Snitte 9 – torsdag 9. december

Inde i den varme julestue på SnabelADotComBlotInd 24 var alt trygt og godt. 

AltNis sad tungt i sin store lænestol og læste, medens han med længsel ventede på at høre nyt fra Santa Julia. Når juleskibet havde været på langfart, og det atter var tid til at vende stævnen hjem, så stod der gerne nisser på udkig langs indsejlingen i Slugten til ØnskeDalen for at spejde efter det første syn af Santa Julia. Det var altid spændende, når Santa Julia kom fra de store have i de fjerneste egne af Unisseverset, men indlysende altid vigtigst, når det med ombord havde alle kisterne fyldt med SølverHåret …

Gennem julestuen for ChristiaNis, der nærmest kastede sig mod AltNis og straks begyndte at fortælle ham om de der tre mega tarvelige snemænd, der nærmest havde dækket ham til med sne, for så blot at drøne videre ind mod byen.

– Det kunne jeg aldrig finde på, onkel? Den vise, gamle onkel sagde intet, men kiggede op fra sin bog og smilede. AltNis kunne godt lægge to og fire sammen – og det ville blive til 24, for han vidste godt, hvad det betød, når hele tre snemænd opførte sig utidigt på den måde! Så var der garanti for en tur ned ad den sorte løjpe! Det ville ikke blive sjovt.

– Godt du kom fri igen og nu er klar til kakao! ChristiaNis nikkede til sin gamle onkel, men han syntes dog, at familien tog lidt let på oplevelserne ude i snebakkerne. Den lille nissepode drønende mod køkkenet. Ikke mange snekunder senere sad AltNis og bladrede målrettet i sin bog … snesko, snestorm, snevejr … nej, han bladrede tilbage  snehvid, sneklædt, sneko, snemænd, aha, her var det … snemænd! AltNis kiggede forsigtigt op fra bogen og rundt i julestuen. Han var alene, så begyndte han at læse højt for sig selv …

Inde på torvet, Place de la Ice, var mange nisser stimlet sammen for at høre aftenens julekoncert med Den lille SneMone. Ingen som det lille fnug kunne bringe nisserne i julestemning. Der var bare et eller andet over hendes krystalklare stemme, der trak isvand i øjenkrogene på selv de mest hårdfiltede nisser, når hendes hit, Vinterens Farve, nærmest svævede ud over torvet …

Og sådan ville det også have været igen på denne aften, hvis altså ikke lige snemændene  Strik og Strid havde fundet det morsomt at bombardere Den lille SneMone med snebolde i flyvende fart, fra hun trådte op på sit podie, og indtil hun måtte afbryde sin skønsang og haste ned igen og løbe i skjul! 

Nisserne vendte sig om og begyndte af buh’e af de to snemænd! Hvorfor var det altid de få, der skulle ødelægge det for de mange …

Det tændte bare Strik og Strid endnu mere, så nu fik nisserne samme glatte lag som sangfnugget SneMone. Det varede ikke længe før det, der skulle have været en festlig aften på torvet, var spredt for alle decembervinde …

Snemændene rullede videre, der var helt sikkert flere, de kunne genere …  

Og nu vi taler om at genere og det, der er meget værre, så trampede Kolossen fra KuldSkær fra klippe til klippe oppe ved Englenes Skær og flåede al reb og liner ned, og når de ramte klippegrunden flokkedes de isblå skikkelser om nedfaldet og fjernede det! Nisserne ville under ingen omstændighed få noget som helst at bruge rebene til! I ren fryd bankede 

Kolossen sin næve mod en klippe. Stykker af klippen faldt ned, og nisserne væltede tumlende rundt – man kunne have kaldt dem kravlenisser, hvis det ikke havde været for grumt at spøge med, kære læser! Så intet kunne falde os mere fjernt! Nogle undgik lige akkurat at rulle ud over kanten, hvilket ville have betydet den visse nissedød …

– Nisser! Jeres tid – jeres latterlige juletid – er ovre! Brølet fra Kolossen blev kastet rundt mellem klipperne og dannede et ekko, som blev gentaget i et væk, som havde det været for at sætte en streg under, at Kolossen fra KuldSkær mente det, han sagde …

Det var der nu ikke nogen, der havde været det mindste i tvivl om! Heller ikke de fire skytsengle, der lige nu mødtes ved foden af den største klippe, hvor Basuno og GabRiel i højeste englefart var tordnet ned mod klippegrunden, hvor SukkerAlf og Gloria HarpenKlang allerede sværmede rundt og spejdede efter dem!

De havde alle fire frustrende blikke, og deres ansigters udtryk var foldet betydelig sværere end onkels servietter på julebordet …

Og så begyndte de hver især at fortælle, hvor slemt det hele stod til. Stod var måske så meget sagt, for lige nu så nissernes gode, gamle jul ud til at ville falde som en vakkelvorn skøjteprinsesses første tur på isen … 

 

Her folder vi hænderne og beder om milde vinde …
Santa Ficho

Svar på dagens kalenderspørgsmål:

Hvordan var ansigterne i de fire skytsengles hoveder foldet?