Snitte 5 – fredag 5. december
Se der ude i snefoget – og i de strideste driver gjort af samme stof – var der et eller andet i gære. For nok var det kanerne med spand fra ekspeditionen med AltNis og nisserne, der holdt stille med fronten vendt mod ØnskeDalen, men her var ikke skyggen af nissebesætning – eller af AltNis!
Den hyggelige træskoklapren var udskiftet med ildevarslende støvletramp …
Og lige nu fordelte mængden af skikkelser sig omkring den stillestående kanekaravane.
En lille gruppe blev beordret op ad en sneklædt bakke. Gruppen skulle op til det udkigspunkt, hvor der i øjeblikket brændte en stor fakkel – tegnet på hvor langt nisseekspeditionen nu var fra ØnskeDalen. Signalet skulle slukkes i en ruf, og den vattede nisse, der måtte have tændt faklen deroppe, skulle bringes med tilbage!
Alle spor skulle slettes!
For vedkommende, der stak ordrer ud nu, var helt sikker på, at der snart ville komme hobe af disse jubeltrallende og vattede nisser for at lede efter deres latterlige nisseekspedition.
– HÆ! Der blev slået en hæslig latter op! I snefoget lød den endnu værre – ja, nærmest uhyggelig.
Nisserne kunne bare komme! Vedkommende frydede sig over, at de lavstammede og tåbeligt, tophuede nisser intetanende ville køre lige forbi. Snart ville ØnskeDalen stå pivåben – som mundtøjet på en måbende nissepode, der første gang får knipset sin næsetip væk af sin drillende onkel.
ØnskeDalen ville blive lige til at overtage – det ville blive den letteste mission, der ville være fuldendt, før nissernes grinagtige julefest 24. december!
– Fryd over nisserne! Fryd over julen, julegaver, juletræer og alt, hvad der er i rødt og hvidt! Fryd over utålelige, vattede nisselandskaber, bjerge af julemad og værst af alt alle deres ulidelige julesange og -salmer! Fryd og al klokkebimlen og englesang! Skikkelserne råbte i kor!
– HÆ!
Snart ville alt om julen blot være et hedengangent sagn, ingen alligevel ville tro på! Der blev jublet!
Oppe på bakkedraget var den blafrende flamme allerede slukket, og med sig ned bar gruppen på en stivnet nisse, der var mere bastet og bundtet end en julegave med et snærende gavebånd, der bare ikke vil give efter!
– De ynkelige nisser har ikke en chance!
Lederen flåede sin røde nissefilt af og kastede den væk i sneen! Resten af flokken gjorde det samme. Nu var det tid til at tone rent flag!
Nisserne ville blive ramt af lige dele chok og forfærdelse, når det også gik op for dem, at deres vise, gamle AltNis – der havde været med lige siden, at Den første Sne var faldet i Unisseverset – nu var langt borte i Den Hvide Verden – og resten af nisseekspedition samme sted.
– HÆ!
Rækken af røde kaner snoede sig eventyrligt flot i de snedækkede landskaber et godt stykke uden for ØnskeDalen. Her havde Den lille Kastaniehest været i galop siden EvigHeden og havde sluttet sig til følget. Nu kunne BizNis sætte farten op – de tog endda genvejen SmutRuth og via ForTove, Mark og Inge, henover Tage, stok og Steen.
Huhej, hvor det gik! BizNis nød den nye kane. Hvor var det godt at være på tur igen! Ih, hvor var det sjov!
Det var det – trods navnet – slet ikke i Den Hvide Verden langt fra ØnskeDalen!
Her rimede hvidt desværre mest på skidt …
Begyndt er trætheden, nu slutter rimsmeden
Santa Ficho
