Snitte 4 – lørdag 4. december

Stemmen nede fra foden af klipperne råbte igen op til skikkelserne, der i stjerneskæret nærmest så isblå ud. De fortsatte med at rive og flå i SølverHåret uden hensyntagen til, at nisserne fra Santa Julia jo ellers skulle bruge SølverHåret – nok ikke tilfældigt! 

Det var som om, at når stemmen råbte, så frøs SølverHåret – der ellers flagrede og glinsede så fagert i vinden – så de isblå skikkelser med lethed kunne flå SølverHåret af.

De syv klippeformationer ved Englenes Skær kastede normalt lange skygger af sig, der blandt andet kunne ses ude på IsHavet og som derved fungerede som fyrtårn for juleskibet Santa Julia i det ellers oprørske hav og de farefulde skær. Når lyset fra de tusindvis af stjernerne på Den HimmelBlå ramte SølverHåret, oplyste Englenes Skær overfladen af IsHavet – men altså ikke længere! Nok en viden, den ellers stedkendte kaptajn NepTunIvan gerne ville have haft …

Men nu lå Santa Julia altså stille i isen, for stemmen, der hundsede med de isblå skikkelser havde sine helt særlige decemberdrømme, som skulle udleves!

– Bliv nu færdige! lød det igen fra vedkommende. De er her nu! Det kom så koldt og grumt fra vedkommende, at nogle af de isblå skikkelser straks frøs og faldt ned. De splintredes mod klippegrunden og var væk …

Nissebesætningen på ski og med deres slæder var ganske rigtigt nu meget tæt på. Nu skulle  de store kister fyldes med SølverHåret. De englelignende klippeformationer tårnede sig op. Prægtigt, men også frygtindgydende! 

BizNis huskede dem ikke så golde og mørke? Han gøs ved tanken om, at de nu skulle op i klipperne og foretage nissernes egen juleindsamling …

Ude ved Santa Julia stod de fire skytsengle lidt for tæt pakket i en sprække dybt nede i en isskruning. Herfra kunne de se, at der i det mørke og iskolde vand var et eller andet nærmest dunkelt, der holdt fast om kølen på skibet …

– Hvad er det der, sagde SukkerAlf og pegede på denne kraftige forgrening. Denne var helt sikkert årsagen til grundstødningen, mere end det var pakisen i overfladen. 

– Ja, og den går denne vej, sagde en anstrengt Basuno, der følte sig noget beklemt nede i sprækken! Pladsen var også trang – pluskæbet eller ej! Basuno fik med besvær møvet sig rundt og pegede i retningen ind mod Englenes Skær. 

– Hvad kan det være? spurgte Gloria HarpenKlang. Hun var ikke nervøs, men sank alligevel det, der måtte være en isklump i halsen.

– Helt sikkert noget, der ikke hører til her eller som gør nogen noget godt, kom det kløgtigt fra SukkerAlf, der med sukkerstokken lod forstå, at kigget var overstået. De skulle op og indhente BizNis og resten af nissebesætningen. Men det var lettere sagt end gjort, for GabRiel, der var faldet i søvn, stod nu med en fastfrosset kjortel op ad isskruningens væg. Basuno måtte lægge kræfter i sin lille trompet, før GabRiel åbnede det ene øje …

– Rolig nu, jeg tog bare en lille sneskraber! GabRiel opdagede, at hans kjortel var frosset fast! Trods flere forsøg kom han ingen vegne. Det her var mere, end han lige selv kunne gabe over …

– Din sovetryne! Jeg skal skrabe dig, råbte Basuno overrasket over sig egen reaktion. Men her var altså bare for trangt for den trinde blæser, der i det samme møvede frem og nærmest flåede GabRiel ud af tøjet!

– Hov, hov …

De tumlede frem mod GabRiel, møvede, maste og sled. Det lykkedes! Alle fire løb op gennem sprækken. Herfra varede det ikke mange snekunder, før de fire skytsengle atter var oppe i det fri og kunne komme på englevingerne. Deres små glorier spejdede ind mod Englenes Skær!

– Der, de er allerede fremme, råbte SukkerAlf!    

1, 2, 3 og 4 skytsengle slog et sving i luften og fløj over pakisen i den bidende kulde. Nu kunne de slutte sig til resten af nisseekspeditionen!

 

Det her bliver en kold, kold december …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad fungerede lysskæret fra Englenes Skær normalt som?