Snitte 7 – mandag 7. december

– Nååh, jamen! ChokoMadsen blev lettere forlegen. Den fremmedes navn – eller var han en sælger, ChokoMadsen slog det hen – det var da heller ikke så vigtigt. 

Han vinkede venligt vedkommende i forretningen om bag disken, så ChokoMadsen ved selvsyn kunne se, hvad det var for en ingrediens, der ville kunne bringe ekstra julestemning blandt alle nisserne i ØnskeDalen – og her minder vi dig, kære læser, om, at det nok blot er mere stemning end egentlig julestemning, der er tale om. Ethvert lille drys af et nyt spændende krydderi, stykker af funklende perlesukker eller nu dette havde ChokoMadsen altid sat en ære i hele tiden at kunne føje til ChokoLadens udsøgte sortiment af de fineste chokolader …

Den kutteklædte fremmende møvede sig om til ChokoMadsen og trak så et par små sække frem af sit en ærmegab …

– Se nu her! hostede vedkommende hæst og rustent samtidig med, at ChokoMadsen fik den ene lille sæk, og den fremmede åbnede sin. Så begyndte han at hælde det fineste hvide pulver ud på disken …

– Flor-me-lis! Det blev nærmest udtalt i stavelser og med en vis ærbødighed. Det er jo flormelis, konstaterede ChokoMadsen stolt som en fagmand, der lige havde bestået sin eksamen.

– Nej, det er … mere nåede den kutteklædte fremmede ikke at sige, før ChokoMadsen var klar med nye bud!

  Stødt melis, stødt et par gange mere end normalt!!! Det var en konstatering mere end et spørgsmål.

– Hooost, Nej, deeet 

  Kandis i knust form!!!

– Neeej, lad mig nu li … lød det nu en kende mere irriteret inde under hætten, mens vedkommendes hosten blev ved. ChokoMadsen fornemmede ikke den tiltagende irritation over afbrydelserne …

  Palmesukker – fra dadel- eller kokospalme. Hmm, et sødemiddel da!?, kom det med en smule mere forbehold – for blandt ChokoLadens lækkerier sprang man ikke over, hvor kalorierne var færrest og slet ikke kunstige. Rørsukker, farin, tørret honning … ChokoMadsen var løbet tør for nye emner, i skyndingen foreslog han undrende, om det var puddersukker af en slags …

Nu blev det den fremmede for meget! Så ti dog stille, nisse! Jeg kommer her for at fortælle dig om dette lille, ehm, hooost, krydderi, der vil forandre nissestemningen for altid! Hoost! Vedkommendes ærmegab blev kørt hen over panden for at tørre panden for sved, og så bliver De ved med deres tåbelige gætterier! De kender ikke dette indhold, sagde jeg ikke, at jeg kom langvejs fra?

– Øh, jo! og naturligvis, kom det fra ChokoMadsen, der beklagende resignerede, jeg lod mig rive med. Hør tag plads, De lyder ikke helt ved Deres fulde fem, hr.? ChokoMadsen forventede at få et svar og et navn tilbage, men den fremmede fortsatte som om intet var hændt.

– Hoost! se nu dette fine, lad os kalde det, krydderi – med stort besvær bragt fra IsoTropernes køligste egne. Hoost, det smager ikke som noget andet. Ja faktisk har det slet ikke smag, men effekten af blot et lille drys giver en ubeskrivelig stemning ikke tidligere set i ØnskeDalen. Tro mig, den hæse hosten tog til, men vedkommende fik fremstammet, at han selv havde prøvet det vidunderkrydderi … den sidste oplysning var ChokoMadsen ikke helt sikker på, at han havde behøvet at vide, for vedkommmende var bestemt ikke som nisser flest.

– Så betragt dette hvide pulver som et dekorativt indslag på Deres lækkerier, der vil få nisserne til at stå i kø foran Deres forretning.

Dette måtte i sandhed være en fremmed, for en rigtig nisse vidste, at der altid var trippende nisser i kø til ChokoLaden. ChokoMadsen vidste ikke rigtigt, men før han fik svaret, så rejste den fremmede sig og lod sin hånd gribe det hvide pulver på disken og kastede det ud i luften. ChokoMadsen fik en god del i ansigtet – det sved i øjnene …

– Og brug det endelig også som lidt kolorit og adspredelse, når der er ventende nisser i forretningen – et henkastet drys ud over dem vil føles som det pureste drys af magi, tro mig! Sågar trolddom … 

– Hmm, mjaa, ChokoMadsen syntes det hele lå langt fra de ædle værdier, ChokoLaden lagde vægt på!

– Hoost, og de første sække er gratis, test dem og så er jeg tilbage med et godt tilbud, De ikke vil kunne sige nej til! Hoost …

Som det tidligere har været nævnt, så vidste nisserne, når de så et godt tilbud – så gratis prøver, kunne ChokoMadsen vel ikke få meget bedre, så han rakte hånden frem! ChokoMadsen kunne mærke den fremmedes febervarme nævne …

– Aftale! Den fremmede stillede en håndfuld sække og var ude af forretningen. Det sidste han lige nåede at høre var ChokoMadsens sære og hæse hosten. Alt fulgte planen som havde den været gjort af snorlige guirlander …

Her julekoges der videre igen i morgen
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad er det første, ChokoMadsen gætter på, at der er i de små sække?