Snitte 6 – mandag 6. december

Se, hvor end vi helst blot ville fortælle om rødt og hvidt i ØnskeDalen, ja, så kan du, kære læser, nok godt fornemme, at der er noget betydeligt mere grumset og knapt så fint i nissefilten på vej mod ØnskeDalen. Ikke bare en og to, men nu også hele tre nedslag er allerede sket ude i de sneklædte bakker. Og det er nok ikke expressen med julens sendebud, der er ankommet. Vores anelser siger, at det nok nærmere er det modsatte … 

Den slags er nemlig sket ikke bare snesevis, men utallige gange siden den første sne faldt i Unisseverset.

Uden for ØnskeDalen – det juleste sted i Unisseverset – findes der nemlig en verden så forfrossen og forskruet, at det kun er juleskurke fra sans og samling, grumme grever og iskolde isdronninger, der stortrives her. 

Og selv om der jo burde være plads til alle i Unisseverset, der er uendelig enormt stort, så er der i december altså et sted i deres kolde, iskrystalliserede øjne, der fylder for alt for meget.

Bingo!

Det er naturligvis vores allesammens ØnskeDalen og alle de hjertevarme, trallende og evigt juleforberedende nisser i rødt og hvidt, der bogstaveligt får disse Unisseversets værste julehadere til at se rødt!

– Knaldrød, den skal være knaldrød! Kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S’ Medemester FlexNis slog opgivende ud med armene og formanede sin overlakerer FerNis, der ellers lige havde givet en af deres nyeste modeller en sidste gang lak oven på den citronbuddingnuance, overlakereren nok fandt en smule alternativ, men dog attraktiv – farven havde noget stjerneskær over sig – han kunne da umuligt være ene om den smag …

Det skal vi lade være usagt, kære læser, men kane- og kælkefabrikkens flotte, røde kaner i højglans fuldendte altså bare ØnskeDalens sneklædte landskaber.   

FerNis havde mest lyst til lige at give sin chef en ordentlig gang lak og sige noget i stil med visse og vattede snelandskaber, nu skal du høre, den farve … Men det blev ved tanken

– Mede vel! resignerede overlakereren, der lige skulle til at finde endnu en bøtte med rød maling frem, da FlexNis afbrød ham og bad ham få pakket et par nye kælke sammen. De skulle over på SnabelADotComBlotInd 24 til nissefamiliens yngste.

– Dem kan jeg da tage med, lød det stakåndet fra den altid fortravlede BizNis, der i samme øjeblik kom ind i produktionen og rakte FlexNis et par nye ordrer. BizNis var salgsrepræsentant for KørerSomSmurt I/S. Et job, der jo måtte sælge sig selv på et sted som i ØnskeDalen, mente mange – og enig! Netop derfor havde BizNis altid så travlt. Var det ikke de imponerende flotte kaner, nisserne havde brug for, så var det slæder og kælke, nye meder, smørrelse og så selvfølgelig nye lakeringer – i rød forstås – der blev spurgt efter.

– Har du tid? spurgte Medemester FlexNis.

– Ja, sagtens, jeg er inviteret på LovelyNis’ bagværk sammen med familien i aften, så lad mig tage kælkene med til ungerne. 

BizNis stod og så noget forundret på kanen, FerNis forsøgte at skærme af …

– Hmm, den farve der, den er svær …! BizNis nærmest smagte lidt på sin konstatering. Det var tydeligt, at han havde det lige så svært ved den citronbuddingfarve som ved sin kære, gamle tantes bud på samme dessert!

– Prøv med rød, nåede BizNis lige at sige, inden han drønede videre!

 – Prøv at se der, hviskede Basuno til de to andre skytsengle, da noget begyndte at røre på sig ovre ved den ene af de store kugler, der var landet. Gloria HarpenKlang skuttede sig, hun var altid klar til sin dont, men det her var lidt for spændende, og så var det altså bidende koldt at sidde her i en lille kjortel bag den lille sneklædte busk …

Røg fra den ene af de to nedslagne kugler stod op, et skarpt lys spredte sig …

Her står vi af, men står op igen i morgen, klar til mere
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

 Hvad hedder arbejdspladsen, hvor FlexNis og FerNis arbejder?