Snitte 7 – tirsdag 7. december

Der fra deres lille skjul bag klippefremspringet ude ved Englenes Skær, sad SukkerAlf og Gloria HarpenKlang og så hinanden dybt beklageligt i øjnene. SukkerAlf grublede allerede, så det knagede mere end på en stivnakket gammel nisse, og Gloria rystede så voldsomt, at selv om hun havde været en ædelgran, ville hun alligevel have tabt samtlige grannåle og nu stået afpillet som skroget på julegåsen, når onkel juleaften lige har været forbi og plukket det sidste lækre til sin natmad …  

– Kolossen fra KuldSkær! sagde SukkerAlf. Gloria gøs igen …

Det er altid så let af være bagklog, men selvfølgelig var det dette uvæsen af en nisse- og julerhader, der var på spil nu. Fra et af kapitlerne i den store, læderindbundne bog hjemme i julestuen havde den lille skytsengel fulgt med, når AltNis havde siddet og læst i sin bog, der indeholdt alt om Unisseverset siden den første sne var faldet.

Og her havde der også stået noget frygtindgydende om Kolossen fra KuldSkær. SukkerAlf kunne her og nu ikke lige komme på det hele, men han vidste kun alt for godt, at Kolossen fra KuldSkær ikke var på disse egne for sjov skyld! Faktisk bevægede Kolossen sig sjældent fra sin egn, da der jo var is og sne overalt i Unisseverset. Bare ikke hjemme i Kolossens egen helle, den kleine enklave kaldet KuldSkær!

KuldSkær lå et sted heroppe ved IsoTroperne og var fuldstændigt omkranset af IsDynastier og kolde, golde områder med is og sne uanset, hvor man kiggede hen. Med områdets uransagelige vinde og ustadige snestorme, der konstant væltede ind over KuldSkær, siger det sig selv, at Kolossen fra KuldSkær kun kunne være særdeles utilfreds. Og selv om hadet til Unisseversets kulde og alt i rødt og hvidt sydede og kogte i Kolossen, så var denne hadets varme på ingen måde nok til at tilfredsstille Unisseversets største julehader …

Kolossen fra KuldSkær ville nisserne helt til livs, og det skulle være denne december, der ville blive nissernes sidste! Den hjertelig varme i ØnskeDalen skulle være Kolossens. Og kun Kolossens!

– Det her er bare et megaproblem, sagde SukkerAlf, vi skal videre! Nu!

Hvad de to andre skytsengle, Basuno og GabRiel, ikke vidste, kunne de nu ved selvsyn konstatere helt oppe på toppen af den største klippe. Noget havde revet og flået al SølverHåret af klippens hoved. Der var knapt små totter tilbage!

– Ikke godt! Slet ikke, sagde Basuno og GabRiel i munden på hinanden. Det her er et monsterstort problem, og heri havde de begge kun mere end ret.

– Vi må advare de andre, noget skal der gøres. Nu! Knapt var ordene sagt, før de to, små skytsengle vendte i luften for at styrtdykke ned mod klippegrunden. I det samme kom BizNis’ anker flyvende mod dem og satte sig fast i klippeafsatsen, de undveg og fløj til hver deres side og fortsatte så dykket! Det lange lys på glorierne blev tændt …

I det samme stak først en nissehue og så BizNis hovedet op over klippeafsatsen, trods svært forpustet og med rødmossede kinder blev BizNis ligbleg i ansigtet, da han kunne se, at hovedet på klippen var ranet for SølverHåret …

BizNis hev sig selv helt op og fik fast grund under støvlerne. En efter en fulgte de andre nisser med, og deres udtryk var det samme. Forfærdelsen lyste ud af deres øjne …

Ovre fra naboklipperne blev medbragte lygter tændt, og nisserne derovre sendte samme bedrøvelige besked om, at SølverHåret var væk. Det kunne da umuligt være rigtigt? Hvem havde gjort det …

Længere behøvede BizNis og resten af nisseekspeditionen ikke at tænke mere over det, for i det samme kunne de også mærke, at hele undergrunden omkring Englenes Skær skælvede. Klippestykker rev sig løs, driver af sne på de englelignende klippevinger faldt ned, og store istapper knækkede af for blot at bore sig ned i is og sne nede ved klippegrunden!

– Milde mandel for et snenarie, det fortsatte …

Deroppe fra hovederne på klipperne kunne nisseekspeditionen først se Kolossen fra KuldSkær banke sine næver mod klippevæggene. Så begyndte han at flå de reb væk, som nisserne havde brugt til at komme op med …

– Ned med nisserne! råbte de isblå skikkelser, der stod i hobe omkring Kolossen fra KuldSkær. Ned skulle nisserne nok komme, men det var mere på hvilken måde de ville lande …

December og nissernes jul vaklede …

 

Her vakler vi omkring i kanen!
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad hedder nissehaderen, som SukkerAlf og Gloria HarpenKlang lige har set?