Snitte 6 – mandag 6. december

Ude ved Englenes Skær havde de fire skysengle delt sig – eller, de havde i hvert fald delt sig op i to små grupper. GabRiel og Basuno havde fart på og nærmede sig nu BizNis med sit hold nisser, der var nået halvvejs op i den største af klipperne. De kunne nu svagt ane klippens hoved …

– Husker I det ikke som om hovedet gav et flot skær, når vi når hertil, sagde BizNis, mens han fortsat kæmpede sig vej. Igen kastede han sit anker, så de kunne forlade skulderpartiet af klippen og nu frit svævende komme det sidste stykke op til SølverHåret! De andre nisser gav BizNis ret, de huskede det helt klart også som om, at genskæret fra SølverHåret nærmest altid havde et blødt, dansende skær omkring sig. En aura af bevægelse. Lige nu kiggede de kun op mod en sort kontur af klippens ellers prægtige hoved. Det var kun stjernevrimmelen oppe på Den HimmelBlå langt længere oppe, der gav nisserne lidt lys at arbejde med …

– Noget er helt sikkert galt, kom det forpustet fra Basuno. GabRiel nikkede fortsat og fortsatte:

– Ja, først resterne af SølverHåret nede ved den anden klippe og nu intet lysskær oppe ved hovedet. Tænker du det samme som jeg? 

Basuno sagde ikke noget, men blæste til afgang i fuld fart! Den lille, trinde skytsengel forstod godt dette sørgelige julebudskab. Der måtte være mere i gære end mosters mislykkedes, boblende julebryg!

De to små skytsengle for til tops.

I lige så høj fart, men i en helt anden retning nede ved klippegrunden fløj SukkerAlf og Gloria HarpenKlang nu mod naboklipperne. SukkerAlf først og med Gloria i behørig afstand lige efter ham. Hun frygtede fortsat, hvad det mon var, de ville møde.

– Se der, flere totter af SølverHåret. De må godt nok have haft fart på, sådan som de smider om sig med herlighederne. Gloria kiggede forsigtigt frem bag SukkerAlf og kunne også godt se, at det fløj med de fineste dele af SølverHåret. Hun drømte sig et kort sekund hjem til ØnskeDalen og roen i nissefamiliens varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24, hvor de blot kunne hænge ud og dingle rundt i JuleUroen til lyden af julesang og duften af LovelyNis’ julekagebageri. Og så var der selvfølgelig HarpenGut – den lille fyr med krøller og den store harpe i de fine røde skrin på LovelyNis’ natbord – han spillede så smukt. Gloria glemte helt, hvor de var og lod sine hænder danse over strengene på hendes egen lille harpe …

– Shyyy! Hvad laver du! Er du helt fra hægterne? tyssede SukkerAlf på Gloria. Han knipsede med fingrene, og Gloria var hurtigt tilbage i den bidende kulde. Hun rakte overgivende hænderne frem og havde igen fokus på deres nission – men hun kunne nu godt tænke sig at have været tilbage og sidde og kigge på HarpenGut, mens han spillede for hende.

Drømmeriet fik en brat afslutning, da SukkerAlf tog fat i hendes arm, og i luften fik han styret dem begge over mod et klippefremspring. Noget eller nogen kom lige mod dem …

Gloria pegede op på sin og SukkerAlfs lysende glorier, de skulle slukkes med det samme. Lyset gik ud, og skytsenglene dalede lige så forsigtigt ned i skjul. Og det var i sidste øjeblik, de nåede om bag fremspringet.

For i det samme væltede horder af nogle mørke – måske snarere isblå skikkelser – nisten lydløst frem og lige forbi dem. Klippegrunden begyndte at gungre. Hvad nu? Og der, lige efter kom en enorm skikkelse, og efter ham fulgte flere isblå skikkelser, der alle trak på store slæder fyldt med SølverHåret. Hvad i Den HimmelBlås navn …

I det samme gik der et fint julelys op for SukkerAlf. Nu vidste han, hvem der havde været oppe i klipperne ved Englenes Skær og fjerne al SølverHåret, så klipperne lå helt dunkle hen. Santa Julia var gået på grund i pakisen af samme årsag. Det var helt sikkert. Kaptajn NepTunIvan havde haft ret …

Her sad SukkerAlf og Gloria HarpenKlang i skjul og kunne lige nu blot se til, at en af Unisseversets værste kumpaner, Kolossen fra KuldSkær var igang med at destruere nissernes gode, gamle jul …

 

Her kryber vi altså også i skjul, men vover os frem igen ved hanegal
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad var det, Basuno mente, der måtte være mere i gære?