Snitte 7 – torsdag 7. december
Den lille Kastaniehest havde længe stået helt stille ved den store mystiske mur.
De små røde følestikker havde også vibreret, og kender man lidt til forsvareren af den gode gamle jul, så ved du også, kære læser, at kastanjehesten havde forsøgt at få kontakt med Den Klareste af Alle Stjerner oppe på Den HimmelBlå – altså oppe på det formørkede himmelhvælv. Men forgæves, for der var jo ingen stjerner over Minuspol …
AltNis, SukkerAlf og Den lille Kastaniehest kiggede grundigt på hinanden – og på deres helt særlige måde blev situationen vendt og drejet på samme måde, som når julekagebageriet i ØnskeDalen lavede deres flotte klejner. Men der var ingen nem løsning, men de skulle jo videre!
Nu stod nisseekspeditionen virkelig i sne op til knæene og med deres hidtil største dillema.
Der var ingen mulighed for at komme over det store mystiske mur. Det var helt udelukket! De kunne selvfølgelig dele ekspeditionen i to og køre hver deres vej for at finde en mulig indgang til den store labyrint. Det var bare ikke realistisk. Slet ikke når også skytsenglene allerede havde tjekket muren langt længere ude, end karavanen af kaner ville kunne nå på timer måske dage.
– Det kommer ikke på tale, slog AltNis ud med armene!
Vores bedste bud på, hvad det var, den gamle, vise nisses udbrud var svar på, kære læser, må det være, at kastanjehesten havde foreslået at ofre endnu en stump af sin afbrændte stik – afbrændte magiske stik, vel at mærke – på at bryde muren ned, så de hurtigt kunne komme videre. AltNis’ reaktion ville være begrundet i, at han vidste, hvordan dette ville tære på kastanjehestens kræfter, og at den bagefter helt sikkert ikke ville kunne følge nisseekspeditionen for en rum tid. De havde brug for kastanjehesten ved deres side. Ingen kunne vide hvad der ville vente om hvert et hjørne i labyrinten! Skulle Den lille Kastaniehest kaste sin brændte stik i spil, skulle nisserne og julen være på sit absolut yderste. Andet kunne AltNis ikke byde forsvareren af den gode, gamle jul!.
– Herover! AltNis kaldte en stor kane frem, hvor der sad et koglfuld af nisser med særlig teknisk snilde. AltNis bad om en hurtig løsning, så de kunne komme videre. Muren blev målt og banket på, men trods lærte og belæste, var det meget nøjsomt med konstruktive forslag, for muren var jo tyk som gårdens julesvin, lige før det skulle klædes ud som en god steg, julepølser og pålæg …
BizNis blandede sig.
Som den foretagsomme sælger, han var, på kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S, var BizNis vant til at måtte agere overfor mange typer og situationer. For ham, var der kun et at gøre, og det var at skubbe nok isblokke væk, indtil hullet i muren var stort nok til at kanerne kunne komme igennem. Det skulle lykkes! Lagde nisserne samme iver for sagen, som havde det været med juleforberedelserne hjemme i ØnskeDalen, ville de også få slået et hul på størrelse med det, AltNis altid havde i sine stribede julesokker, når han sad i sin store stol og vippede med tæerne foran knitrende kaminild i den varme julestue.
Hvem, der bare kunne sidde tilbagelænet og slappe af efter en travl dag på kælkefabrikken! BizNis ville gerne sidde ved siden af AltNis og lytte til LovelyNis’ nynnen i køkkenet. Han kunne nærmest på hukommelsen fornemme duftene fra de mange retter. De var en drøm. D et var hans tanker også – og med et, var han også tilbage på Minuspol, og duften af jul var lagt på køl.
– Det er det, vi gør! AltNis lød helt opløftet, og nisserne begyndte med det samme at lægge kræfterne i …
Her vil vi i stedet samle nye til i morgen …
Santa Ficho
