Snitte 6 – lørdag 6. december
Hvis hvidt rimerede på skidt, så kunne det kun være en, der nu var på færde:
Humiliator Glacialis Ultor Nix Crudelis – eller sagt på forståeligt nissesprog Den Hvide Verdens iskolde ydmyger, Grusomme SneHævner.
Ja, du læste rigtigt, kære læser …
Smag lige på det navn en gang til!
Men gør det med samme forsigtighed, som når første mundfuld af mosters tapetklister af en risalamande skal forsøges indtaget juleaften. Klæg, kosmetisk og samtidig afvisende som kun den hårdeste is i Den Hvide Verden …
Ultor Nix Crudelis. Grusomme SneHævner!
Det var HAM, som nu var igang med at udrulle sin skumle plan, der skulle gøre det værste ved ØnskeDalens nisser og selve julen! Ingen tvivl om det. En af de værste kumpaner i hele Unisseverset havde smidt sit dække – den røde filtdragt. Det samme havde hoben af skikkelser, der sneblinde fulgte ham på denne skæbnesvangre mission – den der skulle blive nissernes endeligt!
Denne iskolde ydmyger – Humiliator Glacialis – havde allerede landet sit første og vigtigste stik for uger siden, da nisseekspeditionen var nået frem til Den Hvide Verden, hvor ekspeditionen som bekendt var i færd med at udforske dette rige!
Ultor Nix Crudelis’ rige!
Men Crudelis – i daglig tale kaldet blandt de venner han slet ingen havde af – havde villet det anderledes. Århundreders ventetid på nissernes gamle, vise AltNis havde været det hele værd. Hvor havde Crudelis nydt at lukke sin iskolde næve om AltNis’ ynkelige nisseskrog!
Crudelis blev helt varm om hjertet.
Nej, rettelse, kære læser! Havde Crudelis kunnet blive varm om hjertet, ville han være smeltet på stedet i sin fryd over, at AltNis var havnet i hans vold!
Den Grusomme SneHævner slog tankerne ud af sit iskolde sind, for inden længe ville en ny nisseekspedition skulle have samme tur …
– Vi fordeler os på begge sider af snesporet! Kør kanerne den vej. Crudelis pegede over mod en tætning af kæmpe sneklædte graner. Og få så fjernet den ynkelige nissefilt. Han pegede mod de røde klæder, de alle lige havde smidt. Ikke et spor må der være! Er I med!
Det sidste var ikke ment som et spørgsmål!
Crudelis rystede på hele kroppen, og vred sit skulderparti i maniske bevægelser, det var lige som om, at han ville frigøre sig fra det sidste af den nissefilt af, han lige havde haft på.
AltNis’ nissedragt!
Ja, det var rigtigt, kære læser …
AltNis og resten af nisseekspeditionen nåede nok frem til Den Hvide Verden, men var ikke med den anden vej! På vej hjem til deres elskede ØnskeDalen. Nej, det var Crudelis og hans hær, der havde siddet i nissekanerne hele vejen. Det var dem, der havde vinket op til det første udkigstårn ude ved Pynten i bedste nissestil!
– HA! Hvor er de dumme og godtroende, de tåbelige og trallende nisser! Crudelis slog
en skummel og frydefuld latter op. Det hele havde kørt så glat …
Den Grusomme SneHævner blev et kort sekund stående alene tilbage i snesporet. Her sikrede han sig, at ingen ville kunne se deres skjul. Mørket ville meget snart falde på og snestormen ville om føje tid have visket fodsporene væk fra alle støvlerne. Resten ville blive en ren formalitet.
Så forsvandt Crudelis i hast!
Kun den bidende kolde decembervind, lod høre fra sig!
Langt, langt derfra følte AltNis ingen smerter længere, men noget var bestemt ikke, som det plejede at være. Nej, og alt føltes også langt, langt fra hjemlig hygge i hans læderbetrukne stol i den varme julestue, hvor skæret fra kalenderlyset og flammerne i kaminen gav ham tryghed, hygge og rare, varme stunder …
Men hvor var han? Hvad var der sket, og hvor var de andre nisser?
Nok plejede LovelyNis at sørge for, at han ikke behøvede at løfte en finger, men her og nu kunne AltNis slet ikke bevæge den mindste muskel, han var kold, frøs – og gøs!
Ikke en lyd var der! AltNis kunne ikke frembringe så meget som en mikrolille juletone fra sin strube. Han forsøgt igen og igen … forgæves!
Og så var der lyset, dette overblændede lys, hvor det skar i hans øjenæbler!
Alt var frysende koldt og lyst. Alligevel kunne AltNis ikke se sin egen ånde …
Her ånder vi også snart ud …
Santa Ficho
