Snitte 8 – onsdag 8. december

Inde i ØnskeDalen var nisselivet, som det plejede at være i december – i hvert fald en lille stund endnu – nemlig travlt med juleforberedelserne, kan du jo nok tænke dig til!

I hver en afkrog blev der trallet og sunget, mens hver en lille nisse – lav som ekstra lav – gjorde sit til, at alle kunne være klar til deres gode, gamle julefest oppe på NisseBorgen i Den Store VERSAL selveste juleaften, når de skulle danse rundt om Den Ædleste af Alle Graner! 

Hvilket syn, det var dem forundt at se, når Den Høje Hvide Port ind til Den Store VERSAL blev slået op, og dette prægtige træ stod dekoreret med hvide lys og SølverHåret, der strålede så smukt. Denne følelse – en purpur glæde – kunne altså bare ikke sammenlignes med noget andet i nisselivet. Det var den dybeste mening og selve essensen af alting i hele Unisseverset! Sig bare ordet jul og smag på det, blødt og rundt som risengrød drysset med sød kanel og toppet med en stor klat julesmør! Velbekomme!

Men tak for kaffe, tiden var knap for alt skulle gå så stærkt i december – og så var der jo lige tre snemænd, der lød navnene Fejer, Strik og Strid! Det var så også alt, for mere adlød de ikke. Disse tre snemænd havde fået en særlig rolle, og det var, at de skulle gøre nissernes hverdag umulig. Nej, komplet umulig! 

De første, der som bekendt havde truffet bekendskab med disse noget uregerlige snemænd, havde været AugustiNis og ChristiaNis, de næste ofre var sagesløse nisser, der var på vej snart den ene vej og så den anden vej inde på torvet, Place de la Ice. 

Snemanden Fejer gjorde for eksempel det, han var bedst til, nemlig at skubbe og feje sne væk, men problemet var bare, at den ingen hensyn tog til sine omgivelser og de nisser, snemanden syntes, gik i vejen. Nisserne fik alle som en det glatte lag og blev kostet rundt med! Uhøfligt og alfarvej fra hvordan en rigtig nisse forstod at opføre sig! Og så var der alligvel nogen af ØnskeDalens finurlige nogen, der fandt det kosteligt sjovt at se på …

– Hæ, blive endelig ved. Så kan de lære det, blev der en kende ufint i nissefilten råbt ovre fra et hjørne af Place de la ice, hvor de højrøstede DeciBællerne stod og så på. StamGæssene, der normalt ellers ikke rykkede mange pladser væk fra baren ude på ServeringsBakken, var stødt til DeciBællerne og kluklo med dem. De fandt det kun svært tiltrængt med lidt ekstra tam-tam i gaderne, og fordi det skulle gå ud over nogle nisser på juleindkøb, betød mindre … 

Den store hovedlåge hjemme på SnabelADotComBlotInd 24 gik hurtigt op og blev smækket nisten endnu hurtigere i igen. Det var AugustiNis og ChristiaNis, der lignende et eller andet, der kom ind fra kulden!

– Hvad er det med jer, I ligner to frossenpinde! kom deres tante LovelyNis dem imøde. Hun smilte til dem og sagde, at de skulle få noget tørt tøj på og så komme ned i køkkenet og få noget at varme sig på …

– Det behøver jeg ikke, jeg sveder, kom det friskt fra ChristiaNis, der havde lagt kræfterne i ved at trække sin søster hjem på kælken! LovelyNis kiggede på ham …

– Hmm, mon ikke du kan klare en kop varm chokolade alligevel. LovelyNis kiggede på AugustiNis, der trods et ualmindeligt bredt smil ikke fortrak en mine …

– Det kan jeg godt, råbte hun til LovelyNis, inden hun drønede videre for at skifte tøj.

ChristiaNis blev stående et øjeblik og lukkede så op for sluserne, da han begyndte at fortælle om de der tre snemænd, der nærmest havde dynget ham helt til med sne! Hans tante klappede ham på tophuen og tænkte ved sig selv, at det var en ualmindelig livlig fantasi, han efterhånden rummede …

– Smut lige ind og sig hej til onkel AltNis og få så det tøj skiftet! Der er kakao lige om lidt.

– Jamen, jeg sveder faktisk, sagde ChristiaNis, tror I ikke på mig?

– Jo-jo, sagde LovelyNis og vimsede ud i køkkenet. Den dreng, mumlede hun for sig selv.

 

Kolde vinde blæser op …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvad kaldes indgangen til Den Store VERSAL?