Snitte 7 – onsdag 7. december
I sit fortsatte ridt ind mod ØnskeDalen funderede Den lille Kastaniehest på sin helt egen underfundige måde over, hvad disse ildkugler over Den HimmelBlå havde været? Af himmelfænomener foretrak den klart det smukkeste af dem alle – stjerneskud – og gerne mange af dem.
Det her var noget helt andet – ikke noget den før havde set – og kastanjehesten var sikker på, at ankomsten ikke ville gøre noget godt for nisserne. Det sidste var en antagelse – dog belært af december på december!
Nedslaget lå på den modsatte side af ØnskeDalen i forhold til, hvor de to første nedslag havde ramt. Kastanjehesten strøg i fuld fart uden om bakkerne i det yderste af ØnskeDalen for hurtigere at nå frem til nedslaget …
Og når tingene skulle gå rigtigt stærkt, var det godt, at der fandtes en SmutRuth, der fik det hele til at gå over stok og Steen, Mark og Inge for at ende sin lyntur hen over Tage, inden kastanjehesten bragede ned i en kæmpe snedrive ikke langt fra den lysende sten, der også lå halvt dækket af sne og presset i jorden som de to andre af slagsen.
Det bankede tungt på hovedlågen på SnabelADotComBlotInd24!
En lille nisse drønede ud for at åbne …
– Ding-dong-velkom’n! Kom det sprudlende fra ChristiaNis, der med besvær fik mast den tunge låge op. Bag et par store pakker stod BizNis, han kunne lige akkurat kigge forbi dem, når han også lagde hovedet vinkelret i forhold til resten af sig selv. Det så sjovt ud. ChristiaNis drejede hovedet!
– Du har gaver med!
BizNis tyggede lidt på det, for det var ikke gaver, men nissebørnenes kælke, der havde fået en overhaling i anledning af sæsonen- Så gaver var det reelt ikke. I farten havde han end ikke fundet en lille ting til LovelyNis. Så han vidste ikke lige, hvad han skulle svare ChristiaNis. BizNis syntes, han kunne mærke sveden pible hurtigere frem, end når vor moder vender julens blodpølse for første gang på panden …
BizNis var reddet!
– Hej, BizNis, godt at se dig, kom indenfor. Det var LovelyNis. Hun fik hjulpet BizNis af med overtøjet. Og pakkerne, dem klarede ChristiNis mindst lige så flot!
– Ja, de her er vist til dig og din søster! ChristiaNis strålede, som var han gjort af det fagreste af SølverHåret på Den Ædleste af Alle Graner! Nu skulle han og AugustiNis snart ud og kælke igen. Efterhånden var de to af sådan en størrelse – og udstyret med en god portion fornuft, om muligt større end den AltNis plejede at lande på sin tallerken, første gang juleand og tilbehør gik bordet rundt – at de selv godt måtte tage en tur ud i de sneklædte bakker. Nøj, hvor ChristiaNis glædede sig …
– Sæt dig ind i julestuen, sagde LovelyNis, mens BizNis skyndsomt fik duppet panden og overlæben af. AltNis er derinde, fortsatte hun – og lige om lidt kommer jeg med både sprødt og knas!
BizNis skridtede julestuen af og nåede lige at kigge undrende op på JuleUroen. Plejede, der ikke at dingle engle rundt i den. Sært stykke julepynt – og ikke mindre uden de fire bevingede væsener! Han blev afbrudt i sine tanker, da AltNis bød ham velkommen.
– Kom og sæt dig, gamle ven! Har du travlt? Hvad sker derude? Hørte du også den buldren forleden? Når vi det hele? AltNis havde altid flere spørgsmål, end nisseungerne havde emner på deres alenlange ønskelister.
– Helt tæt ved kaminen sad AugustiNis, hun havde hovedet endnu længere nede i den bog, hun havde fundet på loftet, end de fleste små nissepoder kunne have deres små fingre i en fyldt konfektskål, at hun slet ikke ænsede BizNis.
Snakken gik lystigt i julestuen!
Kun AugustiNis, hvis pegerfinger drønede henover det gulnede, tykke bøttepapir, sad og mumlede. Det var som om, at hun havde fundet noget interessant i bogen …
– Vil du med ud at kælke? lød det forventningfuldt, da hendes lillebror insisterende møvede sig helt ind til hende.
– Nej ikke lige nu!
– Øh, jo! Det vil jeg forresten gerne, rettede hun sig selv i en vis fart …
1-2-3 snekunder efter, var de smuttet som to af de fineste mandler, man kunne forestille sig.
Her smutter vi også snart!
Santa Ficho
