNE-roide med under armen …
I det LovelyNis gik hen for at lukke vinduet, var Gloria og Basuno allerede lettet og forsvundet ud i mørket. For ChristiaNis havde haft ret, der var helt sikkert noget, der ganske kort havde lyst op, og nu var forsvundet et godt stykke uden for byen. Måske det var faldet ned ude i ØnskeDalens bakker. De to måtte lige tjekke, hvad det mon kunne være?
Skytsenglene tændte deres små glorier, og så drønede de gennem luften …
Det var ikke helt forkert antaget, det med nedslaget ude i bakkerne omkring ØnskeDalen!
For langt ude i de sneklædte bakker var der nu ikke bare et, men to tydelige beviser på, at
den tykke sne nærmest var pløjet op. Her lå nemlig to gigantiske sydende kugler tynget halvt ned i jorden. På afstand lignede det to lidt for velbagte æbleskiver, der skulle have haft betydeligt mindre varme på æbleskivepanden …
Men tro mig, kære læser, det er ikke abnorm og fejlslagen julebageri, der er ankommet. Slet, slet ikke …
Der er vist ved at gå julekage i det meste …
Santa Ficho
