Snitte 8 – torsdag 8. december
Nisserne svedte tran!
Kraften, nisserne maste på med for at presse isblokkene ud af muren, var minimum den samme, som når vor moder maste kød gennem sin kværn, når julefrikadellerne skulle til at steges …
Lange stokke blev stødt mod isblokkene og af en lige så lang række nisser, der lagde usete kræfter i bestræbelserne på at få flyttet isblokkene. De gav sig – lidt. Det hjalp mere på arbejdet, at Den lille Kastaniehest slog sine røde svovlstikker sammen. Gnisterne herfra blev på magisk englevis over deres foldede hænder bragt over til fugerne mellem isblokkene, der langsomt begyndte af slippe deres frysende tag …
Lyden fra isblokkene, der skurrede mod andre isblokke, fik det til at skælve i sneen omkring nisserne. I mørket var lyden og rystelserne ekstra foruroligende. Bare det ikke var et varsel om noget grumt, tænkte BizNis, mens han iagttog de hårdtarbejdende nisser, der nu havde skubbet den første isblok så meget fri af muren, at FitNis med en knapt så stor topmave – som nissernes ellers var flest – akkurat lige kunne klemme sig igennem.
– Her er ingen fare, blev der råbt inde fra IsLabyrinten!
Men så sandt som, at dette juleeventyr jo hedder ‘Fanget i IsLabyrinten’, så ved både du og jeg, kære læser, at nissen på nuværende tidspunkt ikke kunne have taget mere fejl …
Der lød jubel blandt nisserne!
Skytsenglene lyste over hullet, og pludselig kom der skred i anstrengelserne. De følgende timer blev der flyttet flere blokke og skovlet mere is end vor kære søster – som blot et lille nor –kunne præstere at konsumere på en hed sommerdag.
De første kaner kørte forsigtigt gennem det, der nu mest af alt lignede en port, og så fulgte resten efter i et tempo, der begyndte at minde om december juletravlhed hjemme i ØnskeDalen. Kanerne fyldte ikke meget mellem IsLabyrintens høje isvægge. Lyden i gangene rungede, som om de kørte inde i nogle dybe grotter, men kiggede nisserne op, så var det det mørke himmelhvælv, de kunne se deroppe, hvor stjerneskæret ellers skulle have kastet sit lys …
– Synes du ik’, det er lidt uhyggeligt, lød det forsigtigt fra Basuno til Gloria HarpenKlang, hvis pluskinder rystede om kap med resten af den lille trompeters krop.
– Rolig nu, så er det heller ikke værre! Gloria gav udtryk for, at hun havde styr på sig selv. Og det kan godt være, at hun ikke rystede lige så meget som Basunos trinde kæbeparti, men så må det have været hendes lille glorie roterende i underlige baner over hovedet, der også fik Gloria til at se mærket ud …
Hele karavanen af kaner med nisser og udstyr holdt nu på en lang række i IsLabyrinten. Skulle de bare køre og afsøge gang efter gang eller …
Nu var gode råd lige så dyre som december uundgåeligt altid ender med at blive!
– Fremad, råbte AltNis fra sin kane. I kanen sad nu også BizNis, og de forsøgte samtidig at komme på en plan. De skulle jo videre ellers …
Karavanen begyndte at glide. AltNis kiggede op på det mørke himmelhvælv og sang så …
Lille stjerne, lille stjerne
lige der du jo er
højt oppe i det fjerne
kaster dit blink ned lige her
lille stjerne blandt stjernevrimmel
vinker til mig fra din himmel …
AltNis håbede på et lille vink fra Den Klareste af Alle Stjerner, der kunne lede nisseekspeditionen, så der atter kunne kastes lys over dette kontinent. Tankerne blev hele tiden forstyrret af, hvorfor julehaderen Fatter Minus havde udført disse slige gerninger. Hvorfor …?
Her vil vi ikke forstyrres, før lyset bryder natten …
Santa Ficho
