Snitte 9 – onsdag 9. december

Det var efterhånden ikke så få steder i ØnskeDalen, at mange nisser og adskillige af alle de finurlige nogen hostende valsede rundt –  nogle mere med kinderne i kog og godt hede om ørene end andre – men noget var efterhånden helt galt. Det var tydeligt for enhver. 

Og som om, at al den hosten og prutten – sprutten naturligvis, kære læser, sprutten! – ikke var nok. Så var det lige så meget nissernes manglende trallen i forbindelse med de lige så haltende juleforberedelser og laden-stå-til, der undrede. Alligevel var der ingen, der sagde noget. Det var som om, at et eller andet hældt ud over nisserne nærede dem med ligegyldighed overfor deres egne stolte traditioner. Den gode, gamle jul blev ikke prioriteret …

Den slags var heller ikke forbigået His Royal HighNis oppe på NisseBorgen.

– Underligt! Det er særdeles underligt, var den slet frustrerede udmelding fra His Royal HighNis, der var svøbt i den fineste hermelin – ikke mink, kære læser, ikke mink!

– Det må jo smitte! kom det skarpt som takkerne på en nyflettet julestjerne fra en af kongens rådmænd, der ængsteligt fulgte efter His Royal HighNis, der travede frem og tilbage i Den Store VERSAL. Kongens fingerspidser tappede hele tiden på sin hage, medens han stod og så op på Den Ædleste af alle Graner – dette prægtige træ som hele ØnskeDalen skulle fejre og danse rundt om til julefesten. 

– Præcis, sagde His Royal HighNis. Det smitter, men ikke som nissernes gode humør plejer! Det er noget andet! Meget mystisk!?

– Vi bør nok anbefale alle at holde en behørig afstand trods juletravlhed og forberedelser. Skal vi indføre skimasker, host-host, ekstra lange halstørklæder og endnu tykkere strømper! Det må dæmme op for smitten. His Royal HighNis lyttede og nikkede anerkendende, og rådmanden kom så med sit dristige forslag …

– Midtvejsfesten her den tolvte, den skal aflyses i hele ØnskeDalen! Af samme årsag. Der er ikke tid og plads til fest og tam-tam, hvis vi alle skal være helt friske og forberedte til den store julefest!

His Royal HighNis stoppede sit traveri og tappen på hagen. Der blev helt stille i Den Store VERSAL …

Hjemme på SnabelADotComBlotInd 24 drønede SukkerAlf ned gennem nissehyttens skorsten, gennem kaminens sagte flammer og ud i den varme julestue. Kun Den lille HappiNis skulle til at sige, at det der måtte man ikke, men rystede bare på hovedet. SukkerAlf piftede, og hans kald blev hørt af både Gloria HarpenKlang, der ellers fortsat  – som nisseungerne – var opslugt af AltNis’ fortællinger udefra Pakke-Isen. Gloria lettede fra AltNis’ øreklapstol og fulgte i slipstrømmen efter SukkerAlf.

Selv Basuno og GabRiel, der havde både kogt og blundet, oppe i JuleUroen plirrede med øjnene og vågnede. Noget var på færde. Og næsten inden Basuno havde fået blive øjne, føg spørgsmålene om ørene på ham, som en snestorm på sit højeste!

– Hvor, tror du, at du har fået din hoste fra, spurgte SukkerAlf den knapt vågne Basuno. Hvor har du været de sidste par uger, når du ikke har hængt ud her? Tænk dig godt om! 

– Nu skal I høre, SukkerAlf afbrød sig selv …

– Hov! Hold afstand til Basuno, han smitter, og det er ikke en smitte, vi har set før! Både Gloria og GabRiel skyndte sig over på det træstykke i JuleUroen, der normalt var det med SukkerAlfs ophæng. JuleUroen begyndte at tippe, dog ikke mere end, at da Basuno skyndte sig at fylde sine lunger og trinde kinder med luft, så var balancen tilbage …

Så begyndte SukkerAlf at berette, hvad han havde set og hørt inde på LovelyNis’ kammer, i HarpenGuts lille, røde skrin og efterfølgende ovre på kane- og kælkefabrikken KørerSomSMurt I/S …

 

Her lukkes der for lyttelapperne, men vi er tilbage ved hanegal
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål

Hvad er det for en festlig nissebegivenhed, der om få dage foreslås aflyst?