Snitte 6 – fredag 6. december
Nøøøj for en kradser! Knapt oppe af den lune skorsten og ude i den vildeste kulde rev og ruskede det i næseborerne på de tre skytsengle, som havde de smagt på nyrevet peberrod i vel rigelige mængder på et stykke med højtbelagt. Brrr …
De måtte en tur ud i kulden, da Gloria HarpenKlang og GabRiel nemlig lige ville sikre sig, at kaldet som skytsengel stod helt klart for Basuno. Sådan havde de nemlig ikke helt opfattet det, da han kedede sig. Derfor havde de hægtet sig af JuleUroen og forladt nissehytten på SnabelADotComBlotInd 24. Nu var der blot en flyvetur til et lille dannelsesvisit for skytsengle på Castelo de Angelo – EngleBorgen.
– Lad os slå et smut gennem byen, der stormer det ikke lige så meget som herude, råbte GabRiel til de to andre, men han forsøgte at undgå at sluge for mange af de tottede snefnug i farten. GabRiel tvang sine små kæber i.
Den var de andre helt med på, der skete nok også noget spændende inde på torvet, og så var der jo altid de smukt pyntede juleudstillinger i de mange forretninger. Den slags forstod nisserne sig i særdeleshed på …
Det varede ikke længe, før de tre skytsengle drønede gennem byens smalle og hyggelige gader. Selv her lå der efterhånden dynger og driver af sne, så de travle nisser med poser og pakker stavrede finurligt af sted i forsøget på meget høje benløft. Det gyldne lys fra de mange gadelamper så så flot ud i den begyndende skumring.
– Lad os lige gøre stop ovre ved ChokoLaden hos ChokoMadsen, lød det fra Gloria, hun havde en sød tand – og lige for en kort bemærkning også mundvand, der skvulpede over og blev til en fin lille istap i løbet af et snekund! Skyndsomt knækkede hun istappen væk, det var for pinligt – bare de andre ikke havde set noget …
– Lækkersulten, Gloria? kluklo Basuno, hvis egen lille drøbel også havde travlt med at synke mundvandet. En smule fornærmet – og noget mere forlegen – satte Gloria englefarten op. Hun var den første, der svævede rundt uden for ChokoLadens vindue. Det var spækket med lækkerier og stykker af det fineste chokolade, Gloria nogensinde havde set. Lige efter hende kom GabRiel og Basuno. De tre var så tæt på vinduet, så deres næser var trykket helt flade mod butiksruden …
– Milde mandel! jeg kunne godt, det kunne jeg også godt – også mig, kom det drømmende fra Basuno. Men de tre måtte videre, EngleBorgen ventede, men JulekageBageriet lå jo lige overfor, der kunne de tre jo også lige gøre stop og samle sult – mere sult!
– Se der, der ligger nybagte EngleBasser, lød det frydefuldt fra GabRiel, der sugede sig fast til vinduet. EngleBasserne var indlysende et hit blandt skytsenglene. Altså lige foran alt det andet udsøgte bagværk. Døren gik op, og i slipstrømmen fra en nisse med to fine poser i lange snore spredte sig en duft inde fra JulekageBageriet.
GabRiel gled lige så langsomt ned ad ruden til han landede i en snedrive af det pureste pulversne.
– Spis brød til, råbte Gloria og Basuno!
– Hellere end gerne, kom det mageløst tilbage, mens GabRiel kæmpede sig op fra driven.
De tre måtte videre. EngleBorgen var næste stop.
På vej ud af byen fløj de over det store torv, Place de la Ice, med torvefolk og skøjtebane. Det var tydeligt, at selv for de mest øvede nisser var det ikke let med al den sne. Lige ved skøjtebanen stod frugtboden med den ofte noget selviske frugthandler. Han var mig-mig-mig-typen, der altid havde en historie mere og altid bedre end alle sine kunders, så i nissemunde kaldte de bare frugthandleren for AnaNis i egen juice …
Skytsenglene var nu helt ude af byen, men de kunne høre, at SangStjernen – det lille snefnug også kaldet Den lille Snemone – trådte op og begyndte at synge sit fineste julehit Vinterens Farve.
Jublen fra de fremmødte nisser kunne lige akkurat høres, da Basuno, Gloria HarpenKlang og den evigt trætte GabRiel kunne se, at den hemmelige indgang til EngleBorgen var lige fremme …
Her kan vi knapt se mere, så godnat
Santa Ficho
