Snitte 8 – tirsdag 8. december

Inde i produktionshallen på kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S råbte LovelyNis igen på BizNis. I fin afstand var SukkerAlf fløjet med ind og kunne sådan lidt ovenfra følge de kommende minutter, som det kun var små, bevingede engle det forundt. 

Jul-hu! Jul-hu, det er mig! Der kom et lille host og et mere.

LovelyNis gik stille ned mellen to rækker med de flotteste kaner. Hun kunne næsten høre den rytmiske bjældeklang og mærke de tottede snefnug mod sine kinder, når de var på kanetur, og det gik via SmutRuth og over stok og Steen, Mark og Inge og hen over Tage – der var intet som et ægte kaneridt.

– Selv jul-hu og velkommen! Det er godt nok længe siden, afbrød Overlakerer FerNis LovelyNis i hendes tanker.

– Jeg har lidt godt med til jer, sagde LovelyNis, medens hun spejdede efter BizNis! 

– Kaffepause, råbte FerNis ud i hallen! Han trængte til fem-ti minutters pause, og nok snarere tolv, da han var så godt som sikker på indholdet i kurven på LovelyNis’ arm.

I det samme kom Medemester FlexNis farende, og i hælene på hans tykke, røde ragsokker fulgte BizNis!

– Hvem sagde kaffepause? FlexNis kiggede undrende på sit ur. Det var ikke gået i stå, snekundviseren drønede forjaget rundt, og næste klargjorte kane skulle snart leveres. Han skulle lige til at sende FerNis tilbage i lakdampene, da han fik øje på LovelyNis, der rakte sin kurv frem … synet af LovelyNis og de lækkerier, der sikkert lå i kurven, fik med et åndedrag medemesteren på andre tanker.

– Ehm, velkommen! Længe siden! Ja, lad os få samlet lidt nye kræfter – FlexNis rakte hånden frem og viste LovelyNis på vej. De fire gik mod kontoret.

  Tak, sagde LovelyNis til BizNis, der ikke mente, det var noget at takke for. De skulle alligevel have haft pause om ikke så længe. Tak, gentog hun, det var rigtigt sødt af dig! BizNis forstod ikke noget.

Det varede ikke længe, før de alle fire sad og mæskede sig i hjemmebag og ekstra god julekaffe. Snakken gik lystigt, og det var både de 5 og 10 minutter også forlængst, da LovelyNis brød op. Hun skulle tilbage til familien, inden det blev mørkt, men lige inden tog hun den lille flacon med kridhvid parfume frem, der havde været i gaven, der stod på trappen foran hovedlågen i hjemmet på SnabelADotComBlotInd 24. Hun tog den sorte hætte af flaconen …

– Nu skal I lige dufte …

– Wow-wow, kom det fra overlakereren. FerNis forsøgte at ryste duftene omkring ham væk, skrappe sager! Det var vildere dampe end dem, han arbejdede i normalt. FlexNis var mere diplomatisk, da han stak næsen ned i flaconen. 

– Det er en gave, sagde LovelyNis. Den er fra en ukendt beundrer. BizNis duftede løs, men rettede ryggen og opmærksomheden betydeligt, da han hørrte det med den hemmelige beundrer.

– Hvor spændende at have sådan en. Sikkert dejligt, sagde han med en smule kølig stemme …

– Jah, ik’, sagde LovelyNis og sendte ham et stort smil og et næsten lige så stort host! Det kan du tro, at det er! Følger du mig ud? BizNis nikkede, og de fulgtes ad ud til den store port. Ingen af dem lagde mærke til det, som SukkerAlf, der fortsat fulgte det hele fra oven, kunne høre. En fæl hosten, der kom fra både FlexNis og FerNis …

– Wow-wow, skrappe sager, gentog en intetanende FerNis!

– Tak, sagde LovelyNis, lige inden porten bag LovelyNis blev lukket. Bag porten kunne hun høre BizNis begynde at hoste, det lød som om han var ved at kløjes i sin lille hemmelighed. Som om, hun ikke havde gættet, at gaven var fra ham. LovelyNis lo – og hostede!

Fjernt fra kane- og kælkefabrikken og tilbage i det mørke, golde rum, sad skikkelsen atter og stirrede intenst ind i det store, sorte vokslys. Det hvæsede. Atter nikkede skikkelsen under sin hætte og rejste sig. Denne gang skulle den feberramte skikkelse ikke videre, men budskabet, han havde fået, var flere lys. Han lystrede, og rummet blev snart badet af hvæsende coronaer om et væld af væger alle i sorte vokslys – så lad os da bare kalde rummet for VoksKabinettet! 

Så begyndte skikkelsen:

– Oh, coronaaaaer om den sorte voks og steariiiin, oplys mig, hvem skal så smage min mediciiiin?

 

Det tygger vi på!
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad drøner forjaget rundt på armbåndsuret på armen af Medemester FlexNis?