Snitte 9 – mandag 9. december
Nøøøj! Eller man burde rettere skrive misfornøøøj! For også SukkerAlf, der befandt sig ude på IntetHeden ved Den lille Kastaniehest, havde svært ved at holde varmen til trods for, at den havde spurtet rundt og nu forsøgte at ligge lidt i læ af kastanjehesten.
Det kantede omrids, der kunne anes ude bag de voldsomme sneflokke, blev ikke bare større for hvert et tungt skridt, det eller den kom nærmere. Det var som om, at for hvert skridt blev sne hvirvlet op, og nye sneflokke spredte sig op i luften for så nærmest af blive sendt med stormstyrke mod Den lille Kastaniehest og SukkerAlf – de var ikke længere i tvivl!
Det måtte være Kjørmes-Knud …
Det kunne ikke være andre end Kjørmes-Knud!
Nu kunne både kastanjehest og skytsengel se det. Det var Kjørmes-Knud!
Den mægtige Kjørmes-Knud, kold, barsk og grov …
Kjørmes-Knud var på vej mod ØnskeDalen snedigt i dække af utallige af SneFlokkene!
Lyset oppe på Den HimmelBlå forsvandt i et kort snekund, dette var et varsel af de dårligere …
Åh!
Men hvis Kjørmes-Knud var på disse kanter med retning mod ØnskeDalen, så var han helt sikkert ikke alene!
Åh-ååh!
Det hele begyndte at give mening, sneen og den uvirkelige kulde! For hvor Kjørmes-Knud viste sit kolde åsyn, her var KyndelNissen også altid!
Åh-åååh! KyndelNissen!
KyndelNissen var nemlig kulden i egne høje person. KyndelNissen var ikke blot julehader, Nej! KyndelNissen var den mest ubarmhjertige af alle julehadere i hele Unisseverset.
Jamen, er KyndelNissen ikke selv en nisse?
Jo, for meget længe siden. Men KyndelNissen gjorde sig meget upopulær blandt hvermandsnisser, da han i det gedulgte og på lumsk måde havde forsøgt at flytte nissernes julefest – 24. december – til den koldeste tid på hele året måneder senere. Det vandt absolut intet gehør! Nisserne var med på meget – og helst noget sjovt – men rør blot ikke ved min gamle jul, hed det sig smukt! Og sådan forblev det! Og sådan blev det tillige forkyndt ud til hele Unisseverset – endda med ekstra styrke i den store, tunge JuleKlokke – den selvsamme juleaften!
Så KyndelNissen havde i stedet svoret et endegyldigt opgør med nisserne i ØnskeDalen.
Siden dengang, hvor han tog sin sidste tur ud af ØnskeDalen, og i arrigskab havde svunget sin isstok mod en bjergside med sådan en kraft, at store klippestykker styrtede ned og havde dannet Kjørmes-Knud, der var kold som sten, havde KyndelNissen truet med at udradere alt med jul, hjertevarme, hyggeligt nissetralleri og træskodans.
ØnskeDalen skulle forsvinde!
Det var blevet KyndelNissens hellige formel og sørgelige mission – Kjørmes-Knud kendte af gode grunde ikke til andet, så for KyndelNissen var dette det perfekte makkerskab.
Ville nisserne og alle de finurlige nogen ikke lytte, så måtte de føle en sidste gang!
Denne december skulle opgøret altså være!
KyndelNissen og Kjørmes-Knud var på vej!
Her stopper vi til gengæld, men rider igen ved hanegal
Santa Ficho
