Snitte 5 – mandag 5. december
Det var nu sidst på natten, og de fleste nisser i ØnskeDalen sov og snorkede sig til nye kræfter det bedste, de havde lært.
Det samme gjalt GabRiel oppe i JuleUroen i julestuen på SnabelADotComBlotInd 24.
Gabriel, der hverken havde lagt mærke til, at først SukkerAlf og derefter Gloria HarpenKlang og Basuno var smuttet fra JuleUroen, vågnede med et sæt! Ja, nu det var den evigt trætte GabRiel, var det reelt med flere zzz’er …
Hvor om alting er, så lettede GabRiel forsigtigt på sit ene øje. Var det allerede morgen? Den lille skytsengel følte sig i hvert fald endnu ikke udhvilet! Men hvor var de andre tre, og hvad var denne vilde buldren og rumlen, der havde vækket ham i hans ubetinget mest højtidelige stund?
JuleUroen vippede og gyngede – og tro det eller ej – GabRiel kunne umuligt finde hvile. Så han hægtede sig af sit ophæng, ikke med sin gode vilje – men når nattesøvnen alligevel var mere spoleret end mosters forsøg på at lave risalamande, så bød hans undren ham at undersøge den voldsomme buldren.
GabRiel lettede fra JuleUroen, og fløj gennem de døende flammer i kaminen op gennem skorstenen. Skorstenen skælvede, så GabRiel drønede ud i den gryende morgen. Det første han så, var ikke det begyndende morgenlys, men noget der mindede om en ildkugle, der for hen over himmelhvælvet over ØnskeDalen!? Hvad i Den HimmelBlås navn var det? Den lille skytsengel troede knapt sine egne øjne. Han gned dem lige et par gange og måtte for sikkerheds skyld knibe sig i armen – av, for den!
GabRiel drømte ikke …
Ildkuglen var ved at slå ned et sted derude i bakkerne! GabRiel strøg samme vej!
– Pssst, pssst, pssst! kom herover var der en engleblid stemme, der hviskede til Gloria HarpenKlang og Basuno, der nu var nået ud til de yderste af ØnskeDalens sneklædte bakker. De sværmede rundt i luften, usikre på om de skulle nærme sig den underlige kugle ikke så langt fa dem.
– Pssst! Det var SukkerAlf, der med sin lille sukkerstok vinkede dem over til sig. Han sad åbenbart bag en lille urt eller busk af en slags. Ikke mange snekunder senere dalede et par skytsengle ned i skjul …
– Jeg forklarer senere, men noget er vist ikke helt som det burde være, sagde han til de to andre, der blot kunne nikke. De tre kiggede forsigtigt frem af deres skjul.
Tilbage på SnabelADotComBlotInd 24 var AltNis allerede oppe – det var LovelyNis også, for der var i hvert fald gang i køkkenet, hvor snerten af revet citronskal bredte sig i hele nissehytten sammen med duften fra hendes vredne og kogte juleklejner – den vise, gamle nisse havde sovet så uroligt. Han havde drømt om bulder og brag, og at hele ØnskeDalen skælvede mere end momses julebudding. Underligt, AltNis kunne ellers sove fra det meste.
Knapt havde han kastet brændeknuder i kaminen og sat sig til rette i sin store lænestol, før LovelyNis gav sin gamle onkel et knus og rakte ham skoldhed julekaffe og to sprøde klejner. Det gode nisseliv var bestemt ikke at foragte, alle burde have det sådan, tænke AltNis ved sig selv. LovelyNis var allerede videre i køkkenet …
AltNis skulle lige til at bide i årets første klejne, da AugustiNis kom drønende ind i julestuen og smed bogen oppe fra loftet på det brede armlæn.
– Onkel, se her! Jeg kunne ikke sove, da jeg skulle i seng!
AltNis kiggede overrasket på hende – så var han da ikke den eneste, der ikke havde kunnet sove i nat.
– Se, hvad jeg fandt oppe på loftet i aftes. Kender du bogen, og har du læst den? For det har jeg snublede AugustiNis nærmest over sin egen ordstrøm.
– Mjooo, den har jeg helt sikkert læst engang for mange år siden, kære du.
– Det har jeg også, onkel! Jeg har i hvert fald fundet noget, der kunne passe til den buldren, der har været der de sidste par dage. AugustiNis bladrede hurtigt op i bogen med afsnittet om himmelfænomenet ast-SNE-roider.
– Har du nogensinde hørt om ast-SNE-roider, onkel? Vidste du, at det er en snekugle med ild i? Før han nåede at svare, stod en søvnig ChristiaNis lige ved siden af dem og nærmest gabte, at det måtte være sådan en, han havde set i stjernekikkerten i aftes …
Den vise, gamle onkel smilede og vidste ikke lige, om han skulle være ærlig over for de små, eller om han skulle trække kortet med en lille, snehvid røverhistorie af et svar til dem?
Jo, AltNis kendte kun alt for godt til de himmelfænomener, AugustiNis nu var faldet over …
– Vil I ikke have en klejne, unger?
Her trækkes stikket for en kort stund
Santa Ficho
