Snitte 8 – torsdag 8. december
Et sted i Unisseverset uendelig fjernt fra ØnskeDalen – men dog ikke længere væk, end at ØnskeDalen snart skulle få endnu et ubehageligt besøg – steg et væsen ind i en stor iskugle.
Trods pivende og iskold vind i et goldt landskab umiddebart af lutter is, var der alligevel en frygtindgydende stilhed. Men på et signal fra en skikkelse, hvis kontur i skumringen kun lige knapt kunne anes, buldrede iskuglen afsted, som var den skudt ud af en iskanon.
Og det var lige det, den var! En iskanon.
Snekunder efter oppe på det mørke himmelhvælv brød iskuglen lydmuren, og et øredøvende brag rungede ud i Unisseverset, mens ild og flammer stod omkring snekuglen …
Du godeste!
Nu kan du, kære læser, sikkert hurtigt lægge to og fire sammen til 24! Ja, det var selvfølgelig endnu en snekugle med retning mod nisserne i ØnskeDalen. I de følgende minutter fulgte snesevis af afskydninger sted. Retningen var den samme …
Skikkelsen, der havde beordret dem affyret, rakte sine armene frem og ned. Det så ud som om, at noget større blev dyrket og forgudet.
En stor forfatter – var det ikke en vis H. SNE. Andersen – der postulerede, hvad fatter gør, det er altid det rigtige … måske, han havde ret, men lige her kunne det ikke være mere forkert!
For denne skikkelse forstod intet – ville ikke forstå!
Der var tale om ypperstepræsten Fatter Minus, der gennem tusinde isvintre havde hersket over sin enorme kult af tilhængere på kontinentet Minuspol.
Fatter Minus?
Måske du ikke har hørt om ham, men han er en halvbror til både IsDronningen NisFertiti og SneHeksen IsIs. De tre kalder sig alle herskere over den hvide verden. Men Fatter Minus, der i sin tid skilte jorden fra stjernerne oppe på Himmelhvælvet – og forviste stjernernes lys i hans rige – mente derfor også, at han bestemte over lysets og mørkets baner. Magen til storhedsvanvid skal man altså lede længe efter, hvis du spørger os, kære læser! Men Fatter Minus var altså gået ned ad det mørkeste snespor …
Kontinentet Minuspol,?
Ja, kontinentet Minuspol, der lå endnu nordligere end De FarFar Egne, et sted derude i Unisseverset, hvor nisserne endu aldrig havde betrådt isen eller turdet nærme sig. Derfor havde ingen i ØnskeDalen heller prøvet kræfter med ypperstepræstens iskolde næver!
De iskolde næver skulle nisserne desværre snart få en knusende hilsen fra …
Hvorfor det?
Fordi Fatter Minus, fattede ikke december, julehygge og de der trallende og rødmossede nisser i deres skæve træsko og tossede toppede filthuer. Ypperstepræsten havde valgt denne december til at muge ud i ØnskeDalen – en gang for alle.
En buldrende torden forplantede sig endnu en gang i ØnskDalen …
AugustiNis og ChristiaNis kiggede op, men de spænede af sted, nu skulle de kælke.
– Wauw, det lyder vildt, synes du ikke? ChristiaNis kiggede op på sin storesøster, der nikkede. Hun grublede over den buldren, og så det hun havde læst i “Ast-SNE-roider og andre af Unisseversets uforklarlige himmelfænomener” …
– Se, pegede ChristiaNis op på en ildkugle, der fløj henover dem. Det var sådan en, jeg så forleden i din kikkert! På nisseære, AugustiNis.
AugustiNis smilte til sin lillebror. Men der var noget, der enten ikke hængte bedre sammen end nissefamiliens lange, gamle og tyndslidte guirlande – eller som efterhånden gjorde …
Her hænger vi også, men er begyndt at fatte julebudskabet
Santa Ficho
